Named Entity Recognition for Danish

Note

This section, “Working in Languages Beyond English,” is co-authored with Quinn Dombrowski, the Academic Technology Specialist at Stanford University and a leading voice in multilingual digital humanities. I’m grateful to Quinn for helping expand this textbook to serve languages beyond English.

In this lesson, we’re going to learn about a text analysis method called Named Entity Recognition (NER) as applied to Danish. This method will help us computationally identify people, places, and things (of various kinds) in a text or collection of texts.


Dataset

The example text for Danish is Evangelines Genvordigheder: Til Kvinder med rødt Haar by Elinor Glyn from Project Gutenberg.

Here’s a preview of spaC’s NER tagging Evangelines Genvordigheder: Til Kvinder med rødt Haar.

If you compare the results to the English example, you’ll notice that the Danish NER is much less good at recognizing entities, and is especially bad ata distinguishing different kinds of entities, like ORG vs LOC vs PER. You need a lot of examples to train a model to distinguish different entity types; currently, English is the only model that does a decent job of it.

You can read more about the data sources used to train Danish on the spaCy model page.

EVANGELINES GENVORDIGHEDER ORG

TIL
KVINDER MED RØDT HAAR LOC




ELINOR GLYN PER

EVANGELINES
GENVORDIGHEDER

AUTORISERET OVERSÆTTELSE
FOR NORGE OG DANMARK AF
HEDVIG MAGNUSSEN

NY UDGAVE

MARTINS FORLAG PER KØBENHAVN & KRISTIANIA
MCMXXI




MARTIN'S MISC FORLAGSTRYKKERI, KØBENHAVN BEGYNDELSEN PAA ORG EVANGELINES DAGBOG


_ Branches Park MISC _.
Den 3. November 1904.

Jeg vilde saa gerne vide, om det er morsomt at være en Eventyrerske MISC ,
for det er øjensynligt det, jeg nu maa blive. Jeg har læst alt muligt
om det i en Bog; det er at se godt ud, og ikke at have noget at leve
af, og dog have Fornøjelse af Livet -- og det har jeg i Sinde! Jeg
har ganske vist ingenting at leve af, for man kan ikke regne 300 Pund
om Aaret for noget videre -- jeg er overordentlig køn, og jeg véd det
godt, og jeg forstaar at sætte mit Haar og tage mine Hatte paa LOC og den
Slags Ting MISC , saa jeg er naturligvis Eventyrerske MISC ! Jeg var ikke bestemt
til at spille den Rolle. -- Fru Carruthers PER adopterede mig for at
efterlade mig sin Formue, da hun den Gang var Uvenner med sin Arving,
som _skulde_ arve Godset. Saa var hun saa inkonsekvent, at hun ikke
skrev et ordentligt Testamente MISC -- derfor er det, at det Menneske skal
have alt, og jeg ingenting.

Jeg er tyve Aar, og lige indtil forrige Uge, da Fru Carruthers PER blev
syg og døde paa én og samme Dag, havde jeg det sommetider meget
behageligt, naar hun var i godt Humør.

Det kan ikke nytte at lade, som om man kan lide Folk, fordi de er
døde, naar man vil skrive sine virkelige Tanker. For det meste hadede
jeg Fru Carruthers PER . Det var ganske umuligt at gøre hende tilpas. Hun
havde ikke Begreb om Retfærdighed, eller om noget andet end sin egen
Bekvemmelighed, og om hvor meget andre Mennesker kunde bidrage til
hendes Fornøjelse.

Grunden til, at hun i det hele taget kom til at gøre noget for mig,
var den, at hun havde været forelsket i Papa PER , og da han giftede sig
med stakkels Mama PER -- som slet ingen Familie havde -- og saa døde,
tilbød hun at tage mig til sig og opdrage mig, bare for at ærgre
Mama PER , fortalte hun mig ofte. Da jeg kun var fire Aar, havde jeg ikke
noget at sige i den Sag, og hvis Mama PER havde Lyst til at give Afkald paa PER mig, blev det jo hendes Sag. Mamas Fader var Lord PER og hendes Moder PER jeg véd ikke hvem, og de havde ikke gjort sig den Ulejlighed at blive
gifte, det var derfor, at stakkels Mama PER slet ingen Slægtninge havde.
Da Papa PER var død, giftede hun sig med en Officer og rejste til Indien LOC
og døde, og jeg saá hende aldrig mere -- og saadan gaar det til, at
der ikke er en Sjæl i Verden, som kommer mig ved, eller som
interesserer sig for mig, saa jeg kan ikke gøre for, at jeg er en
Eventyrerske MISC og kun tænker paa mig selv, kan jeg vel?

Fru Carruthers PER var til Tider Uvenner med alle Naboerne, saa naar
undtages nogle formelle Visitter i de venskabelige Mellemrum, saá vi
ikke meget til dem. Der var flere gamle Verdensdamer, som plejede at
komme og besøge os, men jeg kunde ikke lide nogen af dem, og jeg har
ingen unge Veninder. Naar det bliver mørkt, og jeg er alene her oppe,
spekulerer jeg ofte paa, hvorledes det vilde have været, hvis jeg
havde haft nogle -- men jeg tror, at jeg er af den Slags Katte LOC , som
ikke vilde have kommet videre godt ud af det med dem -- saa det er
maaske bedst saaledes, hvis jeg bare havde -- for Eksempel en smuk
Tante PER til at holde af mig, det kunde have været rart.

Fru Carruthers PER havde ingen af den Slags Følelser. "Snak og Vrøvl" --
"sentimentalt Pjank MISC " vilde hun have kaldt dem. At faa en passende
Mand, det var det, hun havde opdraget mig til, sagde hun, og i de
sidste Aar havde hun arrangeret, at jeg skulde giftes med hendes
forhadte Arving, da jeg skulde have Pengene og han Godset.

Han er Diplomat og bor i Paris LOC og Rusland LOC og den Slags morsomme
Steder, saa han kommer sjælden til England LOC . Jeg har aldrig set ham.
Han er helt gammel -- over tredive -- og hans Haar begynder at blive
graat.

Nu er han Herre her, og jeg er nødt til at rejse herfra -- hvis han
ikke frier til mig i Eftermiddag, naar vi mødes, hvilket han
sandsynligvis ikke gør.

For Resten kan der da ikke være noget ondt i, at jeg under de
Omstændigheder gør mig Umage for at se saa tiltalende ud som muligt.
Siden jeg skal være Eventyrerske MISC , maa jeg gøre det bedste, jeg kan,
for mig selv. Fine Følelser passer for Folk, der har Penge nok til at
leve som de har Lyst ORG . Hvis jeg havde ti Tusind om Aaret, eller blot
fem, saa vilde jeg knipse med Fingrene ad alle Mænd og sige: "Nej,
jeg lever mit Liv PER som jeg vil, jeg vil udvide mine Kundskaber og læse
Bøger og have smukke Ideer om Ære og ophøjede Følelser, og maaske
engang bukke under for en ædel Kærlighed" (hvilke store Ord, alene
Tanken om det faar mig til at skrive). Men hvis Hr. Carruthers PER nu
spørger mig, om jeg vil gifte mig med ham, som hans Tante PER har sagt,
at han skal, saa siger jeg sikkert Ja og bliver her og faar et
behageligt Hjem LOC . Det er ikke Umagen værd at begynde at pakke ind, før
jeg har truffet ham.

Hvor det er heldigt, at Sort klæder mig! Min Hud er latterlig hvid.
Jeg vil sætte en Buket Violer MISC i Brystet paa LOC min Kjole, det kan da
ikke se hjerteløst ud, antager jeg. Men hvis han spørger mig, om jeg
er bedrøvet over Fru Carruthers Død PER , saa kan jeg ikke lyve.

Jeg er naturligvis bedrøvet, fordi Døden er frygtelig, og at dø paa
den Maade, medens man siger ondskabsfulde Ting til alle, det maa være
rædsomt -- men jeg kan ikke, jeg kan ikke begræde hende! Der gik
aldrig en Dag, uden at hun saarede mig -- da jeg var lille, var det
ikke blot med Ord; hun plejede at knibe mig og slaa mig paa Ørene,
til Doktor Garrison PER sagde, at jeg kunde blive døv, saa holdt hun op,
for hun sagde, at døve MISC Mennesker var en Plage, og hun kunde ikke
holde dem ud.

Jeg vil ikke blive ved med at se tilbage, der er Masser af Ting, som
jeg selv nu bliver rasende ved at tænke paa.

Jeg har kun deltaget i Selskabslivet i et Aar. Fru Carruthers PER fik et
Anfald af Bronkitis, da jeg var atten Aar, netop da vi skulde ind til
Byen i Sæsonen; hun sagde, at hun ikke følte sig rask nok til de
Anstrengelser, og saa tog vi af Sted LOC til Schweiz LOC . Og om Efteraaret PER rejste vi fra Sted til Sted LOC , og da Vinteren kom, begyndte hun igen at
hoste og jamre sig, saa hun vilde ikke tage til Byen den næste Sæson,
før til den sidste Hoffest, derfor har jeg kun været en Maaned
i London LOC . Hun kom sig helt af sin Bronkitis og døde af et
Hjertetilfælde PER , som blev fremkaldt af et Anfald af Vrede, fordi
Thomas PER slog en gammel Familievase itu.

Jeg vil ikke skrive om hendes Død eller om Testamentet eller om
Forbavselsen PER over, at jeg kun arvede tusind Pund og en Diamantring MISC .

Nu da jeg er en Eventyrerske MISC i Stedet for en rig Arving, er det jo
unyttigt at tale om alt det. Det er tilstrækkeligt at sige, at hvis
Hr. Carruthers PER ikke adlyder og tilbyder mig sin Haand i Eftermiddag,
saa maa jeg pakke mine Kufferter og rejse paa Lørdag -- men hvorhen,
det hviler i Gudernes Skød MISC !

Han kommer med 3,20 Toget og er her i Huset før fire; det er en grim,
kedelig Tid; man kan ikke byde ham Te, det bliver i det hele taget
utaaleligt og nervepirrende.

Officielt ORG kommer han for at overtage sit Gods, antager jeg, men i
Virkeligheden kommer han for at se paa mig, og se, om han paa nogen
Maade kan overtale sig selv til at opfylde sin Tantes Ønsker. Jeg gad
vide, hvordan det er at blive gift med én, man ikke kender og ikke
kan lide; jeg kender endnu ikke meget til Mænd. Vi har ikke haft
nogen, som man kunde kalde Mænd, her -- kun en Masse gamle, ækle Fyre PER om Efteraaret LOC for at skyde Fasaner og spille Bridge PER med Fru Carruthers PER . Det er mig en Gaade, at de nogensinde kunde skyde noget,
saadan nogle Antikviteter! Nogle af dem var Politikere ORG og
Ex-Ambassadører og saadan noget, og de fleste var saa fæle, som de
vel kunde være. De plejede ved det mindste Vink at komme travende ned
ad Korridoren til Skolestuen LOC og drikke Te med Mademoiselle PER og mig! Og
de sagde de underligste Ting; jeg er vis paa, at Masser af det, de
sagde, havde en anden Betydning; for Mademoiselle PER plejede at le saa
underligt. Det var en ganske køn én, jeg havde de sidste fire Aar,
men jeg hadede hende. Hun regnede aldrig nogen, som var ung og
menneskelig, for noget.

Jeg glædede mig til at deltage i Selskabeligheden LOC i London LOC ; men da
det var saa sent, var alle fuldt optagne, da vi kom dertil -- og der
var ingen, som blev videre forelsket i mig. Vi kom ogsaa meget lidt
ud; noget af Tiden havde jeg en hoven Næse, jeg var blevet ramt af en
Tennisbold -- og Folk ser ikke paa unge Piger med hovne Næser.

Gud PER véd, hvor jeg skal tage hen og bo! Maaske til Paris LOC --
naturligvis, hvis jeg ikke blive gift med Hr. Carruthers PER , -- jeg
antager ikke, at det er kedeligt at være gift. I London LOC syntes alle
de gifte Koner at have det dejligt, og de havde ikke videre meget
Vrøvl med deres Mænd.

Fru Carruthers PER forsikrede mig altid, at Kærlighed var ganske
unødvendig i Ægteskabet. Man var nødt til engang at elske en eller
anden, men det Faktum, at man var lænket til ham, vilde udrydde den
Følelse. Det var noget, man skulde betragte som Mæslinger eller en
anden Sygdom, og det var bedst at faa det overstaaet og saa tage fat
paa Livets solide Side. Men hvordan hun ventede, at jeg skulde faa
det overstaaet, naar hun aldrig sørgede for, at jeg saá nogen, det
véd jeg ikke.

Jeg spurgte hende en Dag, hvad jeg skulde gøre, hvis jeg kom til at
holde af nogen, efter at jeg var blevet gift med Hr. Carruthers PER , og
hun lo paa sin ækle Maade og sagde, at jeg sandsynligvis vilde gøre
som alle de andre. Og hvad gør de? -- Det gad jeg nok vide. -- Naa,
det tænker jeg nok, at jeg engang finder ud af.

Naturligvis er der den Mulighed, at Christopher PER (mon jeg kan lide
Navnet Christopher PER ?), at Christopher PER ikke vil rette sig efter hendes
Testamente.

Han har vidst om det i Aarevis MISC , ligesom jeg, men jeg tror, at Mænd er
nogle underlige Skabninger, og han kan maaske fatte Uvillie PER imod mig.
Jeg er ikke af en Type, som enhver synes godt om. Mit Haar er alt for
rødt, skinnende, mørkt, ildrødt som en Kastanie, naar den falder ud
af sit Hylster, men det lyser som Metal ORG . Hvis jeg havde de sædvanlige
hvide Øjenvipper, vilde jeg være rent ud sagt grim, men Gud PER være
lovet, ved et Lune af Naturen ORG er mine sorte og tykke og kan ses, naar
man ser mig fra Siden, og jeg tænker ofte, naar jeg ser mig i
Spejlet, at jeg virkelig er meget køn -- naar det hele kommer sammen
-- men, som jeg har sagt, det er ikke en Type, der behager alle.

Jeg er en Kombination, som Fru Carruthers PER forsikrede mig vilde volde
Bekymring. "Med den Blanding, Evangeline ORG ," sagde hun ofte, "vilde du
gøre rigtigst i at komme til Ro i Livet saa hurtigt som muligt. Gode
unge Piger har ikke dine Farver." Man ser altsaa, at jeg er
brændemærket som slet lige fra Begyndelsen ORG , lige meget hvad jeg gør.
Mine Øjne er grønne som lyse Smaragder, og lange, og de gaar ikke
nedad i Krogene med et Madonnaudtryk LOC som Cicely Parkers PER , Præstens Datter PER . Jeg véd endnu ikke, hvad det er at være god eller være slet,
maaske finder jeg ud af det, naar jeg bliver Eventyrerske MISC , eller gift
med Hr. Carruthers PER .

Alt, hvad jeg véd, er, at jeg gerne vil leve og føle Blodet bruse
gennem mine Aarer. Jeg vil gøre, hvad jeg har Lyst ORG til, og ikke være
tvunget til at være høflig, naar jeg brænder af Raseri. Jeg vil staa
sent op om Morgenen, hvis jeg tilfældigvis har Lyst PER til at sove, og
jeg vil sidde oppe om Aftenen, hvis jeg ikke har Lyst ORG til at gaa i
Seng! Da man nu kan gøre, hvad man vil, naar man er gift, haaber jeg
virkelig, at Hr. Carruthers PER vil synes godt om mig, og saa bliver alt
godt! Jeg vil blive ovenpaa, til jeg hører Vognen komme, og overlade
til Hr. Barton PER -- Sagføreren -- at tage imod ham. Saa gaar jeg ganske
nonchalant ned ad Trappen, medens de er i Vestibulen ORG . Det bliver en
virkningsfuld Entré. Mit lange, sorte Slæb og den store, brede Trappe
-- dette er et pragtfuldt Hus -- og hvis han har Øjne i Hovedet, maa
han se mine Fødder paa hvert Trin! Selv Fru Carruthers PER sagde, at jeg
havde den smukkeste Fod, hun nogensinde havde set. Jeg bliver ganske
nervøs. Jeg vil ringe paa Véronique PER og begynde at klæde mig paa! ...
jeg skriver snart mere.


Torsdag Aften.

Det er Aften, og Ilden brænder klart i min Dagligstue, hvor jeg
sidder og skriver. _Min_ Dagligstue! -- Sagde jeg det? Hr. Carruthers Dagligstue PER , mente jeg -- for det er ikke mere min, og paa Lørdag LOC , i
Overmorgen, maa jeg sige Farvel til den for bestandig.

For -- jeg kan lige saa godt sige det med det samme -- det gik ikke.
Hr. Carruthers PER afslog roligt, men bestemt at adlyde sin Tantes Befaling PER , og jeg skal altsaa være gammel Jomfru!

Jeg maa gaa tilbage til i Eftermiddag LOC for at gøre det klart, og jeg
maa sige, at det ringer for mine Øren, naar jeg tænker paa det.

Jeg kaldte paa Véronique PER og tog min ny sorte Eftermiddagskjole paa,
som lige var pakket ud. Jeg satte Violerne i Brystet saadan LOC ganske
tilfældigt, passede paa, at mit Haar krøllede lige saa stærkt som
sædvanligt, men dog ikke for balstyrigt ORG til at se tækkeligt ud, og
saa, akkurat i det rigtige Øjeblik, begyndte jeg at gaa ned ad
Trappen.

Dèr stod Hr. Carruthers PER i Vestibulen LOC . En høj Mand, der saá
forfærdelig godt ud, med et glatraget Ansigt og Træk som skaarne ud i
Sten PER . Med en firkantet Hage og et fælt Blink i Øjet. Han har et meget
destingveret Ydre, og han ser ud, som om han aldrig havde behøvet at
gøre sig Umage for at faa sine Klæder til at passe, for de sidder,
som om de var støbt om ham. Hans Væsen PER er koldt og tilbageholdende,
og der er noget bydende og arrogant over ham, som gør, at man straks
faar Lyst til at sige ham imod, men hans Stemme er bedaarende. Det er
en af den kultiverede, forfinede Slags, der lyder, som om han talte
en Masse Sprog MISC , og derfor ikke sluger Ordene. Jeg tror, Diplomater
ofte taler saaledes, for nogle af de gamle Gesandter havde den Slags
Stemmer.

Han stod med Ryggen til Ilden, og Lyset fra det store Vindue med en
nedgaaende MISC Sol faldt lige paa hans Ansigt, saa jeg kunde rigtigt se
ham. Jeg sagde i Begyndelsen ORG , at det ikke kunde nytte at agere, naar
man skriver sine egne Tanker, for at man selv skal læse dem, naar man
bliver gammel, og desuden gemmer dem i en indelaaset Dagbog LOC , saa jeg
vil altid sige Sandheden her -- det er en hel anden Sag, hvad jeg
vilde sige, hvis jeg talte med nogen og beskrev dem Situationen. Saa
vilde jeg sige, at jeg fandt ham yderst utiltalende, og at jeg
virkelig næsten ikke lagde Mærke til ham! Men i Virkeligheden lagde
jeg meget Mærke til ham, og jeg har en kedelig indre Overbevisning
om, at han kunde være meget tiltalende, hvis han vilde.

Han saá op, og jeg gik hen og gav ham Haanden med min mest ærbare
Mine, da Hr. Barton PER forestillede os for hinanden. Jeg lod ham tale
først.

"Det er en afskyelig Kulde," sagde han henkastet. Det var en ægte
engelsk MISC Begyndelse, og lovende!

"Ja, det er det," sagde jeg. "Er De lige kommet?"

Og saadan blev vi ved paa samme banale Maade; Hr. Barton PER snurrede
sine Tommelfingre rundt om hinanden, og man kunde se, at han haabede,
at vi snart vilde komme til Dagens brændende Spørgsmaal ORG ; og nu og da
indskød han en Bemærkning, der gjorde Situationen endnu mere kejtet.

Til sidst sagde Hr. Carruthers PER , at han vilde se sig om i Huset; og
jeg sagde, at Teen skulde LOC være færdig, naar de kom tilbage. Og saa
gik de.

Mine Kinder brændte, og mine Hænder var saa kolde; det hele var saa
kejtet og kedeligt, ikke nær saa simpel en Sag, som jeg troede, da
jeg var oppe i mit Værelse.

Da det var ganske mørkt, og Lamperne var bragt ind, kom de tilbage
til Vestibulen LOC , og Hr. Barton PER , som sagde, at han ikke vilde have Te,
gik ind for at læse Aviser i Biblioteket LOC .

Jeg gav Hr. Carruthers Te PER og gjorde de sædvanlige Spørgsmaal om
Sukker og Fløde. Der var et næsten ringeagtende Blik PER i hans Øjne, da
han saá paa mig, og jeg følte Vreden stige op i mig. Da han var
færdig, rejste han sig og stod igen foran Ilden. Saa begyndte han at
tale, resolut, som et Menneske, der har besluttet at gøre sin Pligt,
hvad det end koster.

"De kender det Ønske MISC -- eller jeg skulde snarere sige, den Befaling,
som min Tante efterlod sig," sagde han -- "i Virkeligheden siger hun,
at hun altid har opdraget Dem med den Tanke. Det er kedeligt at
diskutere den Sag med en Fremmed, men maaske gør vi bedst i at faa
det overstaaet saa snart som muligt, da det er derfor, jeg er kommet
hertil i Dag. Hendes Befaling var, at jeg skulde gifte mig med Dem."
-- Han tav et Øjeblik. Jeg sad ganske stille med Hænderne foldede i
Skødet og tvang mig til at holde Øjnene fæstede paa hans Ansigt.

Han fortsatte, da han mærkede, at jeg ikke svarede -- med ganske lidt
Ærgrelse i Stemmen -- fordi jeg ikke vilde hjælpe ham, antager jeg --
det kunde aldrig falde mig ind! Det morede mig at ærgre ham!

"Det er en dristig Tanke i disse Tider at ville raade over andres
Skæbne paa den Maade, og jeg er sikker paa, at De vil være enig med
mig i, at et saadant Ægteskab er umuligt."

"Naturligvis er jeg enig med Dem," svarede jeg og løj i den
oprigtigste Tone. Jeg havde saa længe været vant til overfor Fru Carruthers PER at beherske mine virkelige Følelser, baade af Vrede og af
Glæde, at jeg nu havde Øvelsen.

"Jeg er saa glad over, at De siger det rent ud," vedblev jeg blidt.
"Jeg har spekuleret paa, hvorledes jeg skulde skrive det til Dem, men
nu, da De er her, er det jo let for os at blive færdige med den Sag
med det samme. Hvad end Fru Carruthers PER har villet have mig til at
gøre, har jeg ikke haft i Sinde at adlyde hende; men det vilde ikke
have nyttet mig noget at sige det til hende, og saa ventede jeg, til
det var Tid at tale. Vil De ikke have mere Te?"

Han saá et Øjeblik meget stift, næsten vredt paa mig, lidt efter
sagde han med et lettet Suk, halvt leende:

"Saa er vi altsaa enige og behøver ikke at tale mere om det!"

"Nej," svarede jeg og smilede ogsaa, skønt jeg var rasende. Jeg véd
ikke, hvem jeg var mest vred paa -- Fru Carruthers PER , fordi hun havde
bragt mig i denne Situation, Christopher PER , fordi han var ufølsom
overfor mine Yndigheder PER , eller mig selv, fordi jeg et eneste Sekund
havde tænkt mig Muligheden af, at han skulde gøre andet. Naar man
tænker roligt over det, hvorfor skulde han saa gerne ville gifte sig
med mig? En fattig Eventyrerske MISC med grønne Øjne og rødt Haar, som han
aldrig i sit Liv PER havde set! Jeg haaber, at han troede, at jeg af
Naturen havde en meget stærk Farve, for fra det Øjeblik, da jeg
begyndte at klæde mig paa, havde mine Kinder været brændende hede.
Man kunde let faa den Idé, at det var af Sindsbevægelse, og det maa
han aldrig faa at vide.

Han fik noget mere Te, men han drak den ikke, og deraf sluttede jeg,
at han heller ikke var saa rolig, som han saá ud til.

"Der er noget mere," sagde han, og nu var der næsten Forlegenhed i
hans Stemme. "Noget, som jeg gerne vil sige, skønt Hr. Barton PER maaske
kunde sige det for mig -- men jeg vil hellere selv sige det ganske
ligefremt til Dem -- det er, at De maa lade mig sætte saa mange Penge
fast for Dem, som De havde Ret til at vente at faa efter min Tante,
efter alle de Løfter, som jeg har forstaaet, at hun har --"

Denne Gang ventede jeg ikke, til han havde talt ud! Jeg sprang op fra
Stolen -- jeg kunde ikke styre den Følelse af saaret Stolthed, som
gennemstrømmede mig.

" Penge! MISC -- Penge af Dem!" udbrød jeg, "ikke om jeg var ved at dø af
Sult!" -- saa satte jeg mig igen, skamfuld over min Heftighed.
Hvorledes vilde han fortolke den! Men han gjorde mig rasende, og dog
havde jeg for en Time MISC siden været rede til at blive hans Hustru! Hvad
betød da dette Raseri ved Tanken om, at jeg skulde tage imod en
rimelig Erstatning i Guld ORG . Jeg er sandelig en Gaas, og midt i min
voldsomme Sindsbevægelse fik jeg Tid til at blive klar over, at der
ikke kan tænkes noget mere uberegneligt end en ung Piges Følelser.

"De maa ikke være taabelig!" sagde han koldt. "Jeg har i Sinde at
sætte de Penge fast, enten De vil have dem eller ikke, saa De maa
ikke gøre flere Ophævelser MISC over det!"

Der var noget saa bydende og arrogant i hans Stemme, netop som jeg i
Begyndelsen bemærkede, at al den Modstandsevne PER , der fandtes i min
Natur, rejste sig for at svare ham.

"Jeg kender ikke noget til det juridiske Spørgsmaal i denne Sag; De
kan sætte fast, hvad De har Lyst til, men jeg vil aldrig røre noget
af det," sagde jeg saa roligt som jeg kunde, "saa det vilde være
latterligt at kaste Pengene bort, ikke sandt? De véd maaske ikke, at
jeg har Penge nok selv og ikke paa nogen Maade behøver Deres."

Han blev koldere og mere forbitret.

"Som De vil da," sagde han kort, og da Hr. Barton PER heldigvis i samme
Øjeblik traadte ind, blev Samtalen afbrudt, og jeg forlod dem.

De rejser ikke tilbage til London LOC før i Morgen tidlig, og nu skal
Middagen overstaas. Jeg er saa rasende, og jeg kan ikke beskrive alle
de forskellige Sindsbevægelser LOC , som gennembævede mig, da jeg før gik
op ad den store Trappe. Jeg forstod pludselig det ydmygende i
Situationen! Hvor havde jeg nogensinde kunnet tænke paa at gifte mig
med en Mand, som jeg ikke kendte, blot for at sikre mig et godt Hjem!
Nu forekommer det mig vanvittigt. Jeg antager, at det var, fordi jeg
var blevet opdraget med den Tanke, og før jeg stod Ansigt til Ansigt LOC med Manden, havde jeg ikke fundet det underligt. Heldigvis kan han
aldrig ane, at jeg har været villig til at tage ham -- min
Forstillelsesevne PER har hjulpet mig godt. Nu er jeg kun opfyldt af én
Tanke! At vise mig saa elskværdig og bedaarende som muligt for Hr. Carruthers PER . Mit Livs Maal ORG skal være at faa ham til at fortryde sin
Bestemmelse. Naar jeg hører ham bønfalde mig om at gifte sig, vil jeg
genvinde lidt af min Selvagtelse. Og Ægteskab, denne rædsomme Affære,
skal jeg ikke have noget af! Nej Tak! Jeg vil rejse bort som et frit
Menneske og være en lykkelig Eventyrerske MISC -- jeg har læst "De tre
Musketerer" og " Tyve Aar efter MISC " -- Mademoiselle havde dem -- og jeg
kan huske, at Milady PER kun havde tre Dage til at bedaare sin
Fangevogter, som begyndte med at hade hende, og da Hr. Carruthers PER ikke hader mig, kan det gaa lige op imod, at jeg kun har én Aften.
Jeg skal gøre mit Bedste --!


Torsdag Nat.

Jeg var nede i Biblioteket LOC og sad uskyldigt og læste i en Bog, da Hr. Carruthers PER traadte ind. Han saá endnu bedre ud i Kjole, men det lod
til, at han var i daarligt Humør PER , og han fandt utvivlsomt Situationen
ubehagelig.

"Er det ikke et smukt Hus?" spurgte jeg med fløjlsblød Stemme for at
bryde den forlegne Tavshed og vise ham, at jeg ikke delte hans
Forlegenhed. "Det var mange Herrens Tider ORG , siden De havde set det,
ikke sandt?"

"Ikke siden jeg var Dreng," svarede han, idet han forsøgte at være
høflig. "Min Tante PER var Uvenner med min Fader -- hun var den nærmeste
Arving PER til alt dette, og hun giftede sig med sin Fætter, min Faders PER yngre Broder -- men De kender naturligvis Familiehistorien ORG --"

"Ja."

"De hadede hinanden, hun og min Fader."

" Fru Carruthers PER hadede alle sine Slægtninge," sagde jeg roligt.

"Ogsaa mig?"

"Ja," svarede jeg langsomt og bøjede mig frem, for at Lampelyset PER skulde falde paa mit Haar. "Hun sagde, at Deres Karakter lignede
hendes alt for meget til, at De og hun nogensinde kunde blive
Venner."

"Er det en Kompliment?" spurgte han, og der var et Blink i hans Øjne.

"Man maa ikke tale ondt om de Døde," sagde jeg undvigende.

Han saá lidt ærgerlig ud, for saa vidt som disse Diplomater
nogensinde tillader sig at se ud af noget som helst.

"De har Ret," sagde han. "Lad hende hvile i Fred PER ."

Der blev et Øjebliks tavshed.

"Hvad vil De nu tage Dem for?" spurgte han lidt efter. Det var et
dristigt Spørgsmaal.

"Jeg vil være en Eventyrerske MISC ," svarede jeg bestemt.

"En hvad?" udbrød han og hævede sine sorte Øjenbryn.

" En Eventyrerske MISC . Er det ikke det, det hedder? En Kvinde, der vil se
Livet og maa gøre det saa behageligt, hun kan for sig selv."

Han lo. "De sælsomme lille Dame!" sagde han; hans Ærgrelse begyndte
at tabe sig. Og naar han ler, kan man se, hvor lige hans Tænder er,
men de to Hjørnetænder er spidse som en Ulvs.

"Det var maaske alligevel bedre, at De giftede Dem med mig!"

"Nej, det vilde stække mine Vinger," sagde jeg oprigtigt og saá ham
lige ind i Ansigtet.

" Hr. Barton PER siger, at De har i Sinde at rejse herfra paa Lørdag. Jeg
beder Dem om ikke at gøre det -- betragt dette Hus som Deres Hjem LOC ,
saa længe De vil -- indtil De har taget en anden Bestemmelse for
Deres Fremtid. De ser alt for ung ud til at drage alene omkring i
Verden!"

Han bøjede sig ned og saá nærmere paa mig -- der var en underlig
Klang i hans Stemme.

"Jeg er tyve Aar, og jeg har ofte faaet Skænd PER ," sagde jeg roligt,
"det forbereder én paa mange Ting. Jeg vil nyde at kunne gøre, hvad
jeg vil."

"Og hvad vil De da gøre?"

"Jeg vil tage til Claridges ORG , indtil jeg kan se mig om efter noget
andet."

Han bevægede sig uroligt.

"Men har De da ingen Slægtninge? Ingen, som kan tage sig af Dem?"

"Det tror jeg ikke. Min Moder var ikke noget særligt, véd De nok --
en Frøken Tomkins PER ."

"Men Deres Fader?" Han satte sig i Sofaen ved Siden af mig; han saá
ud, som om han baade var forvirret og morede sig -- maaske forbavsede
jeg ham.

" Papa PER ? Aa! han var den sidste af sin Slægt -- det var pæne Folk, men
der er ikke flere tilbage af dem."

Han skød en af Puderne til Side.

"Det er en umulig Stilling for en ung Pige at være fuldstændig alene.
Det kan jeg ikke tillade mig. Jeg føler mig ansvarlig for Dem. I
Grunden vilde det passe meget godt, hvis De giftede Dem med mig --
jeg er ikke særlig huslig anlagt af Naturen LOC , saa jeg vilde være meget
lidt hjemme. -- De kunde bo her og have en sikker Stilling, og jeg
kunde komme af og til og se, om De havde det godt."

Det var ikke til at forstaa, om det var Spøg eller Alvor.

"De er alt for god," sagde jeg uden Spor af Ironi, "men jeg elsker
Frihed, og naar De var hjemme, kunde det blive saa besværligt --"

Han lænede sig tilbage og lo muntert.

"De er i det mindste oprigtig," sagde han.

I samme Øjeblik traadte Hr. Barton PER ind i Stuen med mange
Undskyldninger, fordi han kom saa sent. Straks efter kom
Hushovmesteren med de sædvanlige Ceremonier og meldte pompøst: "Der
er serveret, Herre." Hvor de hurtigt anerkender den ny Herre!

Hr. Carruthers PER bød mig Armen, og vi gik langsomt ned ad
Billedgalleriet til Spisesalen LOC , og dèr satte vi os ved det lille
runde Bord midt i Salen LOC , det ligner en Ø midt i en Sø.

Jeg talte pænt ved Bordet. Jeg var værdig og alvorlig og ganske
frejdig. Hr. Carruthers PER kedede sig ikke.

Kokken havde overgaaet sig selv i Haab om at beholde Pladsen. Jeg har
aldrig været saa nervøs i mit Liv.

Efter Middag sad jeg og lod, som om jeg sov under en stor Lampe i
Biblioteket -- en Bog med nogle dumme Digte laa i mit Skød MISC -- da
Døren blev aabnet og han -- Hr. Carruthers PER -- kom ind alene. Jeg
aabnede ikke Øjnene. Han stod og saá paa mig et Minut -- hvor jeg dog
véd nøjagtig Besked! -- Saa sagde han: "Du er meget smuk, naar du
sover!"

Hans Stemme var ikke kærtegnende eller smigrende, kun som om en
Kendsgerning havde tvunget ham til denne Ytring.

Jeg lod, som om jeg vaagnede ganske roligt.

"Var den Portvin fra 47 saa god, som De haabede?" spurgte jeg
sympatisk.

Han satte sig. Jeg havde stillet min Stol saadan, at der ikke stod
nogen anden i dens umiddelbare Nærhed. Han sad altsaa lidt fra mig og
kunde se hele min Silhouet PER .

" Portvinen fra 47 MISC -- naa jo! -- men jeg vil ikke tale om Portvin PER . Jeg
vil have, De skal fortælle mig en hel Masse mere om Dem selv og Deres
Planer."

"Jeg har ingen Planer -- undtagen at se Verden."

Han tog en Bog og lagde den bort igen, han var ikke fuldkommen rolig.

"Jeg tror ikke, jeg vil lade Dem rejse. Jeg er mere end nogensinde
overbevist om, at De bør have nogen til at tage sig af Dem. De er
ikke af en Type, som trygt kan rejse omkring alene."

"Aa! hvad min Type angaar," sagde jeg modløst, "den véd jeg god
Besked om. Fru Carruthers PER sagde, at ingen med den Sammenblanding af
Farver kunde være god, saa jeg har ikke i Sinde at forsøge paa det.
Det bliver meget let."

Han rejste sig hurtigt op og stod foran den store Brændeild PER med
saadant et komisk Udtryk i sit Ansigt.

"De er det besynderligste Barn, jeg nogensinde har truffet," sagde
han.

"Jeg er ikke et Barn -- og jeg har i Sinde at lære saa meget som
muligt."

Han gik igen hen til Sofaen og arrangerede Puderne -- store,
pragtfulde, svære Puder af gammelt italiensk MISC Brokade, stive af Sølv PER og Guld ORG .

"Kom!" bad han. "Sid her ved Siden af mig og lad os tale sammen; De
sidder Mile borte fra mig, og jeg vil gerne tale Fornuft med Dem."

Jeg rejste mig straks og kom langsomt hen til ham og satte mig roligt
ned; der laa en purpurrød Pude med Sølv MISC lige under Lyset, paa ORG den
hvilede jeg mit Hoved.

"Tal saa!" sagde jeg og lukkede mine Øjne halvt.

Aa! hvor jeg morede mig! Det var første Gang i mit Liv PER , at jeg var
alene med en rigtig Mand! De -- de gamle Gesandter og Politikere og
Generaler fortalte mig altid, at jeg vilde blive smuk, nu vilde jeg
prøve, hvad jeg kunde udrette.

Hr. Carruthers PER blev ved med at tie -- men han satte sig ved Siden af
mig og saá, og saá mig lige ind i Øjnene.

"Naa, tal saa," sagde jeg igen.

"Véd De, at De er en meget foruroligende Person?" sagde han endelig,
for at begynde med noget.

"Hvad er det?" spurgte jeg.

"Det er en Kvinde, der forvirrer éns Tanker, naar man ser paa hende.
Nu synes jeg ikke, at jeg har noget at sige -- eller alt for meget."

"De kaldte mig et Barn."

"Jeg burde have kaldt Dem en Gaade."

Jeg forsikrede ham om, at jeg ikke var det mindste sammensat, og at
jeg kun vilde have, at alting skulde være ganske lige ud ad
Landevejen LOC , og at jeg gerne vilde være i Fred PER og ikke behøve at blive
gift eller plages med at adlyde Folk.

Vi talte rigtig rart sammen.

"De rejser ikke herfra paa Lørdag LOC ," sagde han lidt efter uden
Anledning. "Jeg tror heller ikke, at jeg rejser i Morgen. Jeg vil
gerne have, at De skal vise mig Haven og Deres Yndlingssteder."

"I Morgen faar jeg travlt med at pakke ind," sagde jeg alvorligt, "og
jeg tror heller ikke, at jeg har Lyst PER til at vise Dem Haverne -- der
er nogle Steder, jeg har holdt meget af, og som jeg tror, det vil
gøre mig lidt ondt at sige Farvel til."

I det samme kom Hr. Barton PER ind i Stuen; han var urolig og lod til at
have travlt. Hr. Carruthers Ansigt PER blev igen haardt, og jeg rejste
mig for at sige Godnat PER .

"Lov mig, at De vil komme ned og give mig Kaffe i Morgen tidlig,"
sagde han, idet han aabnede Døren for mig.

"_ Qui vivra PER , verra ORG _," svarede jeg og gik ud i Vestibulen LOC . Han fulgte
med og blev staaende, medens jeg gik op ad Trappen.

"Godnat," sagde jeg sagte, da jeg kom helt op, og jeg lo lidt -- jeg
véd ikke hvorfor.

Han sprang op ad Trappen, tre Trin ad Gangen, og før jeg kunde dreje
Haandtaget paa ORG min Dør, stod han ved Siden af mig.

"Jeg véd ikke, hvad det er, der er ved Dem," sagde han, "men De gør
mig gal -- jeg vil alligevel opfylde min Tantes Ønske! Jeg vil gifte
mig med Dem og aldrig lade Dem komme mig af Syne -- hører De?"

Aa PER , der kom saadan en underlig berusende Følelse over mig -- og den
er der endnu! Naturligvis mener han sandsynligvis ikke alt det i
Morgen PER , men at have faaet saadan en stiv Stenblok til at fare op ad
Trappen og sige alt det, er aldeles dejligt!

Jeg saá op paa ham gennem mine Øjenvipper. "Nej, De vil ikke gifte
Dem med mig," sagde jeg roligt, "eller gøre noget andet, som jeg ikke
vil have. Godnat!" Og jeg smuttede ind i mit Værelse og lukkede
Døren. Jeg kunde høre, at han ikke rørte sig i nogle Sekunder. Saa
gik han ned ad Trappen, og jeg var alene med mine Tanker.

Mine Tanker! Gud véd, hvad de betyder! Hvad gjorde jeg, som havde den
Virkning paa LOC ham? Det var min Hensigt at gøre noget, og jeg gjorde
det, men jeg er ikke ganske sikker paa, hvad det var. Men det er nu
ogsaa ligegyldigt. Det er tilstrækkeligt for mig at vide, at jeg har
faaet min Selvagtelse tilbage, og nu kan jeg se mig om i Verden LOC med
en god Samvittighed.

Han har bedt mig om at gifte mig med sig, og jeg har svaret, at jeg
vil ikke.


_ Branches Park MISC _.
Torsdag Aften den 3. Novbr. 1904.

"Kære Bob![1]

[1] Et Brev fra Hr. Carruthers PER , som senere kom i Evangelines ORG
Besiddelse, og som hun satte ind i Dagbogen paa ORG dette Sted.

Der er hændet mig noget sælsomt! Jeg kom hertil for at overtage
Godset og for bestemt at sige, at jeg ikke vilde gifte mig med Frøken Travers PER , og jeg fandt hende med rødt Haar PER , en Hud som Mælk og et Par
grønne Øjne, som ser paa én ud fra en Skov LOC af sorte Øjenvipper med
tusind uudtalte Udfordringer. Det skulde ikke undre mig, hvis jeg
begik en eller anden Daarskab. Man har læst om saadanne Kvinder i det
femtende Aarhundrede MISC i Italien LOC , men jeg har aldrig før truffet én.
Hun har ikke været i Stuen i ti Minutter, før man faar en Følelse af
Uro og ønsker, man véd ikke hvad -- især at røre ved hende, tror jeg.
Du gode Gud PER ! Hvilken Hud -- som Mælk og sjældne Roser -- og den
rødeste Amors Bue af en Mund! Du skulde hellere komme med det samme
(det er sandsynligvis noget, der falder i din Smag) og frelse mig fra
den rene Idioti PER . Situationen er enestaaende; hun og jeg er
bogstavelig alene i Huset, for gamle Barton PER regner jeg ikke for
noget. Hun har ingen Steder at tage hen, og saa vidt jeg kan forstaa,
har hun ikke en eneste Ven i Verden ORG . Jeg burde vist rejse -- jeg vil
forsøge, om jeg kan paa Mandag, men kom i Morgen med 4-Toget.

Din
_ Christopher PER _.

P. S. PER Portvinen fra 47 er første Klasse, og der er nogle Flasker af
gamle Tantes LOC fineste Champagne, siger Barton PER , dem kan vi drikke. Jeg
sender dette med Eksprestoget PER , saa faar du det i god Tid til
4-Toget."


_Branches_,
Fredag Aften LOC den 4. Novbr.

I Morges drak Hr. Carruthers Kaffe PER alene. Hr. Barton PER og jeg nød vort
Morgenmaaltid tidligt, før Klokken 9, og netop som jeg stod i
Vestibulen med mit Overtøj paa og kaldte paa Hundene LOC for at faa dem
med paa en Spadseretur, kom Hr. Carruthers PER ned ad den store Trappe
med rynket Pande.

"De er tidligt oppe," sagde han. "Vil De saa ikke skænke Te til mig?"

"Jeg syntes, De sagde Kaffe! Nej, jeg er ved at gaa ud." Og jeg gik
ned ad Korridoren LOC med Ulvehundene LOC efter mig.

"De er ikke en venlig Værtinde," raabte han efter mig.

"Jeg er slet ikke Værtinde, jeg er Gæst," svarede jeg.

Han fulgte efter mig. "Saa er De en meget ligegyldig Gæst, der ikke
bryder sig om at glæde sin Vært."

Jeg sagde ingenting; jeg saá kun paa ham over Skuldrene, da jeg gik
ned ad Marmortrinene LOC -- saá kun paa ham og lo, ligesom den
foregaaende Aften.

Han vendte sig og gik ind i Huset uden at sige et Ord, og jeg saá ham
ikke igen før lige inden Frokost.

Der er noget ubehageligt ved at sige Farvel til et Sted, og jeg følte
alle Slags Sindsbevægelser paa LOC forskellige Steder under min
Spadseretur. Men alt det er latterligt og maa glemmes. Da jeg gik
omkring Hjørnet LOC paa Terrassen, havde et Vindstød nær blæst mig lige i
Armene paa Hr. Carruthers PER . Det er et afskyeligt Vejr, vi har i dette
Efteraar.

"Hvor har De været hele Formiddagen?" spurgte han, da vi var kommet
os lidt. "Jeg har søgt efter Dem overalt."

"De kender endnu ikke alt, ellers havde de fundet mig," sagde jeg og
lod, som om jeg vilde gaa videre.

"Nej, De maa ikke gaa nu," udbrød han og gik ved Siden af mig.
"Hvorfor vil De ikke være elskværdig og faa mig til at føle mig
hjemme?"

"Jeg beder om Forladelse -- hvis jeg har været uelskværdig," sagde
jeg med stor Oprigtighed. " Fru Carruthers PER har altid opdraget mig til
at have gode Manérer PER ."

Derpaa talte han i en halv Time med mig om Godset LOC .

Han syntes at have glemt sin Heftighed fra den foregaaende Aften MISC . Han
spurgte mig om alt muligt og viste en Finfølelse MISC , som jeg ikke havde
ventet af hans haarde Ansigt. Jeg blev ganske ked af det, da
Gongongen PER lød til Lunch MISC og vi gik ind.

Jeg har ingen bestemt Plan i Hovedet -- jeg driver for Vind og Vove ORG -- det er første Gang, jeg føler, at jeg har Magt over et andet
menneskeligt Væsen. Jeg følte en behagelig Gysen MISC ved at se hans
Iver PER , i Modsætning til den tørre Maade, paa hvilken han havde
afslaaet min Haand Dagen før. Ved Bordet henvendte jeg mig til Hr. Barton PER , og han var meget smigret over min Opmærksomhed og blev ved at
snakke.

Det begyndte at regne. Regnen strømmede ned og slog imod
Vinduesruderne MISC med pludselige, vrede Slag. Der var ingen Udsigt til
flere Spadsereture ORG . Jeg gik ovenpaa, medens Hushovmesteren PER talte med
Hr. Carruthers PER , og begyndte at hjælpe Véronique PER med at pakke ind.
Mine hyggelige Værelser var lutter Kaos PER og Forladthed.

Medens jeg laa paa Knæ foran en stor Trækasse og prøvede paa at pakke
nogle Bøger ned i den, blev der banket paa Døren, og uden videre kom
min Vært -- ja, for det er han nu -- ind i Stuen LOC .

"Du gode Gud PER ! Hvad er det? Hvad bestiller De?"

"Pakker ind," svarede jeg og rejste mig.

Han gjorde en utaalmodig Bevægelse.

"Passiar!" sagde han. "Det er ikke nødvendigt at pakke ind. Jeg siger
Dem, at jeg ikke vil lade Dem rejse. Jeg vil gifte mig med Dem og
beholde Dem her altid."

Jeg satte mig ned paa Gulvet og begyndte at le.

"Naa, saa det mener De?"

"Ja."

"De kan ikke tvinge mig til at gifte mig med Dem, véd De nok -- vel?
Jeg vil se Verden ORG , og jeg vil ikke have en kedelig Mand til at plage
mig. Hvis jeg nogensinde gifter mig, bliver det fordi -- aa MISC , fordi
--" jeg tav og begyndte at pille ved en Bog.

"Fordi hvad?"

" Fru Carruthers PER sagde, at det var saa taabeligt -- men jeg tror, at
jeg vilde foretrække at gifte mig med én, jeg holdt af. Aa, jeg véd
godt, at De synes, det er dumt," jeg standsede ham, da han var ved at
tale; "men da det naturligvis alligevel ikke varer ved, synes jeg,
det kunde være rart at begynde paa den Maade, synes De ikke?"

Han saá sig om i Stuen og videre ind gennem de vidt aabne Fløjdøre i
mit nydelige Soveværelse, hvor Véronique PER stadig var ved at pakke ind.

"De har det jo meget hyggeligt her, det er meningsløst af Dem at tage
bort," sagde han.

Jeg rejste mig fra Gulvet og gik hen til Vinduet og tilbage igen. Jeg
véd ikke hvorfor, jeg blev saa bevæget; jeg fik en pludselig Følelse
af Hygge. Verden derude saá saa vaad og trist ud.

"Hvorfor siger De, at De gerne vil have, at jeg skal gifte mig med
Dem, Hr. Carruthers PER ?" spurgte jeg. "De spøger naturligvis."

"Jeg spøger ikke. Jeg er fuldkommen alvorlig. Jeg er rede til at
opfylde min Tantes Ønsker. Det kan ikke være nogen ny Tanke for Dem,
og De maa have Verdenskundskab nok til at forstaa, at det vilde være
den bedst mulige Løsning for Deres Fremtid. Jeg kan jo vise Dem
Verden."

Han saá overordentlig godt ud, som han stod dèr med Ansigtet vendt
imod det svindende Lys. Sæt, at jeg tog ham paa Ordet.

"Men hvad er det, som har forandret Deres Mening siden i Gaar? De
sagde, at De var kommet for at gøre det klart for mig, at De umuligt
kunde adlyde hendes Befaling."

"Det var i Gaar," sagde han. "Jeg havde ikke rigtig set Dem; i Dag
tænker jeg anderledes."

"Det er kun, fordi det gør Dem ondt for mig; jeg synes Dem vist saa
ensom," hviskede jeg undseligt.

"Det er fuldstændig umuligt -- det, som De vil gøre -- at bo alene i
et Hotel LOC i London LOC -- Tanken om det gør mig gal."

"Det bliver netop dejligt! Saa har jeg ingen til at kommandere mig
fra Morgen til Aften ORG ."

"Hør," sagde han og kastede sig i en Lænestol, "De kan gifte Dem med
mig, saa skal jeg tage Dem med til Paris LOC , eller hvorhen De vil, og
jeg skal ikke kommandere Dem -- jeg skal kun hindre de andre Bæster
af Mænd i at se paa Dem."

Men jeg sagde ham straks, at jeg syntes, det vilde blive meget
kedeligt. "Jeg har aldrig haft Lejlighed til at lade nogen se paa
mig," sagde jeg, "og nu har jeg Lyst til at mærke, hvordan det er.
Fru Carruthers PER forsikrede mig altid, at jeg var meget smuk, skal jeg
sige Dem, men hun sagde, at jeg kunde være sikker paa, at det endte
galt med mig paa Grund af min Type, med mindre jeg blev gift med det
samme, og hvis mit Hoved saa blev skruet den rigtige Vej, gjorde det
ingenting; men jeg er ikke enig med hende."

Han gik utaalmodigt op og ned i Stuen.

"Det er netop Sagen," sagde han. "Jeg vilde helst være den første --
jeg vilde helst, at De skulde begynde med mig. Jeg er stærk nok til
at holde de andre borte."

"Hvad vil 'begynde med Dem' sige?" spurgte jeg oprigtigt. " Gamle Lord Beutworth MISC sagde, at jeg skulde begynde med ham, da han var her for at
skyde Fasaner sidste Efteraar; han sagde, at det kunde ikke gøre
noget, han var saa gammel; men jeg gjorde det ikke --"

Hr. Carruthers PER sprang op fra Stolen LOC .

"Hvad gjorde De ikke? Du gode Gud PER ! Hvad vilde han have, at De skulde
gøre?" spurgte han forfærdet.

"Han vilde have, at jeg skulde kysse ham," sagde jeg og slog et
Øjeblik Øjnene ned; jeg følte mig fjollet undselig.

Hr. Carruthers PER saá næsten lettet ud. Det var underligt.

" Den gamle Slyngel MISC ! Det lader til, at min Tante PER har haft en nydelig
Omgang!" udbrød han. "Kunde hun ikke passe bedre paa Dem end -- at
lade Dem fornærme af sine Gæster."

"Jeg tror ikke, at Lord Beutworth PER vilde fornærme mig. Han sagde kun,
at han aldrig havde set en saa rød Mund som min, og da jeg dog en
Gang var nødt til at gaa ad Helvede LOC til med den og saadant et Haar,
kunde jeg begynde med at kysse ham -- han forklarede det altsammen."

"Og blev De ikke meget vred?" Hans Stemme var forbitret.

"Nej -- ikke meget, det kunde jeg ikke, jeg rystede saadan af Latter.
Hvis De havde set den tossede, gamle Fyr, han lignede en vissen
Abekat med farvet Haar og et Øjeglas MISC ! -- Jeg fortæller Dem det kun,
fordi De sagde 'begynde med Dem', og jeg vilde gerne vide, om det var
det samme."

Hr. Carruthers Øjne PER havde saadan et underligt Udtryk, Forvirring,
Morskab og noget mere. Han kom tæt hen til mig.

"Fordi," vedblev jeg, "hvis det er det, tror jeg, at hvis det altid
er Begyndelsen ORG -- saa bryder jeg mig ikke om at begynde -- jeg har
ikke den mindste Smule Lyst MISC til at kysse nogen -- jeg vilde
simpelthen hade det."

Hr. Carruthers PER lo. "Aa, De er, naar alt kommer til alt, kun et
Pattebarn PER !" sagde han.

Det ærgrede mig. Jeg rejste mig med stor Værdighed. "Teen er serveret
i den hvide Dagligstue," sagde jeg stift og gik henimod min
Sovekammerdør PER .

"Send Deres Pige bort og lad os faa den herop," sagde han. "Jeg kan
godt lide dette Værelse."

Men jeg var ikke saa let at berolige, jeg kaldte paa Véronique PER og gav
hende mine Ordrer.

"Den stakkels gamle Hr. Barton PER vilde føle sig saa ensom," sagde jeg
og gik ud i Gangen. "Jeg gaar ned og sørger for, at han faar god
Te," og jeg saá tilbage over Skulderen paa LOC Hr. Carruthers PER .
Naturligvis fulgte han med mig, og vi gik sammen ned ad Trappen.

I Vestibulen LOC mødte vi en Tjener med et Telegram. Hr. Carruthers PER rev
det utaalmodigt op. Saa saá han ganske ærgerlig ud.

"Jeg haaber, at De ikke bliver ked af det," sagde han, "men en af
mine Venner, Lord Robert Vavasour PER , kommer i Eftermiddag -- han --
forstaar sig meget godt paa Malerier. Jeg havde rent glemt, at jeg
havde bedt ham om at komme og se paa Billederne."

Jeg sagde, at han var Vært, og hvorfor skulde jeg have noget imod
hans Gæster.

"Desuden," sagde jeg, "rejser jeg selv i Morgen LOC , hvis Véronique PER kan
blive færdig med at pakke ind."

"Snak -- hvorledes skal jeg faa Dem til at forstaa, at jeg slet ikke
vil lade Dem rejse?"

Jeg svarede ham ikke -- men saá kun udfordrende paa ham.

Hr. Barton PER ventede taalmodigt paa LOC os i den hvide Dagligstue, og vi
havde ikke siddet og spist Smaakager i mere end fem Minutter, da
Lyden af en Vogn paa Vejen ORG udenfor Vinduerne forstyrrede vor kunstige
Konversation.

"Det maa være Bob PER , der kommer," sagde Hr. Carruthers PER og gik tøvende
ud i Vestibulen ORG for at tage imod sin Gæst.

De kom lidt efter ind sammen, og han forestillede Lord Robert PER for
mig.

Jeg saá straks, at han var meget indtagende! Saadan en Skikkelse!
Aldeles som den belvederiske MISC Apollo LOC ! Jeg kan godt lide det Udseende,
smal om Livet og smukke Skuldre, og han ser ud, som om han var smidig
som en Slange, og dog kunde brække Ildragere MISC midt over, ligesom Hr. Rochester PER i " Jane Eyre PER ".

Han har store, søvnige, blaa Øjne med et næsten klagende Udtryk og et
lille bitte Overskæg, som er drejet opad i Spidserne, og den
smukkeste Mund, man kan se for sine Øjne, og naar han bevæger sig, og
man ser hans Nakke, kommer man hele Tiden til at tænke paa en smuk,
dresseret Hest. Jeg véd ikke hvorfor. Straks -- paa Øjeblikket -- da
vi saá paa hinanden, følte jeg, at jeg vilde kunne lide " Bob PER "! Han
har intet af Hr. Carruthers PER kyniske, haarde Udtryk, og jeg er vis
paa, at han ikke kan være nær saa gammel, ikke mere end omtrent
syvogtyve.

Han syntes at føle sig fuldkommen hjemme, satte sig ned og fik Te og
talte paa den roligste, venskabeligste Maade. Hr. Carruthers PER syntes
at fryse til, Hr. Barton PER blev mere banal, og det hele morede mig
umaadeligt.

Jeg plejede at længes efter Eventyr ORG i gamle Dage, da Fru Carruthers PER levede, og nu oplever jeg dem virkelig?

Hvilken Situation! Jeg er vis paa, at Folk vilde finde den højst
upassende! Jeg alene i Huset med disse tre Mænd! Jeg indsaa, at jeg
maatte rejse -- men hvorhen?

Imidlertid er det min Hensigt at more mig! Lord Robert PER og jeg syntes
at have Hundreder af Ting at sige hinanden. Jeg kan godt lide hans
Stemme -- og han er saa fuldstændig _sans gêne_, at der slet ingen
Vanskeligheder er. Da vi var færdige med Teen, var vi som gamle
Venner. Hr. Carruthers PER blev mere og mere høflig og stiv, og til sidst
sprang han op og ilede af Sted til Rygeværelset LOC med sin Gæst.

Jeg tog saadan en yndig Kjole paa til Middag, den nydeligste,
ærbareste, sorte Kjole; Halsen kiggede lidt igennem det tynde Tøj.
Intet kunde være mere tækkeligt og klædeligt, og mit Haar vilde ikke
være skikkeligt, men struttede ud alle Vegne i balstyrige Bølger og
Krøller.

Jeg syntes, det var raadeligt ikke at komme i alt for god Tid, og jeg
gik først ned, da jeg vidste, at der var serveret.

De stod begge paa Kamintæppet LOC . Jeg glemmer altid at regne Hr. Barton PER med, han sad paa en eller anden Stol, men jeg lagde ikke Mærke til
ham.

Hr. Carruthers PER er omtrent en Tomme højere end Lord Robert PER ; han maa
være meget over seks Fod, for den anden er ogsaa høj, men da jeg saá
dem sammen, forekom Hr. Carruthers Skikkelse PER mig stiv og stram ved
Siden af Lord Roberts PER , og han er ikke nær saa smækker om Livet. Jeg
gad vide, om nogen anden Nation kan have det udsøgt _soigné_ Ydre som
Englændere MISC i Selskabsdragt LOC , jeg tror det ikke. De er virkelig meget
kønne begge to, og jeg véd endnu ikke, hvem af dem jeg bedst kan
lide.

Vi havde det meget morsomt ved Bordet! Jeg var saa drillevorn, som
jeg kunde være -- sympatisk optaget af gamle Bartons ORG lange Historier,
og jeg saá kun en Gang imellem paa de to andre gennem mine Øjenvipper
-- medens jeg talte paa den pæneste, ærbareste Maade, saa jeg er
sikker paa, at selv Lady Katherine Montgomerie PER -- en af vore
Naboersker ORG -- vilde have syntes godt om det.

De skulde ikke kunne sige, at jeg ikke kunde passe paa mig selv i
enhver Situation.

"Det er en forbistret god Portvin MISC , Christopher PER ," sagde Lord Robert PER ,
da den fra 47 blev budt rundt. "Var det den, du indbød mig til at
komme og drikke?"

"Jeg troede, det var, for at De skulde sige Deres Mening om
Malerierne," udbrød jeg forbavset. " Hr. Carruthers PER sagde, at De var
en stor Kender."

De saá paa hinanden.

"Naa -- ja --" sagde Lord Robert PER og løj gennemsigtigt. "Billeder er
forfærdelig interessante. Vil De vise mig dem efter Middag?"

"Lyset er alt for svagt til, at en Kender kan undersøge dem
ordentligt," sagde jeg.

"Jeg vil saa snart som muligt have det hele oplyst med elektrisk
Lys; jeg har skrevet om det i Dag," sagde Hr. Carruthers PER . "Men jeg
skal selv vise dig Billederne i Morgen, Bob PER ."

Det bestemte mig straks til at føre Lord Robert PER rundt i Aften LOC , og jeg
sagde det til ham med fløjlsblød Stemme, medens Hr. Barton PER optog
Christophers PER Opmærksomhed.

De blev saa længe i Spisestuen LOC , efter at jeg var gaaet fra dem, at
jeg var paa Vej LOC op i Seng, da de kom ud i Vestibulen LOC , og det var
vanskeligt at formaa mig til at blive et Par Minutter MISC .

"Jeg er forfærdelig ked af det," sagde Lord Robert PER . "Jeg kunde ikke
slippe bort, jeg véd ikke, hvad der gik af Christopher PER , han vilde
drikke Portvin PER , og han snakkede Pokker et Øre af, til jeg til sidst
rent ud sagde, at jeg vilde ind til Dem. Saa her er jeg -- og nu vil
De ikke gaa i Seng -- vel?"

Han har saadanne bedende blaa Øjne -- bønlige og rørende som et
bedrøvet Barns -- det er ganske umuligt at modstaa ham! Og vi gik ned
i Galleriet LOC .

Naturligvis kendte han ikke Forskel paa en Canaletto ORG og en Turner;
han lod ikke engang, som om det interesserede ham, og da vi kom ned
til Enden LOC , hvor de gamle Italienere MISC hænger, og jeg var ved at
forklare ham en Madonnas MISC vidunderlige Skønhed, sagde han:

"De ser alle ud, som om de var søsyge og fordrejede! Tror De ikke, at
vi kunde sætte os i den Sofa og tale om noget andet?" Saa fortalte
han mig, at han elskede Billeder, men ikke den Slags.

"Jeg kan nok lide, at Folk ser menneskelige ud, selv paa Lærredet,"
sagde han. "Alle disse Damer ser ud, som de var ved at faa et
Mavetilfælde PER , og jeg kan ikke lide deres Glorier, og alle Mændene MISC er
gamle og skaldede. Men De maa ikke tro, at jeg er en Barbar -- De maa
lære mig, hvad der er ved dem, vil De ikke nok det? Saa kommer jeg
nok til at holde af dem."

Jeg sagde, at jeg ikke selv brød mig meget om dem, naar undtages
Farverne.

"Aa, det er jeg glad over," sagde han. "Jeg vilde gerne have, at vi
skulde beundre de samme Ting, men intet Maleri kan interessere mig
saa meget som Deres Haar. Det er det dejligste, jeg har set i mit
Liv PER , og De sætter det saa smukt."

Det syntes jeg godt om! Han har det elskværdigste Væsen, Lord Robert PER ,
og han er meget dannet, ikke Spor af dum eller tykhovedet, kun ganske
ligefrem. Vi talte i nogen Tid dæmpet og fornøjeligt sammen.

Saa slap Hr. Carruthers PER bort fra Hr. Barton PER og kom henimod os. Jeg
satte mig mere bekvemt paa de Fløjls Puder ORG . Der er purpurrøde Fløjls Puder PER og Gardiner i det Galleri; det er gode, gamle Relikvier fra
Dronning Victorias Tid ORG . En stor Del af Huset er rædsomt, men disse
Gardiner har jeg altid holdt af.

Hr. Carruthers Ansigt PER var saa strengt som en Buste af Kejser Augustus PER . Jeg er vis paa, at Inkvisitionens Munke LOC saá saaledes ud.
Gud PER véd, hvad han havde haft i Sinde at sige, men Lord Robert PER gav ham
ikke Tid.

" Gaa din Vej MISC , Christopher PER ," sagde han; " Frøken Travers PER vil lære mig
noget om de italienske MISC Madonnaer, og jeg kan ikke holde min
Opmærksomhed fast, naar der er en tredie Person til Stede."

Jeg antager, at Hr. Carruthers PER , hvis han ikke havde været Diplomat,
vilde have bandet, men jeg tror, at den Slags Opdragelse sætter én i
Stand til at lave sit Ansigt som man selv vil, saa han smilede
elskværdigt og satte sig paa en Stol hos os.

"Jeg gaar ikke min Vej, Bob PER ," sagde han. "Jeg synes ikke, du er godt
Selskab for Frøken Evangeline PER . Jeg er ansvarlig for hende, og jeg
har i Sinde at passe paa hende."

"De skulde ikke have bedt ham om at komme, hvis han ikke er et
respektabelt Menneske," sagde jeg naivt, "men de italienske MISC Madonnaer PER burde kunne rense og hæve hans Tanker. Det er i alt Fald Dem, der har
paataget Dem det Ansvar. Jeg har ikke i Sinde at adlyde andre end mig
selv!" Og jeg satte mig bestemt til Rette ORG mellem de Fløjls Puder ORG .

"Ikke godt Selskab!" udbrød Lord Robert PER . "Hvad er det for noget
Vrøvl, Christopher PER ? Du véd vel nok, at jeg ikke har min Lige i hele
Kavalleriet."

De lo begge to, og vi blev ved med at tale sammen paa den Maade, Hr. Carruthers PER var skarp og fin som en Klinge ORG -- Lord Robert aabenhjertig PER og ligefrem, med en Mine som et forvirret Barn.

Da jeg tænkte, at de begge meget gerne vilde have, at jeg skulde
blive, rejste jeg mig og sagde Godnat.

De fulgte mig begge ned ad Galleriet LOC , og vilde begge absolut tænde et
af Lysene i den lange Række blanke Sølvlysestager, som stod i
Vestibulen ORG , og de præsenterede mig dem med stor paatagen Ærbødighed.
Det ærgrede mig, jeg véd ikke hvorfor, og jeg blev pludselig iskold
og afslog dem begge, medens jeg igen sagde stift Godnat og gik op ad
Trappen paa LOC min stateligste MISC Maade.

Jeg kunde se Lord Roberts Øjenbryn PER trække sig op i et mere klagende
Udtryk end nogensinde, medens han lod den smukke Sølvlysestage PER hælde
og dryppede Stearin paa LOC det bonede Egetræs Gulv MISC .

Hr. Carruthers PER stod ganske stille og satte Lyset tilbage paa Bordet.
Hans Ansigt var kynisk, og han saá snarest ud, som om han morede sig.
Jeg kan ikke beskrive, hvor irriteret jeg var, og jeg besluttede
straks at rejse i Morgen -- men hvorhen, det kunde kun Skæbnen eller
Djævelen vide!

Da jeg kom ind i mit Værelse, fik jeg en Klump i Halsen. Véronique PER var gaaet i Seng, træt af at have pakket ind hele Dagen.

Jeg følte mig pludselig saa mutters alene, alt det interessante var
borte. For Øjeblikket hadede jeg de to dèr nede. Jeg følte, at
Situationen var tvetydig og uholdbar, og den havde dog moret mig saa
meget for en Time MISC siden.

Det er dumt og tosset, og éns Næse bliver rød af det, men jeg kunde
have Lyst til at græde lidt, før jeg gaar i Seng.


_Branches_,
Lørdag Efterm MISC . den 5. Novbr.

I Morges vaagnede jeg med Hovedpine og saá, at Regnen piskede mod
Vinduerne, og det var Taage og Slud PER -- det passede rigtig godt til
den femte November. Jeg vilde ikke gaa ned til Frokost LOC . Véronique PER bragte mig min op i min Dagligstue, og med spartansk MISC Bestemthed
pakkede jeg ind hele Morgenen.

Omtrent Klokken tolv kom der et Brev fra Lord Robert PER , det lød
saaledes:

"Kære Frøken Travers PER !

Hvorfor skjuler De Dem? Var jeg saa kedelig i Aftes? Tilgiv mig og
kom ned. Har Christopher PER lukket Dem inde i Deres Værelse? Jeg myrder
ham, det Bæst ORG , hvis han har det!

Deres hengivne
_ Robert Vavasour PER _."

"Jeg kan ikke, jeg pakker ind," kradsede jeg med Blyant paa Konvolutten ORG og gav Charles PER , som stod i Vestibulen LOC og ventede paa
Svar, den med tilbage. Ti Minutter efter spadserede Lord Robert PER ind
i Stuen, Tjeneren havde ladet Døren staa aaben LOC .

"Jeg kommer for at hjælpe Dem," sagde han med denne Stemme, der lyder
saa sikker paa et Velkommen LOC , at man ikke kan bide ham af, "men hvor
skal De hen?"

"Det véd jeg ikke," sagde jeg lidt fortabt, og saa bukkede jeg mig og
samlede Fotografier sammen af alle Livsens Kræfter ORG .

"Ja, men De kan ikke tage til London LOC alene," sagde han. "Hør engang,
jeg skal tage Dem med og bringe Dem til min Tante, Lady Merrenden PER .
Hun er saa sød, og jeg er vis paa, at naar jeg fortæller hende Deres
Historie, saa bliver hun henrykt over at kunne tage sig af Dem i
nogle Dage, indtil De kan se Dem rigtig om."

Han saá saa ung ud, og hans Ansigt var saa rart, jeg blev rørt.

" Aa PER nej, Lord Robert PER ! Det kan jeg ikke, men Tak skal De have. Jeg vil
ikke staa i Taknemlighedsgæld LOC til nogen," sagde jeg bestemt. " Hr. Carruthers PER foreslaar en Maade at komme ud over Vanskelighederne paa
-- og det er, at jeg skal gifte mig med ham og blive her. Jeg tror
ikke, at han virkelig mener det; men han lader, som han gør det."

Han satte sig paa Kanten af et Bord, der allerede i Forvejen LOC var
belæsset med Bøger; de fleste af dem væltede og faldt med et Brag PER ned
paa Gulvet.

" Naa, saa Christopher MISC vil have, at De skal gifte Dem med ham, den
gamle Ræv!" sagde han og glemte øjensynligt den Overlast, han havde
tilføjet Litteraturen. "Men De gør det ikke, vel? For Resten har jeg
ingen Grund til at sige det om Christopher PER . Han er en Pokkers god
Ven!"

"De burde ikke bande saa meget, Lord Robert PER , det støder mig, saaledes
som jeg er opdraget," sagde jeg med et Ansigt som en lille Engel PER .

" Bander jeg? MISC " spurgte han forbavset. "Nej, det tror jeg ikke -- i
alt Fald har det ingenting at sige, det er kun et uskyldigt Krydderi LOC paa Konversationen LOC . Men jeg skal nok lade være, hvis De ikke vil have
det."

Bagefter hjalp han mig med Bøgerne og var saa munter og elskværdig,
at jeg snart blev glad igen, og ved Lunchtid PER var alting færdigt til
at bringes bort. Véronique PER var ogsaa næsten færdig og stod stiv og
_maussade_ ved mit Toiletbord, da jeg kom ind. Hun talte ærbødigt paa
Fransk MISC og spurgte, om jeg nu havde lagt mine Planer; thi, forklarede
hun mig, hendes Stilling syntes uheldig, men da hun havde været hos
mig i fem Aar, følte hun, at hun ikke kunde forlade mig ved et
saadant Vendepunkt LOC . Paa samme Tid haabede hun, at Mademoiselle PER vilde
tage en passende Bestemmelse, da hun frygtede (i al Ærbødighed), at
det var "_une si drôle de position pour une demoiselle du monde_,
alene med _ces messieurs_."

Jeg kunde ikke blive vred; det var meget sandt, hvad hun sagde.

"Jeg vil tage ind til Claridges LOC i Eftermiddag, Véronique PER ," sagde jeg
beroligende, "med 5,15 Toget, antager jeg. Vi kan telegrafere efter
Lunch."

Det lod til at trøste hende, men hun tilføjede, at det øjensynligt
var Mademoiselles Skæbne ORG at gøre et rigt Parti, og hun var sikker
paa, at der ventede Mademoiselle PER megen Lykke PER og mange Juveler, hvis
Mademoiselle PER bare kunde bestemme sig. Intet er helligt for éns Pige!
Hun véd naturligvis det hele med Hr. Carruthers PER . Stakkels gamle
Véronique PER -- hun har en stor, varm Krog PER i mit Hjerte. -- Sommetider
behandler hun mig med kold Ærbødighed, som om jeg var en Dronning, og
til andre Tider er jeg næsten hendes _enfant_, saa øm og moderlig er
hun imod mig. Hun finder sig i alle mine Luner og forkæler mig som
Barn, netop naar jeg er allerværst.

Lord Robert PER var tøvende gaaet sin Vej, da Gongongen PER lød.

"Har vi ikke haft det dejligt?" sagde han, idet han ansaa det for
givet, at jeg følte det samme som han. Det er en meget behagelig
Egenskab hos ham, og den gør, at man føler Sympati for ham, især naar
han ser én ind i Ansigtet med sine søvnige blaa Øjne. Han har
Øjenvipper saa lange og krøllede som et Zigøjnerbarns.

Hr. Carruthers PER var alene i Spisestuen LOC , da jeg kom dèr ind; han stod
og saá ud af Vinduet og vendte sig hurtigt om, da jeg kom ind i
Stuen. Jeg er vis paa, at han vilde have haft Lyst til at dræbe Fluer PER paa Ruderne, hvis han havde været en Dreng! Hans Øjne var som Staal PER .

"Hvor har De været i al den Tid?" spurgte han, da han havde givet mig
Haanden og sagt Godmorgen PER .

" Oppe i mit Værelse for at pakke ind, MISC " svarede jeg. " Lord Robert PER var
saa god, han hjalp mig -- vi har faaet alting færdig. Maa jeg saa
bestille Vognen til 5,15 Toget?"

"Nej, det maa De rigtignok ikke. -- Gid Pokker havde Lord Robert PER !"
sagde Hr. Carruthers PER . "Hvad kommer det ham ved? De skal ikke rejse.
Jeg vil ikke have det. Kære, taabelige lille Barn" -- hans Stemme var
ganske bevæget. "De kan umuligt gaa ud i Verden LOC ganske alene.
Evangeline, hvorfor vil De ikke gifte Dem med mig? Jeg -- jeg skal
sige Dem, jeg tror -- at jeg kommer til at elske Dem."

"Jeg maatte være ganske sikker paa, at den Mand, jeg giftede mig med,
elskede mig, Hr. Carruthers PER ," sagde jeg alvorligt, "før jeg
samtykkede i at slutte mit Liv paa LOC den Maade."

Han fik ikke Tid til at svare, for Hr. Barton PER og Lord Robert PER kom ind
i Stuen.

Ved Bordet var der en trykket Stemning med mange Pauser, og Lord Robert PER saá mere højtidelig ud end nogensinde. Hans Hænder PER har saadan
en smuk Form -- men det har Hr. Carruthers' PER ogsaa. De ser begge ud
som Gentlemen LOC .

Før vi var færdige, blev der bragt et Brev ind til mig. Det var fra
Lady Katherine Montgomerie PER . Det gjorde hende alt for ondt, sagde hun,
at høre om min ensomme Stilling, og hun skrev for at spørge mig, om
jeg vilde komme og tilbringe fjorten Dage hos dem paa Tryland Court LOC .

Det var ikke videre godt skrevet, og jeg havde aldrig brudt mig meget
om Lady Katherine PER ; men det var ret venligt og passede saa udmærket
sammen med mine Planer.

Hun havde sandsynligvis hørt Tale om Hr. Carruthers Ankomst PER og fandt
det højst upassende, at jeg var alene i Huset med ham.

Begge Herrerne havde deres Øjne fæstede paa mit Ansigt, da jeg saá op
efter at have læst Brevet.

" Lady Katherine Montgomerie MISC skriver for at indbyde mig til at komme
til Tryland LOC ," sagde jeg, "saa hvis De vil undskylde mig, vil jeg
svare og sige, at jeg kommer i Eftermiddag." Og jeg rejste mig.

Hr. Carruthers PER rejste sig ogsaa og fulgte efter mig ind i
Biblioteket. Han lukkede Døren og kom hen til Skrivebordet, hvor jeg
sad.

"Hvis jeg nu lader Dem tage af Sted, vil De saa sige til hende, at De
er forlovet med mig, og at vi skal giftes saa snart som muligt."

"Nej, det vil jeg rigtignok ikke," svarede jeg bestemt. "Jeg vil
hverken gifte mig med Dem eller med nogen som helst anden, Hr. Carruthers PER . Hvad tror De dog om mig --? At tænke sig, at jeg skulde
komme her tilbage for bestandig og bo hos Dem -- naar jeg slet ikke
kender Dem en Smule -- og maatte finde mig i, at De -- maaske --
kyssede mig, og, og -- saadant noget! Det er aldeles forfærdeligt at
tænke paa!"

Han lo, som om han ikke kunde lade være. "Men hvis jeg nu lovede ikke
at kysse Dem --?"

"Selv da," sagde jeg, og jeg kunde ikke lade være med at bide i mit
Penneskaft PER . "Det kunde hænde, at jeg maaske fik Lyst til at kysse en
anden -- og dèr har vi det! Naar man først er gift, saa er alt, hvad
der er morsomt, galt!"

"Evangeline! Jeg lader Dem ikke tage bort -- ud af mit Liv! -- De
forunderlige lille Heks, De har forstyrret min Sindsro, forvirret
mig. Jeg kan intet foretage mig. Jeg synes at trænge saa meget til
Dem."

"Pyt!" sagde jeg og saá surmulende paa ham. "De har alt, hvad der kan
udfylde Deres Liv -- Stilling, Rigdom, Venner LOC -- De trænger ikke til
en Eventyrerske MISC med grønne Øjne."

Jeg bøjede mig ned og skrev til Lady Katherine PER . Jeg vilde kunne være
der omtrent Klokken seks, sagde jeg, og takkede hende i min
allerbedste Stil.

"Hvis jeg lader Dem rejse, er det kun for Øjeblikket," sagde Hr. Carruthers PER , da jeg skrev mit Navn. "Jeg har i Sinde, at De _skal_
gifte Dem med mig -- hører De?"

"_ Qui vivra PER , verra ORG !_" sagde jeg igen. Saa lo jeg og rejste mig med
Brevet i Haanden.

Lord Robert saá PER næsten ud, som om han var ved at græde, da jeg
fortalte ham, at jeg tog bort om Eftermiddagen.

"Jeg skal nok faa Dem at se igen," sagde han. " Lady Katherine PER er i
Familie med min Tantes Mand PER , Lord Merrenden PER . Men jeg kender hende
ikke."

Jeg tror ham ikke -- hvordan skulde han faa mig at se igen -- unge
Mænd siger saa meget Vrøvl.

"Jeg kommer derover paa Onsdag for at se, hvorledes De har det,"
sagde Hr. Carruthers PER . "Vil De saa ikke nok være hjemme?"

Det lovede jeg, at jeg vilde, og saa gik jeg ovenpaa.

Saa har mit Liv paa Branches altsaa Ende ORG .

Jeg skal begynde paa en ny Tilværelse, Begyndelsen paa ORG mit Liv som
Eventyrerske MISC !

Hvor fuldstændigt alle éns Begreber kan forandres paa nogle faa Dage!
I Dag for tre Uger siden levede Fru Carruthers PER . I Dag for to Uger
siden var jeg ikke længere en rig Arving -- for kun tre Dage siden
tænkte jeg ganske roligt paa den Mulighed at gifte mig med Hr. Carruthers PER -- og nu -- vilde jeg ikke for alt i Verden LOC gifte mig med
nogen! Nu skal jeg til at begynde et nyt Liv PER ! Jeg vil se Verden ORG og en
Masse forskellige Mennesker. -- Jeg vil vide, hvad det er, som faar
Uret til at gaa rundt -- Livets store Urværk. Jeg vil danse og synge
og le, og jeg vil leve -- og -- ja -- maaske engang kysse én, som jeg
elsker --!




EVANGELINE REJSER UD I VERDEN LOC .

Hvor den gode Gud PER maa smile bedrøvet ved sig selv, naar han ser
ned paa katolske MISC Præster og Nonner, Eremitter ORG og Fanatikere MISC og
ser, hvorledes de med deres snævre Begreber har forvrænget hans
smukke Planer! De prøver paa at skaffe den røde Farve bort fra
Solspektret ORG i Stedet for at forædle og forherlige den med Sjælens
Sollys.

_Theodoras Ægteskab._


_ Tryland Court ORG , Headington PER _.
Onsdag den 9. Novbr.

Gud PER forbarme sig! Jeg har været her i hele fire Dage, og jeg spørger
stadig mig selv, hvordan jeg skal holde det ud Resten af de fjorten
Dage. Før jeg tog fra Branches ORG , begyndte jeg at miste Humøret. Det
var en forfærdelig rørende Afsked PER med Husholdersken og Folkene ORG , som
jeg har kendt, fra jeg var Barn, og jeg hader den kvælende Følelse --
især til sidst, da Hr. Carruthers PER kom ud i Vestibulen LOC -- medens jeg
endnu havde Taarer i Øjnene -- og han saá det, og det gjorde Lord Robert PER ogsaa!

Jeg blinkede og blinkede, men der var alligevel en Taare, der
trillede ned ad min Næse, det var rædsom flovt.

Hr. Carruthers PER havde umaadelig travlt med at sørge for, at jeg skulde
faa det bekvemt paa Turen; hans Tone var koldere end nogensinde, og
han vilde endelig have, at jeg skulde drikke noget _cherry brandy_.
Det ligner ham slet ikke at gøre saa mange Ophævelser MISC , saa jeg
antager, at han ogsaa syntes, at det var et kedeligt _quart d'heure_.
Lord Robert PER skjulte ikke sin Deltagelse, han kom hen til mig og tog
min Haand, medens Christopher PER talte med den Tjener, som skulde køre
med mig.

"De er sød," sagde han, "og en Knop PER , og glem ikke, at jeg kommer og
besøger Lady Katherine PER , inden De tager derfra; saa kommer De ikke
til at føle, at De er helt imellem fremmede."

Jeg takkede ham, og han trykkede min Haand saa venligt -- jeg kan
godt lide Lord Robert PER .

Jeg var snart glad igen, og _insouciante_, og det sidste, de saá af
mig, var, da jeg smilede til dem ud af Vinduet, medens jeg kørte bort
i Tusmørket LOC . De stod begge paa Trappen LOC og vinkede til mig.

De var færdige med at drikke Te paa Tryland PER , da jeg kom; det var en
lang, fugtig Køretur! Og jeg sagde til Lady Katherine PER , at det gjorde
mig ondt, at jeg var kommet saa sent, og at hun endelig ikke maatte
have Ulejlighed med at lade komme frisk Te til mig; men hun vilde
endelig, og noget efter kom der en hel ny Ladning, lavet i en Fart af
Vand, som ikke havde kogt, og jeg maatte sluge en ækel Kop Te -- oven
i Købet Ceylonte MISC -- jeg hader Ceylonte PER ! Hr. Montgomerie PER varmede sig
ved Ilden og skyggede helt for os andre, som sad og rystede af Kulde PER paa en Række højryggede Stole, der stod langt udenfor Kamintæppets Radius LOC .

Han har en Maade at puste sine Kinder op paa og frembringe en Lyd
omtrent som "Bur--r--r--r," -- det lyder meget djærvt og hjerteligt,
indtil man straks efter opdager, at han har sagt noget ondt om en
eller anden.

Og medens rødt Haar ser meget godt ud paa mig, synes jeg, at en Mand PER med rødt Haar er det grimmeste i Verden LOC . Hans Ansigt PER er rødt, og hans
Næse og Kinder er næsten purpurrøde; han har ildrøde Bakkenbarter,
der skinner, saa de kunde gøre en Kat bange paa en mørk Vej.

Han var en rig skotsk MISC Fabrikant, og jeg antager, at den stakkels Lady Katherine PER skulde gifte sig med ham, skønt, da hun selv er skotsk MISC ,
tænker jeg ikke, hun lægger Mærke til, at han er temmelig plump.

Der er to Sønner og seks Døtre, én gift, fire voksne og én, der gaar
i Skole LOC i Bryssel LOC , og de har allesammen rødt Haar! -- Men det er glat
og groft, og de har hvide Øjenvipper og Fregner, saa det er virkelig
meget venligt af Lady Katherine PER , at hun har indbudt mig til at komme
her.

De er allesammen tilsyneladende saa gode som Guld ORG , og en af dem
udfører Brandmalerier, og en anden binder Bøger ind, den tredie
broderer Alterduge og den fjerde strikker Slips -- altsammen i
veldædigt Øjemed, og de beder alle, saa snart de kommer ind i Huset,
om at give til deres Velgørenhed. Hende med Slipsene PER og hende med
Alterdugene PER sad og arbejdede flittigt i Dagligstuen LOC -- de hedder
Kirstie PER og Jean PER -- Jessie PER og Maggie PER , de to med Brandmaleri PER og
Bogbinderi PER , har en Stue for sig selv, deres " Værksted MISC " kalder de den.
De var der endnu, antager jeg, for jeg saá dem ikke før til Middag.

I mange Aar plejede vi at se hinanden en Gang om Aaret, ved Fru Carruthers Juleselskaber PER , og jeg kan huske, at jeg hadede deres
Raasilkelivbaand PER , og de havde for det meste Snue LOC ; et Aar smittede de
os alle med Faaresyge, og saa blev de ikke indbudt næste Aar. Jean PER ,
hende med Alterdugen PER , er paa min Alder, de andre er ældre.

Det var virkelig meget vanskeligt at finde paa noget at sige, og jeg
kan godt forstaa, at der er Folk, der bliver befippede, naar de
bliver pint saadan. Jeg har ikke været befippet siden for otte Aar
tilbage, da Fru Carruthers PER sidste Gang gav mig en paa Øret for det.
Lige før jeg gik op for at klæde mig om, spurgte Hr. Montgomerie PER mig
rent ud, om det var sandt, at Hr. Carruthers PER var kommet. Lady Katherine PER havde kredset omkring det Spørgsmaal i et helt Kvarter LOC .

Jeg sagde kun Ja, men det var ikke nok; da han først var begyndt,
gjorde han en hel Masse Spørgsmaal MISC med "Bur--r--r--r" imellem hvert.
Vilde Hr. Carruthers PER skyde Fasaner til November? Havde han besluttet
sig til at beholde Kokken? Havde han opgivet den diplomatiske
Løbebane? Jeg sagde, at jeg virkelig ikke vidste noget om alt det,
jeg havde set saa lidt til ham.

Lady Katherine PER nikkede, medens hun maalte en Trøster, som hun var ved
at strikke, for at se, om den var lang nok.

"Det maa sikkert have sat Dem i Forlegenhed, at han i det hele taget
kom, det var ikke meget taktfuldt af ham, synes jeg, men jeg antager,
at han gerne vilde se sin Arv saa snart som muligt," sagde hun.

Jeg var lige ved at le ved at tænke paa, hvad hun vilde sige, hvis
hun vidste, hvilken Del af sin Arv han egentlig var kommet for at se.
Jeg gad vide, om hun nogensinde har hørt, at Fru Carruthers PER mere
eller mindre efterlod mig til ham i sit Testamente.

"Jeg haaber, at De i det mindste havde Deres gamle Guvernante LOC hos
Dem," sagde hun, medens vi gik op ad Trappen, "saa De kunde føle Dem
mindre uhyggelig til Mode ORG -- det var sandelig en forfærdelig
Situation for en ung Pige at være alene i Huset med en ugift Mand."

Jeg fortalte hende, at Hr. Barton PER ogsaa var der, men jeg havde ikke
Mod til at sige noget om Lord Robert PER , jeg sagde kun, at der var en af
Hr. Carruthers Venner PER , som var en stor Kunstkender MISC , og at han var
kommet for at se paa Malerierne.

"Aa, han skal vel vurdere dem. Jeg haaber ikke, at han sælger
Corregioerne!" udbrød hun.

"Nej, det tror jeg ikke," sagde jeg og svarede slet ikke paa
Spørgsmaalet om Vurderingen.

At Hr. Carruthers PER er ugift, det er det, der synes at volde hende mest
Bekymring; hun begyndte igen, før vi naaede min Sovekammerdør ORG :

"I Morges hørte jeg tilfældigvis et Rygte hos Frøken Sheriton PER (hun
har en Uldgarnsfabrik PER i Headington LOC , vor By)," sagde hun, "og saa
skrev jeg straks til Dem. Jeg følte, hvor frygteligt det vilde være
for et af mine egne kære Pigebørn at være alene med en ugift Mand paa
den Maade -- jeg kan næsten ikke forstaa, at De ikke blev oppe i
Deres egne Værelser."

Jeg takkede hende for hendes venlige Tanker, og saa gik hun endelig.

Hvis hun bare vidste! De ugifte Mænd, som kom ned ad Korridoren for
at tale med Mademoiselle PER , var ikke nær saa næsvise som de gamle Fyre,
der havde en Kone et eller andet Sted. Lord Beutworth PER var gift, og
han vilde have, at jeg skulde kysse ham; hvorimod gamle Oberst Grimston PER ikke havde nogen Kone, og han gjorde aldrig en Kat Fortræd MISC !
Og jeg gad nok vide, hvad hun troede, Hr. Carruthers PER vilde gøre mig,
siden det vilde have været klogere at blive oppe i mine egne
Værelser. Maaske tror hun, at Diplomater er et Slags vilde Dyr LOC , fordi
de har levet i fremmede Lande.

Mit Værelse er rædsomt efter mit nydelige rosenrøde Sirtses PER paa
Branches. Afskyelige gule Træmøbler, og ingenting passer sammen, men
der er Masser af Klædeskabe, saa Véronique PER er tilfreds.

De var alle i Dagligstuen LOC , da jeg kom ned, og Malcolm PER , den ældste
Søn, som er i et højlandsk Regiment ORG , var kommet med Toget.

Jeg havde en skrækkelig Følelse af at være kommet for sent, og at Hr. Montgomerie PER havde Lyst til at bande ad mig, skønt Klokken kun var et
Minut over tre Kvarter til otte.

Han sagde "Bur--r--r--r" flere Gange og fløj af Sted til LOC Spisestuen LOC med mig hængende ved sin Arm, og han mumlede, at man kunde ikke
forlange noget af en Kok, naar man lod Maden vente! Saa jeg ventede
noget vidunderligt i Retning af Mad; men den er ikke halvt saa god
som den, vor Kok PER lavede paa Branches ORG . Og Tjenerne er ikke alle lige
høje, og deres Liberier sidder ikke saadan, som Fru Carruthers PER altid
fordrede, at vore skulde.

Malcolm PER er en lille bitte Mand. Han er ikke saa høj som jeg, og tynd
som en Bønnestage, og det ser ud, som om hans Knæ sad for nær ved
hinanden. Han maa se skrækkelig ud med det skotske MISC Skørt, og jeg er
vis paa, at han gyser, naar det blæser; saadan ser han ud. Jeg kan
ikke lide Skørter, undtagen naar Mændene MISC er store, stærke og
solbrændte og ikke skammer sig over deres nøgne Ben PER . Jeg saá nogle
pragtfulde Eksemplarer marchere i Edinburgh LOC , de svingede deres
Skørter akkurat som de smukke Damer i Boulogneskoven ORG , naar
Mademoiselle og jeg gik ud ad den Allé LOC , som Fru Carruthers PER sagde, at
vi altid skulde gaa i.

Lady Katherine PER talte meget ved Bordet, om Politik ORG og om sine
Velgørenhedsarbejder PER , og de fire Pigebørn var saa ærbødige og
interesserede, men Hr. Montgomerie PER sagde hende imod, naar han kunde.
Jeg var glad, da vi gik ind i Dagligstuen LOC .

Den første Aften var den værste af dem alle, fordi vi var saa
fremmede for hinanden, med Tiden vænner man sig til, hvad det skal
være.

Lady Katherine PER spurgte mig, om jeg ikke havde et eller andet
Haandarbejde. Kirstie var begyndt paa sit Slips og Jean paa PER sin
Alterdug PER .

"Lad Maggie PER løbe op paa Deres Værelse og hente det til Dem," sagde
hun.

Jeg var nødt til at sige, at jeg slet intet havde. "Men jeg -- jeg
kan pynte Hatte," sagde jeg. Det var saa skrækkeligt slet ikke at
kunne gøre noget af det, de kunde, saa jeg maatte sige dette som et
Slags Forsvar ORG for mig selv.

Men det lod til, at hun ikke syntes, at det var et Arbejde for en
Dame.

"Hvor det er flinkt af Dem," udbrød Kirstie PER . "Det vilde jeg ønske,
at jeg kunde; men De kan jo ikke altid pynte Hatte. Savner De ikke
stadigt Arbejde?"

Jeg var nødt til at sige, at jeg endnu ikke havde savnet det, men jeg
kunde ikke sige dem, at jeg holdt mest af at sidde ganske stille og
ingenting bestille.

Jessie PER og Maggie PER lagde Kabaler LOC ved to Borde, som var til at slaa
sammen, og som de tog frem; man kunde se, at det var noget, de var
vant til, og jeg vidste straks, at det var noget, de gjorde hver
Aften, og at jeg skulde se de to Borde staa der paa de samme Steder
paa Tæppet hver eneste Aften i den Tid, jeg var der. Jeg antager, at
det er, fordi de ikke kan tage Brandmaleriet ORG og Bogbinderiet med ind
i Dagligstuen.

"Vil De ikke spille noget for os?" spurgte Lady Katherine PER i en
klagende Tone. Det er øjensynligt ikke tilladt ingenting at bestille,
jeg rejste mig og gik hen til Klaveret.

Heldigvis kan jeg en Mængde udenad, og jeg holder meget af at spille,
og jeg vilde være blevet ved med at spille for at faa Tiden til at
gaa, men de sagde alle i Kor "Tak" efter hvert Stykke, og det
forstyrrede mig.

Det varede en Evighed, inden Hr. Montgomerie PER og Malcolm PER kom ind, og
jeg kunde se, at Lady Katherine PER blev urolig. Ved Bordet kunde jeg et
Par Gange MISC mærke, at der ikke var det bedste Forhold mellem de to, og
hun var maaske bange for, at de var kommet op at slaas i Spisestuen LOC .
Fru Carruthers PER sagde, at Skotterne MISC har alle mulige raa Sædvaner, som
andre Nationer har vænnet sig af med.

Endelig kom de, Hr. Montgomerie PER var purpurrød i Ansigtet og Malcolm PER var grønbleg, men han havde ingen blaa Pletter; man kunde bare se, at
de havde været frygtelig oppe at skændes.

Der er nu alligevel noget ved Velopdragenhed ORG , selv om man er fra et
barbarisk Land. Lady Katherine PER opførte sig saa nydeligt, hun talte
ud i en Køre om Velgørenhed og Politik ORG , saa de fik ikke Tid til flere
Sammenstød, skønt jeg tror, at jeg hørte nogle "for Satan'er MISC "
afvekslende med "Bur--r--r--r"; det var en rædsom Aften.


Onsdag den 9. Novbr. (fortsat).

Malcolm PER gik ved Siden af mig til Kirke LOC Dagen efter. Han saá lidt
mindre nedtrykt ud, og jeg forsøgte at opmuntre ham.

Han fortalte mig ikke, hvad der var i Vejen LOC med ham, men Jean PER sagde
noget om det, da hun kom ind i mit Værelse, medens jeg tog Tøjet paa LOC .
Det lader til, at han er kommet galt af Sted LOC med en Hest, som hedder
" Angela Grey PER ". Det havde Jean faaet PER at vide af Lady Katherine PER ; hun
sagde, at hendes Fader var meget vred over det, da han havde brugt
saa mange Penge for dens Skyld.

Jeg synes nu ikke, det lyder som et Hestenavn PER , og det sagde jeg til
Jean PER ; men hun blev aldeles rædselsslagen og sagde, at det maatte være
en Hest, for de kendte ingen Angela Grey PER , de kendte ikke engang
nogen, som hed Grey PER , saa det maatte være en Hest.

Det synes jeg nu var en latterlig Grund, for Fru Carruthers PER sagde, at
alle unge Mænd kendte Folk, som man ikke brød sig om at kende -- og
at det var dumt at gøre Væsen af det -- for de kunde ikke gøre for
det -- thi de vilde kede sig, hvis de var saa gode som Guld ORG , ligesom
Pigebørn.

Men jeg tror, at Lady Katherine PER tænker anderledes end Fru Carruthers PER ,
og Døtrene er lige saadan.

Naar jeg ser Lord Robert PER igen, vil jeg spørge ham, om det er en Hest PER eller ikke.

Malcolm PER er ikke tiltrækkende, og jeg var glad over, at Kirken LOC ikke
laa saa langt borte.

Vognene faar ikke Lov til at køre om Søndagen, saa vi maatte gaa, og
da vi gik tilbage, begyndte det at regne, og vi kunde ikke gaa rundt
i Staldene LOC , hvad de vist gør hver Søndag.

Alt bliver gjort, fordi man er vant til det -- ikke fordi man vil
more sig.

"Naar det regner, og vi ikke kan gaa rundt i Staldene LOC ," sagde
Kirstie PER , "saa ser vi paa de gamle ' Illustrated London News' ORG og gaar
der saa om Eftermiddagen paa Vejen LOC fra Kirke LOC ."

Det havde jeg ikke særlig Lyst til, saa jeg blev paa mit Værelse, saa
længe jeg kunde. Da jeg kom ned, sad de fire Pigebørn ved et Bord i
Vestibulen, hver med sin Bog foran sig. De maa kunne hvert eneste
Billede udenad, hvis de gør det hver Søndag, naar det regner -- de
bliver i England LOC hele Vinteren!

Jean PER gjorde Plads LOC til mig ved Siden af sig.

"Jeg er i Tresserne MISC ," sagde hun. "Jeg blev færdig med Halvtredserne MISC
sidste Paaske PER ." Selv dette er øjensynligt sat i System ORG .

Jeg spurgte hende, om der ikke var nogle ny Bøger, som de havde Lyst PER til at læse; men hun sagde, at Lady Katherine PER ikke holdt af, at de
fik fat i Tidsskrifter eller Romaner ORG , før hun selv havde læst dem
igennem, og hun havde ikke Tid til at læse mange; derfor gemte de de
faa, de havde, til at læse mellem Te og Middag om Søndagen.

Paa dette Tidspunkt følte jeg, at jeg _maatte_ gøre noget galt, og
hvis Gongongen PER ikke havde lydt til Lunch MISC , véd jeg ikke, hvad der var
sket.

Hr. Montgomerie PER sagde ligefrem smukke Ting til mig, da Osten og
Portvinen kom paa Bordet, medens Pigebørnene PER saá forfærdede ud og
Lady Katherines PER Blik blev stenhaardt. Jeg antager, at han er
saaledes, fordi han er gift. Jeg gad vide, om unge gifte Mænd ogsaa PER er saadan; jeg har endnu aldrig truffet nogen.

Mandag Aften begyndte jeg at føle, at Verdens Ende LOC var nær! Det er ti
Gange værre end at maatte skjule alle sine Følelser og være nødt til
at adlyde Fru Carruthers PER . Hun sagde dog undertiden kyniske, morsomme
Ting, som man kunde le ad, til mig og sine Venner. Og man følte, at
det kun var hende, som fik de Folk, der var afhængige af hende, til
at gøre, hvad hun vilde, fordi hun selv var saa egenkærlig, og at den
øvrige Verden var fri, naar man engang kom udenfor.

Men Lady Katherine PER og hele det Montgomeriske MISC _milieu_ gør det
Indtryk, at alting og alle maa regeres efter Principper, og at ingen
har Ret til at have en selvstændig Mening, hvad Samfundsklasse PER de end
tilhører.

Man kan simpelthen ikke le. De lammer én. Jeg glæder mig til i
Eftermiddag, naar Hr. Carruthers PER kommer. Jeg tænker ofte paa de Dage
paa Branches, og paa, hvor morsomt det var med de to, og jeg ønsker,
at jeg var der igen.

Jeg har gjort mig Umage for at være høflig og elskværdig imod dem
allesammen, og dog synes de ikke at være helt tilfredse.

Malcolm PER ser paa mig med Faareøjne PER . De er vandblaa, med Familiens
hvide Øjenvipper, (hvor forskellige fra Lord Roberts PER !). Han har det
korrekteste Væsen, og han siger aldrig et Ord Slang MISC , han burde have
været Præst, og jeg kan ikke tænke mig, at han kan ødsle sine Penge PER paa nogen Angela Grey PER , enten hun saa er en Hest eller ikke.

Han taler til mig, naar han kan, og beder mig om at gaa Ture med sig
omkring Golfbanen LOC . De fire Pigebørn spiller i en Time MISC og tre Kvarter
hver Morgen. De synes aldrig at more sig over noget -- hele Livet er
en solid Pligt. Jeg sidder oppe i mit Værelse, og Véronique PER har
været saa fornuftig at lægge tidligt i Kakkelovnen. Jeg antager, at
Hr. Carruthers PER ikke kommer før omtrent Klokken fire, saa har jeg
endnu en Time MISC at slaa ihjel. Jeg har sagt, at jeg skulde skrive
Breve, og paa den Maade er jeg sluppet for den sædvanlige Køretur.

Han er vel nok saa fornuftig at spørge efter mig, selv om Lady Katherine PER ikke er kommet hjem, naar han kommer.

I Morges LOC var det saadan et dejligt Frostvejr PER , og der fo'r en Djævel i
mig. Jeg har været saa skikkelig siden i Lørdags LOC , saa da Malcolm PER med
sin sædvanlige formelle, indbildske Stemme sagde: " Frøken Travers PER ,
maa jeg have den Fornøjelse at spadsere en lille Tur med Dem," sprang
jeg straks op, uden at spørge Lady Katherine PER , og gik og tog mit Tøj
paa, og saa vandrede vi af Sted.

Jeg havde en Følelse af, at de alle syntes, at jeg gjorde noget galt,
og saa blev jeg naturligvis meget værre. Jeg sagde alle de naive
Ting, jeg kunde finde paa, til Malcolm PER , for at forfærde ham, og jeg
saá af og til paa ham gennem mine Øjenvipper. Da vi saa kom til en
Stente PER , vilde han hjælpe mig, og hans Øjne var ganske svømmende! Han
har en Slags Latter LOC helt oppe i Diskanten, og den kommer ganske
uventet, naar der ingenting er at le ad. Jeg antager, det er skotsk MISC ,
det er, naar han lige har fattet Meningen af en tidligere Spøg. Det
kunde ikke nytte at sige noget til ham, som til Lord Robert PER eller Hr. Carruthers PER ; for man vilde være gaaet sin Vej, inden han forstod det,
om han saa gjorde det.

Der var en gammel Sir Thomas Farguarson PER , som kom paa Branches ORG , og han
opfattede Fru Carruthers dunkleste PER Vittigheder, selv om de var saa
dunkle, at ikke engang jeg forstod dem, og han var Skotte PER . Maaske er
de kun saadan, naar de har rødt Haar.

Da jeg sad oppe paa Stenten, sagde Malcolm PER pludselig: "Jeg hører, at
De vil tage til London LOC , naar De rejser herfra. Jeg haaber, De vil
lade mig komme og besøge Dem; men jeg vilde ønske, at De altid var
her."

"Det vilde jeg ikke," sagde jeg, men saa huskede jeg paa, at det lød
lidt uhøfligt, for de har jo egentlig været venlige imod mig. "I det
mindste -- De véd godt -- jeg synes, der er lidt kedeligt paa Landet
-- synes De ikke ogsaa? -- saadan for bestandig?"

"Jo," svarede han, "for Mænd -- men dèr vilde jeg dog helst altid se
den Kvinde, jeg havde Agtelse for."

"Er Byer saa slemme?" spurgte jeg med min lille Englestemme MISC . "Fortæl
mig om deres Faldgruber, saa jeg kan undgaa dem."

"Først og fremmest maa De ikke tro alt, hvad Folk siger til Dem,"
sagde han alvorligt. "Naar man er saa ung som De, er jeg bange for,
at man finder lutter Fristelser paa ORG sin Vej."

"Aa, fortæl mig om dem," bad jeg. "Jeg har altid ønsket at faa at
vide, hvad Fristelser var. Aa, fortæl mig det! Hvis De kommer og
besøger mig -- er De saa en Fristelse, eller er en Fristelse en Ting
og ikke en Person?" Jeg saá bønligt paa ham, og han saá ikke et
Øjeblik Glimtet MISC i mine Øjne.

Han hostede pompøst. "Jeg antager, at jeg vilde være det," sagde han
bestemt. "Fristelsen er -- er -- er -- Aa, De véd -- saadan -- jeg
véd ikke, hvad jeg skal sige --"

"Hvor det er kedeligt!" sagde jeg beklagende. "Jeg haabede, at jeg
kunde faa det at vide af Dem -- særlig hvis De selv er en Fristelse
-- saa maa De jo vide det --"

Han saá tilfreds, men dog lidt forvirret ud.

"Ser De, naar De er alene i London LOC , saa vil maaske en eller anden
Mand gøre Kur til Dem."

"Aa, tror De _virkelig_ det?" spurgte jeg bestyrtet. "Det vilde vist
være frygteligt, hvis jeg var alene i Stuen! Vilde det ikke klare
Sagen, hvis jeg lod Dagligstuedøren staa aaben ORG , og lod Véronique PER være
lige udenfor den."

Han saá stift paa mig, men han saá kun en ubeskyttet Engels Ansigt ORG ;
det beroligede ham, og han sagde alvorligt:

"Jo, det kunde vist være lige saa godt."

"De forbavser mig med det, De siger om at gøre Kur PER ," sagde jeg. "Jeg
anede ikke, at Kærlighed var noget saa voldsomt. Jeg troede, at den
begyndte med alvorlig Tilbedelse og Ærbødighed -- og at Herren PER , efter
i Aarevis ORG at have ofret Blomster og ydmyge Komplimenter og Brød og
Smør ved Teselskaber LOC , faldt ned paa det ene Knæ og erklærede sig --
' Clara Maria PER , jeg tilbeder Dem, bliv min,' og saa rakte man ham en
lilliehvid Haand og bad ham rejse sig -- men det kan ikke være den
Slags, som De mener, og De har endnu ikke forklaret mig, hvad
Fristelser er?"

"Det er mere eller mindre at have Lyst til at gøre, hvad man ikke bør
gøre."

"Aa!" sagde jeg. "Saa har jeg altid Fristelser, har De ikke? Jeg har
for Eksempel Lyst MISC til at rive Jeans Alterdug PER itu og trevle Kirsties Slips PER op og at skrive uartige Ord paa Jessies Bogbind PER og brænde
Maggies Trææsker PER !"

Han saá frygtelig forfærdet ud -- og fornærmet -- saa jeg tilføjede
straks:

"Naturligvis maa det være dejligt at kunne gøre den Slags Ting ORG ; de er
fuldkomne unge Piger, og saa dygtige -- det faar kun mig til at føle
saaledes, fordi jeg vel er -- anderledes."

Han saá kritisk paa mig. "Ja, De er anderledes, jeg vilde ønske, at
De vilde forsøge paa at være mere som mine Søstre -- saa vilde jeg
ikke være saa nervøs, fordi De tager til London LOC ."

"Det er alt for pænt af Dem at bryde Dem om det," sagde jeg stille;
"men jeg tror ikke, at De behøver det! Jeg har en stærk Mistanke om,
at jeg véd, hvorledes jeg skal passe paa mig selv!" Og jeg bøjede mig
ned og lo ham lige ind i Ansigtet og sprang saa ned paa den anden
Side af Stenten.

Han saá ud som saadan en lille Pusling, da han klatrede over bagefter
mig! Men det er lige meget, hvad Størrelse de har -- Mænds
Forfængelighed er altid ens. Jeg er vis paa, at han troede, at han
bare behøvede at gøre Kur PER til mig, saa vilde jeg falde ned i Munden LOC paa ham som en moden Fersken.

Jeg drillede ham paa hele Vejen LOC hjem, indtil han, da vi gik ind til
Lunch MISC , ikke vidste, om han stod paa Hovedet LOC eller paa Benene! Da vi
kom til Døren, sagde han:

"Jeg troede, at Deres Navn var Evangeline ORG -- hvorfor sagde De, at det
var Clara Maria PER ?"

"Fordi -- det ikke er det!" Jeg lo over min Skulder og løb ind i
Huset.

Han stod paa Trappen, og hvis han havde været en af Staldkarlene,
vilde han have kløet sig i Hovedet.

Nu maa jeg standse og klæde mig paa. Jeg vil tage en sort
Eftermiddagskjole paa, som jeg har. Hr. Carruthers PER skal se, at de
ikke har lært mig at være gammeldags.


Aften.

Jeg synes, at Mænd er de rædsomste Skabninger; man kan ikke tro, hvad
de siger, eller stole paa dem i fem Minutter! Fru Carruthers PER havde
Ret; hun sagde: " Evangeline, husk paa MISC , at det kan være vanskeligt nok
at stole paa sig selv, men stole paa en Mand. Nej!"

Hvilken Eftermiddag! Denne utaalelige Følelse af at vente paa noget,
som ikke sker! For Hr. Carruthers PER kom slet ikke! Hvor jeg vilde
ønske, at jeg ikke havde klædt mig om og ventet ham.

Han siger sandsynligvis til sig selv, at han er vel ude af den
Historie -- nu, da jeg er borte. Han mente formodentlig ikke et Ord
af alt det, han sagde til mig. Naa, han behøver ikke at ærgre sig!
Jeg har ikke haft i Sinde at falde i Armene paa LOC ham -- jeg vilde bare
have været glad ved at se ham, fordi han er et Menneske, og ikke som
de andre her.

Naturligvis er Lord Robert PER lige saadan, og jeg ser formodentlig ingen
af dem mere. Hvordan skulde Lord Robert PER kunne komme her, naar han
ikke kender Lady Katherine PER ? Nej, han sagde det bare for at sige noget
pænt, da jeg rejste, og han bærer sig naturligvis lige saa rædsomt ad
som Hr. Carruthers PER .

Jeg er i det mindste glad over, at jeg ikke fortalte Lady Katherine PER det; jeg vilde have følt mig saa flov. Aa! Gud véd, hvad jeg nu skal
gøre. Jeg véd slet ikke, hvad nogenting koster -- maaske er man meget
fattig med tre Hundrede Pund om Aaret. Jeg er vis paa, at mine bedste
Kjoler har kostet fem eller seks Hundrede Francs Stykket, og
Hotellerne, de kan nok faa Pengene til at gaa. Men for Øjeblikket er
jeg rig, for Hr. Barton PER var saa god at give mig et Forskud. Nu vil
jeg ud og se Livet! det er latterligt at være sørgmodig! Jeg vil gaa
i Seng og glemme, hvor vred jeg er!

De skal have Jagt her i næste Uge -- Fasaner. Gud véd, om her kommer
en hel Masse gamle MISC Mænd. Jeg har ikke hørt, hvem der kommer.

Lady Katherine PER sagde til mig i Aften efter MISC Middag, at det maaske paa
Grund af min dybe Sorg PER vilde være ubehageligt for mig, at de skulde
have Selskab, og hvis jeg følte det ganske forfærdeligt, behøvede jeg
ikke at tro, at de vilde finde det uhøfligt, hvis jeg foretrak at
spise til Middag i mit eget Værelse!

Jeg har ikke Lyst PER til at spise til Middag i mit eget Værelse! Tænk
hvor indelukket jeg vilde føle mig! og saa maaske høre Latter PER nedenunder!

Jeg kan altid more mig over at se paa Ansigter, om ogsaa de er
kedelige. Jeg takkede hende og sagde, at det var slet ikke
nødvendigt, da jeg jo maatte vænne mig til at se Mennesker; jeg kunde
ikke gøre Regning paa at træffe Folk, der tænkte saa venligt som hun,
jeg kunde lige saa godt straks forsøge paa at vænne mig til det.

Hun sagde Ja, men ikke videre venligt.

I Morgen kommer Fru Mackintosh PER , den ældste Datter, med sine fire
Børn. Jeg kan huske hendes Bryllup for fem Aar siden. Jeg har ikke
set hende senere.

Hun var meget høj og tynd, holdt sig skrækkelig foroverbøjet, og Fru Carruthers PER sagde, at Forsynet havde været meget venligt ved i det
hele taget at give hende en Mand. Men da jeg saá Hr. Mackintosh PER trave
ned ad Kirkegulvet med hende, syntes jeg det ikke.

En lillebitte lyshaaret Fyr, som naaede hende til Skulderen!

Aa, hvor jeg vilde hade at blive bundet til saadan én! Jeg synes
ikke, det maatte være rart at blive bundet til nogen. Gud véd, hvor
jeg nogensinde kunde tænke paa uden videre at gifte mig med Hr. Carruthers PER !

Nu føler jeg, at jeg aldrig vil gifte mig -- før om mange Aar.
Naturligvis kan man ikke være gammel Jomfru! Men jeg vil først se
Livet i lang Tid.


_Tryland_, Torsdag den 10. Novbr.

_Branches_, Onsdag.

Kære Frøken Travers PER !

Det gør mig umaadelig ondt, at jeg ikke kunde komme over til Tryland LOC i Dag; men jeg venter at komme, før De tager derfra. Jeg haaber, De
har det godt og ikke blev forkølet paa Køreturen LOC .

Deres ærbødige
_ Christopher Carruthers PER _.

Dette er, hvad jeg fik i Morges! Gris!

Nej, jeg skal nok lade være at være hjemme, hvis han kommer -- jeg
kan akkurat se ham tage sig sammen, naar Fristelsen (det faar mig til
at tænke paa Malcolm PER ) først er borte fra hans Vej; han synes sikkert,
at han er sluppet heldigt, da jeg ikke er videre fornem.

Brevene kommer tidligt her, som alle Vegne, men i en Taske, som kun
Hr. Montgomerie PER kan aabne, og han venter, til alle sidder ved
Morgenteen, med at tage Nøglen ORG frem og dele dem ud.

Hr. Carruthers Brev PER var det eneste, der var til mig; der stod
"Branches" paa Konvolutten. Det vakte Hr. Montgomeries PER Opmærksomhed,
og han begyndte at sige Bur--r--r--r, og han gav mig knap Tid til at
læse det, før han begyndte at gøre Spørgsmaal ORG _à propos_ Stedet, for
at faa mig til at sige, hvad Brevet var om. Han er meget nysgerrig.

" Carruthers PER er en brillant Fyr, har jeg hørt -- du skulde hellere
indbyde ham, inden alle Gæsterne kommer, Katherine PER , hvis han er
ganske alene paa Branches ORG " -- han saá spørgende paa mig med det ene
Øje.

Jeg sagde ikke et Ord.

"Maaske er han allerede taget af Sted til London LOC ?"

Jeg lod, som om jeg havde travlt med min Kaffe.

"Han har den bedste Fasanjagt i Grevskabet, men det har været en
lukket Borg PER under det gamle _régime_, jeg haaber, han bliver en bedre
Nabo -- jeg antager, at han skyder dem før December."

Jeg smurte Smør paa mit ristede Brød.

Saa begyndte han igen med sit Bur--r--r--r! Gud véd, hvorfor han ikke
kan sige noget, der simpelthen ender med Fanden, det vilde spare ham
Tid!

"Jeg kunde ikke undgaa at se, at Deres Brev var fra Branches ORG . Jeg
haaber, at Carruthers PER fortæller Dem noget Nyt?"

Da han henvendte sig direkte til mig, var jeg nødt til at svare.

"Der er intet Nyt, det er kun et Forretningsbrev," og jeg spiste
videre.

Han blev ved med at sige Bur--r--r--r og begyndte at aabne sine egne
Breve.

"Hvad skal jeg gøre, Katherine PER ?" sagde han lidt efter; "den
forbistrede Fyr, Campion LOC , kommer ikke i næste Uge, og han er min
bedste Skytte PER ; med saa kort Varsel er det umuligt at faa én, der
skyder lige saa godt."

"Ja, min Ven," sagde Lady Katherine PER med en Stemme, som om hun ikke
havde hørt Spørgsmaalet ORG -- hun var fordybet i sine egne Breve.

" Katherine PER !" brølede Hr. Montgomerie PER . "Vil du høre efter, naar jeg
taler -- Bur--r--r--r!" og han slog med knyttet Næve i MISC Bordet.

Den stakkels Lady Katherine PER sprang næsten op, og Porcelænet PER klirrede.

"Undskyld, Anderson PER ," sagde hun ydmygt, "du sagde?"

"At Campion MISC har narret mig," hvæsede Hr. Montgomerie PER .

"Saa har jeg maaske netop det, som du ønsker," sagde Lady Katherine PER og vendte tilbage til sine Breve. "Jeg har faaet Brev fra Sophia Merrenden PER , hun fortæller mig blandt andet om sin Nevø PER , Lord Robert Vavasour PER -- du véd nok Torquilstones Halvbroder PER . Hun siger, at han er
en meget elskværdig ung Mand og en udmærket Skytte PER -- hun mener
endogsaa, at vi kunde bruge ham, hvis vi manglede en Jæger PER ."

"Det er Pokkers PER venligt af hende," brummede Hr. Montgomerie PER .

Jeg haaber, at de ikke saá det, men jeg blev saa glad, at jeg er vis
paa, mine Kinder blev ganske røde. Jeg var frygtelig spændt, da jeg
hørte det.

"Du véd nok, at Merrenden ORG er den Mand, der i England LOC forstaar sig
bedst paa Jagt LOC ," vedblev Lady Katherine PER i en fornærmet Tone. " Sophia PER vilde neppe anbefale sin Nevø i saa høje Toner, hvis han ikke var god
nok."

"Men du kender jo ikke den Hvalp, Katherine PER ."

Jeg blev ganske bange.

"Det har ikke det mindste at sige -- vi er næsten i Familie LOC . Du
glemmer nok, at Merrenden ORG er min Fætter!"

Heldigvis lod det til, at Lady Katherine PER blev paastaaelig og
fornærmet. Jeg drak noget mere Kaffe. Aa, hvor det var dejligt, hvis
Lord Robert PER kom!

Hr. Montgomerie PER sagde først Bur--r--r--r en Masse Gange MISC , men saa fik
Lady Katherine PER ham overtalt, og før vi var færdige med at spise, blev
det besluttet, at hun skulde skrive til Lord Robert PER og indbyde ham
til Jagten. Medens vi alle stod og saá ud ad Vinduet paa LOC den øsende
Regn, hørte jeg, at hun sagde sagte:

"Vi maa virkelig en Gang imellem tænke paa Pigebørnene, Anderson PER .
Torquilstone PER er decideret Pebersvend ORG og Krøbling LOC -- Lord Robert PER bliver sikkert engang Hertug."

" Naa, saa MISC fang ham, hvis du kan," sagde Hr. Montgomerie PER . Han er
undertiden lidt raa!

Jeg vil ikke tænke for meget paa Lord Robert PER , det har Hr. Carruthers PER lært mig -- men hvis han kommer -- jeg gad vide, om Lady Katherine PER vil finde det underligt af mig, at jeg ikke sagde, at jeg kendte ham,
da hun første Gang nævnede ham. Nu er det for sent, saa der er ikke
noget at gøre ved det.

Familien Mackintosh PER kom i Eftermiddag LOC . Ægteskabet maa have en meget
forskellig Virkning paa ORG Folk. Masser af de gifte Kvinder, jeg saá i
London LOC , var yndige, jeg hørte altid, at de var smukkere end de havde
været før -- men Mary Mackintosh PER er ganske rædsom. Hun kan ikke være
mere end syvogtyve, men hun ser ud, som om hun var mindst fyrre, og
hun er svær og strutter ud paa alle de gale Steder og er flad, hvor
hun burde strutte ud. Og de fire Børn! De to ældste ser ud, som om de
omtrent var lige gamle; den næste er lidt mindre, og saa er der et
Pattebarn PER ; de skraaler allesammen, og skønt de har en Bunke
Barnepiger, maa den stakkels Hr. Mackintosh PER være en Slags
Underbarnepige. Han henter og bringer dem alting og giver dem sit
Lommetørklæde, naar de snøfter -- men det er maaske, fordi han er
stolt af, at han med sin Størrelse har faaet fire saadanne enorme
Børn, næsten paa én Gang.

Det hele er ligefrem rædselsfuldt.

Teen var et sandt Helvede! De fire Tanter var overstrømmende kærlige
imod Børnene og fodrede dem med Kager og talte Pattebarnssprog PER til
dem. De kommer nok til at sige Bur--r--r--r, naar de bliver ældre.
Jeg gad vide, om Børnene skal komme ned hver Eftermiddag i Jagttiden LOC .
Det vil more Gæsterne.

Da vi kom op, sagde jeg til Jean PER , at jeg syntes, det maatte være
rædsomt at være gift -- om hun ikke ogsaa syntes det? Men hun blev
rædselsslagen og sagde Nej, Ægteskabet og Moderværdigheden ORG var
hellige Pligter, og hun misundte sin Søster!

Det er nu ikke min Idé om Lykke PER . To rigtig velopdragne Børn synes jeg
maatte være dejligt, men fire skraalende Unger, der alle er lige
gamle, det er _bourgeois_ og passer sig ikke for en Dame.

Lord Roberts PER Svar kan vist ikke komme før paa Lørdag LOC . Gud véd,
hvorledes han har faaet det arrangeret? Det er flinkt gjort af ham.
Lady Katherine PER sagde, at den Hr. Campion PER , som skulde være kommet her,
er i samme Regiment, det tredie Livgarderegiment. Maaske -- men det
kan ikke nytte at tænke paa det -- jeg føler mig meget bedre i Aften MISC -- mere munter, og det er ligesom jeg slet ikke bryder mig om, at jeg
er meget fattig -- jeg maatte drille Malcolm PER lidt efter Middag. Jeg
_vilde_ lægge Kabaler LOC og hævede ikke mine Øjne fra Kortene!

Han vilde endelig overtale mig til at gaa hen til Klaveret, men jeg
lod, som om jeg ikke hørte det. Der staar en Palme paa Hjørnet LOC af en
høj Chippendale Skrivepult ORG , og Jessie PER havde tilfældigvis sat Bordet PER bagved den, saa alle de andre ikke kunde se, hvad der foregik.
Malcolm PER sad til sidst ganske tæt ved mig og vilde hjælpe mig med
Esserne -- men jeg kan ikke udholde, at nogen sidder saa nær ved mig;
saa jeg væltede Bordet, og han maatte pille alle Kortene op fra
Gulvet. Kirstie spillede mærkværdig nok Klaver dengang -- en _cake
walk_ -- og der var noget i den, som gav mig Lyst til at bevæge mig
-- til at danse -- jeg véd ikke hvad, og mine Skuldre bevægede sig
lidt i Takt til Musiken ORG . Malcolm PER trak Vejret, ganske som om han var
forkølet, og han hviskede mig ind i Øret med en hæs Stemme: "De véd,
at De er en Djævel -- og jeg --"

Jeg standsede ham straks -- jeg saá op for første Gang, aldeles
forfærdet og forbavset.

"Jeg véd virkelig ikke, hvad De mener, Hr. Montgomerie PER ," sagde jeg.

Han blev urolig.

"Jeg mener -- jeg mener, at jeg forfærdelig gerne vilde kysse Dem."

"Men jeg har ikke en Smule Lyst MISC til at kysse Dem," sagde jeg og saá
paa ham med store Øjne.

Han saá ud som en ondskabsfuld Høne, og heldigvis kom Jessie PER i det
Øjeblik tilbage til Kabalen ORG , og saa kunde han ikke sige mere.

Lady Katherine PER og Fru Mackintosh PER gik med op i mit Værelse, da vi var
paa Vejen LOC op i Seng MISC . Hun -- Lady Katherine PER -- vilde vise Mary PER , hvor
smukt de havde faaet det lavet i Stand; det havde været hendes, før
hun blev gift. De saá paa det vissengule Cretonne PER og alt det øvrige;
til sidst kunde jeg se, at deres Øjne ofte strejfede min Natkjole ORG og
min Frisérkaabe, som laa paa en Stol ved Kakkelovnen.

" Aa, Lady Katherine MISC , De er vist forbavset over, at jeg har lyserødt
Silke," sagde jeg undskyldende, "da jeg er i Sorg, men jeg har ikke
haft Tid til at faa en hvid Frisérkaabe."

"Det er ikke det, kære Barn," sagde Lady Katherine PER i en alvorlig
Pligttone PER . "Jeg -- jeg -- synes ikke, at en saadan Natkjole ORG er
passende for en ung Pige."

"Aa, men jeg er meget stærk, og jeg bliver aldrig forkølet."

Mary Mackintosh PER holdt den op med et strengt misbilligende Ansigt. Den
har naturligvis korte Ærmer med rynkede Valenciennekniplinger PER og er
af fint, smukt broderet Kammerdug PER . Fru Carruthers PER var altid meget
fordringsfuld, og hun valgte dem selv hos Doucet ORG . Hun sagde, at man
aldrig kunde vide, naar der kunde blive Ildebrand.

"Kære Evangeline PER , De er meget ung, saa De kan sandsynligvis ikke
forstaa det," sagde Mary PER , "men jeg synes ikke, at denne Natkjole paa ORG nogen Maade er passende for en ung Pige -- eller for Resten ikke for
nogen god Kvinde. Moder, jeg haaber, at mine Søstre ikke har set
den!!"

Jeg saá forvirret ud.

Hun undersøgte Stoffet, man kunde se Huden igennem det.

"Hvad _vilde_ Alexander PER sige, hvis jeg tog saadan en Tingest paa."

Den Tanke syntes næsten at kvæle dem begge to, de saá ulykkelige og
forfærdede ud.

" Den vilde naturligvis MISC være for snæver til Dem," sagde jeg ydmygt,
"men det er ellers et meget godt Mønster, og man sprænger den ikke,
naar man strækker Armene i Vejret MISC . Fru Carruthers PER gjorde saa mange
Ophævelser hos Doucet ORG , fordi mine sidste gik saa hurtig itu, og saa
blev disse anderledes."

Da jeg nævnede min afdøde Adoptivmoder, rettede de sig begge.

"Vi véd nok, at Fru Carruthers PER havde nogle besynderlige Ideer," sagde
Lady Katherine PER stift, "men jeg haaber, Evangeline ORG , at De nu selv er
fornuftig nok til at forstaa, at saadant et -- et -- Klædningsstykke
slet ikke er sømmeligt."

"Men hvorfor dog, kære Lady Katherine PER ?" sagde jeg, "De véd ikke, hvor
den er klædelig."

" Klædelig, MISC " næsten skreg Mary Mackintosh PER . "Men ingen fintfølende
Kvinde bryder sig da om, at noget skal være klædeligt i Sengen!"

Det lod til, at hele Sagen var dem saa pinlig, at jeg dækkede min
fornærmelige Natkjole ORG til med min Frisérkaabe og hostede. Det afbrød
dem, og de gik deres Vej med et koldt Godnat.

Nu er jeg alene. Men jeg kan ikke begribe, hvorfor det er galt at se
køn ud i Sengen -- siden oven i Købet ingen ser én.


_ Tryland Court MISC _,
Mandag, den 14. Novbr.

Jeg har slet ikke haft Lyst til at skrive, de sidste Dage har været
saa utaalelige -- saa fulde af Vrøvl! Snak om Børn i det uendelige!
Om Opramsningsmetoder, Tandbrud, Barnepigers PER lumske Streger,
Patentføde PER , Flasker, Hagesmække PER -- og alt muligt af den Slags! Nok
til, at man maa ønske aldrig at blive gift! Og dèr sidder Mary Mackintosh PER ganske uformelig og udbreder sig i Teorier, som aldrig kan
faa praktiske Resultater, da der ikke kan tænkes mere uopdragne Børn
end hendes!

Jeg kan se, at selv Lady Katherine PER ærgrer sig over dem, naar de to
ældste, som hver Dag kommer ind, medens vi drikker Morgenkaffe, tager
Syltetøjsskeen eller noget, der er lige saa galt, og smider det hele
ud over Dugen. I Gaar stak de deres Hænder i Honningkrukken LOC , medens
Hr. Montgomerie PER var ved at tage af den, og da de saa havde smurt ham
til, løb de rundt om Bordet for ikke at blive fangede og tog fat paa
alle Stoleryggene ORG og Dørlaasene MISC , saa man ikke kunde røre ved noget
uden at blive klæbrig.

" Kæreste Alexander MISC ," sagde Mary PER , " Alex maa PER tørres om Munden."

Den stakkels Hr. Mackintosh PER maatte rejse sig fra sin Kaffe, fange
Ungerne og forgæves bruge sin Serviet.

" Bring dem ovenpaa MISC , hører du -- Bur--r--r--r," brølede den kærlige
Bedstefader.

"Men Fader, de stakkels søde Børn er jo slet ikke uartige!" sagde
Mary PER fornærmet. "Jeg vil gerne have, at de skal være saa meget som
muligt sammen med os. Jeg troede, at I vilde være saa glade for dem."

Da Børnene hørte det, gav de sig begge til at brøle af fuld Hals LOC , og
Alex PER , Keruben paa halvfemte Aar, laa paa Gulvet LOC og sparkede og skreg,
til han var sort i Ansigtet.

Hr. Mackintosh PER er for lille til at styre to, saa en af Tjenerne
maatte hjælpe ham med at bære dem op i Barnekammeret ORG ! Uha! Jeg vilde
ikke være i hans Sted for alt i Verden.

Malcolm PER bliver saa komisk! Jeg antager, at han er indtaget i mig. Han
gør en Slags Kur paa LOC en lapset Maade, saa snart han kan faa
Lejlighed til det; men det er ikke ofte, for Lady Katherine PER sørger
for at sende en af Døtrene med paa alle vore Spadsereture ORG ; hvis vi er
i Dagligstuen, kommer hun selv og sidder ved Siden af os. Det er jeg
glad over, for det vilde være alt for kedeligt at høre paa for meget
af det, han siger.

Men hvor det alligevel er dumt af hende! Hun maa ikke engang kende
saa meget til Mænd som jeg -- naturligvis gør det ham kun saa meget
ivrigere.

Det er en god Lære for mig. Jeg skal selv være ganske umulig
vanskelig, hvis jeg igen træffer Hr. Carruthers PER , da han ingen Moder PER har til at spille ham den Slags Puds MISC .

Lord Roberts PER Svar kom Lørdag Eftermiddag LOC . Det kom gennem Lady Merrenden PER .

Han vil være henrykt over at komme til Jagten paa LOC Tirsdag -- i
Morgen. Jeg er saa glad, men Gud PER véd, om jeg kan faa ham til at
forstaa, at han ikke maa sige, at han har set mig paa Branches ORG , da
jeg var dèr. Det er ganske ligegyldigt, men Lady Katherine PER er saa
løjerlig og sær.

Selskabet skal ikke være stort, ni Jægere -- jeg haaber, at nogle af
dem er morsomme, skønt jeg er næsten bange!


Tirsdag Aften.

Det er sent, Klokken er næsten tolv, men jeg føler mig saa lysvaagen,
at jeg maa skrive.

Jeg vil begynde ved Begyndelsen ORG , da de allesammen kom.

De kom med to Tog, tidligt om Eftermiddagen, lige ved Tetid ORG , og Lord Robert PER kom med det sidste.

De fleste er af samme Slags som Lady Katherine ORG ; de ser ud, som om de
var saa gode som Guld ORG ; men der er én Dame, Lady Verningham PER , Lady Katherines Niece PER , hun er anderledes, og jeg kunde straks lide hende.

Hun har yndige Klæder og en vidunderlig Skikkelse, og hendes Hat PER sidder rigtigt. Hun har ogsaa et bedaarende Væsen, men man kan se, at
hun er paa Pligtbesøg PER .

Selv dette store Selskab kunde ikke helt standse Mary Mackintosh PER i at
fremsætte Love ORG for huslige Sager og Børneopdragelse. Vi sad alle i
den store Dagligstue, og mine Øjne mødte Lady Verninghams PER , og vi lo
begge! Det er de første Øjne med Mening i, jeg har set, siden jeg
forlod Branches ORG .

De talte alle saa behageligt, med Pauser, og de morede sig slet ikke,
da Jean PER og Kirstie PER begyndte at tale om deres Arbejde, forklarede det
og forsøgte paa at faa Bestillinger, og saa kom Jessie PER og Maggie PER ogsaa, og de viste Prøver paa LOC det altsammen og bestemte Priser. Jeg
vilde hade at tigge, selv i velgørende Øjemed.

Jeg følte mig ganske flov paa deres Vegne, men de brød sig ikke en
Smule om det, og deres Ofre var veldædige.

Vor Præst paa Branches blev altid saa rød og nervøs, naar han skulde
bede om noget; man kunde se, at han var en Gentleman PER -- men Damer er
maaske anderledes.

Jeg længtes efter Te!

De er allesammen meget venlige, men her er en Atmosfære af Stivhed og
Sømmelighed PER , der angriber enhver, som kommer til Tryland LOC . Det er, som
om de mente, at " Guld maa MISC prøves i Ilden, og Hjerter maa MISC hærdes i
Smerte".

De er overordentlig muntre, fordi Munterhed er en kristelig Dyd, ikke
fordi de strømmer over af Glæde eller af den dejlige Følelse af at
leve og ikke bryde sig videre om, hvad der sker, som er saa
henrivende, og som jeg faar, naar Vejret er smukt.

Alt, hvad de gør, har en Grund eller indeholder en Moral MISC . Dette
Selskab er samlet, fordi der skal skydes Fasaner i November -- og der
er nogle Mennesker, som skal mores, og det er en Støtte for deres
Velgørenhed. Hvis jeg havde et stort Hus og var rig, vilde jeg holde
smukke Selskaber med mange elskværdige Mennesker, fordi jeg gerne
vilde more baade dem og mig selv. Lady Verningham PER var ved at tale med
mig, lige før Te, da den anden Togladning var kommet.

Jeg gjorde mig Umage for at være ganske ligegyldig; men jeg var
frygtelig nervøs, da Lord Robert PER kom ind i Stuen LOC . Han saá saa smuk
ud, saa fiks og rank og smidig!

Lady Katherine PER var frygtelig stiv imod ham; det vilde have taget
Modet fra de fleste Mennesker, men det er det dejlige ved Lord Robert PER , han er saa fuldstændig _sans gêne_.

Han saá mig naturligvis straks og kom hen til mig, saa snart han
kunde.

"Goddag, Robert PER !" sagde Lady Verningham PER og saá meget forbavset ud ved
at se ham, og hun rakte ham sine Fingre paa saadan LOC en indtagende
Maade. "Hvordan kommer De her? Og hvorfor er vor Campie PER her ikke? Jeg
er vis paa, at der stikker noget under!"

"Ja vist saa!" sagde Lord Robert PER og holdt hendes Haand. Saa saá han
paa mig med optrukne Øjenbryn. "Men vil De ikke forestille mig for
Frøken Travers PER ? Jeg ser til min store Sorg, at hun har glemt mig!"

Jeg lo, og Lady Verningham PER forestillede os for hinanden; han satte
sig ved Siden af os, og de begyndte allesammen at drikke Te.

Lady Verningham PER havde et eget Udtryk i sine Øjne.

" Robert PER , sig mig, hvad er det!" sagde hun.

"Jeg hørte, at De havde fem Tusind Fasaner, som skulde myrdes,"
svarede Lord Robert PER og saá paa hende med sit uskyldige Smil.

" Robert PER , De lyver!" sagde hun og lo. Hun er saa smuk, naar hun ler,
ikke meget ung, vist nok over tredive, men saa yndig! saa forskellig
som vel muligt fra hele Familien Montgomerie LOC .

Jeg talte næsten ikke, de blev ved med at drille hinanden, og Lord Robert PER spiste Størstedelen af en Tallerken Smørrebrød LOC , som stod i
Nærheden.

"Jeg er Pokkers PER sulten, Lady Ver ORG !" sagde han. Hun smilede til ham,
hun kan øjensynlig meget godt lide ham.

" Robert PER , De maa ikke bruge saadanne Ord her," sagde hun.

"Ja, bander han ikke alt for meget?" udbrød jeg, uden at tænke et
Øjeblik over det -- saa huskede jeg paa det. Hun syntes meget
forundret.

" Naa, saa MISC De har hørt det før! Jeg troede, at de lige havde truffet
hinanden, ganske tilfældigt!" Hun sagde dette med saadant et komisk
forstaaende Blik PER ; men hun saá ikke helt fornøjet ud. Jeg blev ildrød
i Hovedet, og det ærgrede mig, fordi man kunde se det saa meget paa
min Hud. Hun lænede sig tilbage i Stolen og lo.

"Det er dejligt at skyde fem Tusind Fasaner, Robert PER ," sagde hun.

"Ja, ikke sandt?" svarede Lord Robert PER ; han var blevet færdig med at
spise Smørrebrød.

Saa sagde han til hende, at hun var kær, og at han var glad over, at
Hr. Campion PER havde faaet den Idé at ville more sig paa anden Maade i
den Uge.

"De er en Fryd PER , Robert PER !" sagde hun. "Men De maa opføre Dem pænt her
og ikke gøre gale Streger som paa Fotherring i Oktober, mit Barn. Saa
sætter Tante Katherine PER Dem i Skammekrogen PER . Frøken Travers PER har været
her en Uge, hun kan sige Dem, om det ikke er sandt."

"Jo, det er det virkelig!" sagde jeg.

"Men jeg _maa_ have at vide, hvorledes De er kommet her," befalede
hun.

Heldigvis kom Malcolm PER i samme Øjeblik; han havde lusket om i Nærheden
og kom nu hen til os for at blande sig i vor Samtale; men hvis han
havde været et Bord eller en Stol, kunde han ikke have været Lord Robert PER mere ligegyldig! Han er vidunderlig! Han er ikke en Smule
uhøflig, men kun ganske ærlig og ligefrem; han faar altid det, han
vil have, med et næsten bønligt Udtryk i sine blaa Øjne.

Et Par Minutter efter talte han og jeg sammen, og Malcolm PER og Lady Verningham PER stod nogle faa Alen fra os. Jeg var saa lykkelig. Det faar
han mig til at være, jeg véd ikke hvorfor.

"Hvorfor saá De saa haardhjertet ligegyldig ud, da jeg kom hen til
Dem," spurgte han. "Jeg var bange for, De var ked af, at jeg kom."

Saa fortalte jeg ham om Lady Katherine PER , og at jeg havde været saa dum
ikke at sige, at jeg havde truffet ham paa Branches ORG .

"Naa --! Saa boede jeg altsaa hos Christopher PER , efter at De var rejst
-- forstaar jeg nok," sagde han. "Havde jeg truffet Dem i London LOC ?"

"Vi vil ingen Historier lave om det. De kan tro, hvad de har Lyst PER til."

"Lad dem det!" Han lo. "Jeg kan se, at jeg maa manøvrere en hel Del
for at komme til at tale roligt med Dem her; men De vil vel nok staa
ved Siden af mig, naar vi er ude at skyde i Morgen?"

Jeg sagde, at jeg ikke troede, at vi fik Lov til at være med, uden
maaske til Lunch MISC -- hvortil han svarede, at han ikke kunde tro paa en
saadan Grusomhed.

Saa spurgte han mig om en Masse Ting MISC , om hvordan jeg havde haft det,
og hvad jeg nu havde i Sinde at gøre. Han har det mest indtagende
Væsen, og man synes straks, at man kender ham meget godt; af og til
ser han én lige ind i Øjnene med en forbavsende Frejdighed. Jeg har
aldrig set et Menneske, der var saa fuldstændig fri for Skaberi PER , og
jeg tror aldrig, han tænker en Smule paa, hvad Folk synes om ham. For
ham har intet nogensinde en dobbelt Betydning, som for Hr. Carruthers PER . Hvis han havde sagt, at jeg skulde blive og gifte mig med
ham, er jeg vis paa, at han havde ment det, og jeg tror virkelig, at
jeg var blevet!

"Kan De huske den Morgen, da vi pakkede ind?" sagde han med saadan en
kærtegnende Stemme. "Jeg var saa lykkelig. Var De ikke ogsaa?"

Jeg sagde Jo.

"Og Christopher PER var gal paa os! Han var som en saaret Bjørn PER , da De
var rejst; han paastod, at han skulde til Byen om Mandagen LOC , bare én
Dag; han var her om Tirsdagen, ikke?"

"Nej, han var ikke," var jeg nødt til at sige, og jeg ærgrede mig
endnu over det, jeg véd ikke hvorfor.

"Han er et løjerligt Menneske," sagde Lord Robert PER , "og jeg er glad
over, at De ikke har set ham -- jeg vil ikke have, at han kommer i
Vejen LOC for mig. Jeg er et egenkærligt Bæst ORG , skal jeg sige Dem."

Jeg sagde, at Fru Carruthers PER havde altid lært mig, at saadan var
Mænd, saa det nedsatte ham ikke i mine Øjne.

Han lo. "De maa hjælpe mig til at komme til at sidde og tale med Dem
igen efter Middag," sagde han. "Jeg kan se, at den rødhaarede Søn vil
have Dem for sig selv, men det tillader jeg selvfølgelig ikke!"

Jeg blev overlegen.

" Malcolm PER og jeg er rigtig gode Venner," sagde jeg; "han spadserer med
mig omkring Golfbanen LOC i Parken LOC og giver mig gode Raad."

"Pokker til Uforskammethed LOC !" sagde Lord Robert PER .

"Han synes, at jeg ikke burde tage til Claridges ORG , naar jeg rejser
herfra; for han er bange for, at nogen skal gøre Kur PER til mig. Han
synes, det vilde være sikrere, hvis jeg saá mere ud som hans Søstre.
Jeg har lovet, at Véronique PER skal staa udenfor Døren, naar jeg har
Besøg."

"Naa, saa det er han bange for. Det er meget rimeligt, at han vil faa
Ret, siden jeg er i London LOC ," sagde Lord Robert PER .

"Men hvor véd De," begyndte jeg med en spørgende, alvorlig Mine,
"hvor kan De vide, om jeg vil høre paa Dem? De kan ikke blive ved med
at tale til døve MISC Folk, vel?"

"Er De døv?" spurgte han. "Det tror jeg ikke, i alt Fald skulde jeg
nok prøve paa at kurere Deres Døvhed." Han bøjede sig helt ned over
mig og lod, som om han tog en Bog op.

Aa, hvor jeg morede mig.

Pludselig følte jeg, at jeg virkelig levede, Blodet brusede i mine
Aarer, og jeg sagde alt, hvad der faldt mig ind. Vi var saa
lykkelige!

Lord Robert PER har saadan en smuk Skikkelse. Jeg bliver altid saa
begejstret over smukke, fuldkomne Linier. De andre Mænd ser tykke og
kluntede ud ved Siden af ham, og han har smukke Klæder og Slips!

Vi blev ved med at tale sammen. Han begyndte at vise mig, hvor meget
jeg interesserede ham. Hans blaa, udtryksfulde Øjne sagde endogsaa
mere end hans Ord. Jeg kan godt lide at se ham se nedad; hans
Øjenvipper er saa latterligt lange og krøllede, de er ikke sorte som
mine og Hr. Carruthers PER , men mørkebrune og bløde og skyggede, og jeg
véd ikke rigtig, hvorfor de er saa tiltrækkende. Naar man ser dem
næsten ligge nede paa hans Kinder, faar man Lyst til at røre ved dem
med Fingerspidserne. Jeg har aldrig tilbragt en saa dejlig
Eftermiddag! Men ak! Den var alt for kort.

"Vi vil se at komme til at sidde sammen efter Middag," sagde han, da
Gongongen PER lød og meldte, at vi skulde klæde os om til Middag. Lady Katherine PER kom og vimsede omkring og samlede dem allesammen sammen og
mere eller mindre drev dem af Sted LOC , og paa Vejen LOC op ad Trappen sagde
hun til mig, at jeg behøvede ikke at komme ned, hvis jeg hellere
vilde lade være!

Jeg takkede hende igen, men holdt fast ved min Hensigt at vænne mig
til at være sammen med Mennesker.

Jeg skulde blive i mit Værelse, naar Lord Robert PER var der til Middag
-- aldrig!

Men da jeg kom ned, var han omgivet af Montgomerier, og han gik stolt
ind i Spisestuen LOC med Lady Verningham PER -- det maa hun have arrangeret.

Jeg havde saadan en kedsommelig Fyr! En ung Mackintosh PER , en Fætter til
Marys Mand LOC , og paa den anden Side Præsten. Den ene talte om Botanik ORG i
en hæs Hvisken med skotsk MISC Akcent, og den anden slugte sin Mad og
sagde gudelige Vittigheder mellem hver Mundfuld.

Da jeg havde holdt tappert ud lige til Isen, sagde jeg, at jeg hadede
at vide, hvad Blomster bestod af, jeg brød mig kun om at plukke dem.
Ynglingen stirrede paa mig og sagde ikke meget mere. For Præsten var
det nok, naar jeg af og til sagde "Ja", og paa den Maade kom vi
igennem Middagen.

Malcolm PER sad lige overfor mig, og han gloede næsten hele Tiden. Selv
han vilde have været bedre end Botanikeren PER ; men jeg tænker, at Lady Katherine PER mente, at de to kunde være en Slags Halvsorg LOC for mig. Det
var umuligt at være munter sammen med dem.

Efter Middag tog Lady Verningham PER mig med over i en Sofa ORG i en Krog PER .
Her er der ingen Puder i Sofaerne LOC som paa Branches ORG ; men heldigvis
staar denne lidt afsides, og skønt den ikke er bekvem, kunde vi dog
tale sammen.

"De stakkels Barn," sagde hun, "De havde det kedeligt. Jeg iagttog
Dem! Hvad kunde den McTavish ORG finde paa at sige til Dem?"

Jeg sagde, at han hed Mackintosh PER og ikke McTavish ORG .

"Det véd jeg nok," sagde hun; "men jeg kalder hele Slægten McTavish ORG -- det ligner det noget, og det ærgrer Mary saadan PER , hun retter mig
hver Gang. Har De nu ikke faaet Lyst til at blive gift og blive
akkurat som Mary PER ?" Der var et Glimt i hendes Øjne.

Jeg sagde, at jeg endnu ikke havde været vild efter det. Jeg vilde
først ud og se Livet.

Men man kunde ikke se Livet, uden at man var gift, sagde hun.

"Ikke engang naar man er en Eventyrerske MISC som jeg?" spurgte jeg.

"En hvad?"

" En Eventyrerske MISC ," svarede jeg. "Folk synes at blive saa forundrede,
naar jeg siger det! Men jeg maa være det, kan De nok indse, fordi Fru Carruthers PER ikke efterlod sine Penge til mig, og i den Bog, hvori jeg
læste om det, stod der, at man var det, naar man havde smukke Klæder,
og -- og -- rødt Haar -- og saadan noget og intet Hjem."

Hun brast i Latter.

" De lille Pus MISC !" sagde hun. "Vi to vil være gode Venner. Men De maa
ikke lege med Robert Vavasour PER . Han tilhører mig! Han er et af mine
egne, særlige Kælebørn PER . Er det en Aftale?"

Nu vilde jeg ønske, at jeg den Gang havde haft Mod til at sige rent
ud, at jeg godt kunde lide Lord Robert PER , og at jeg ikke vilde slutte
nogen Overenskomst; men man er undertiden ubesindig, naar man bliver
overrasket. Det er vel ved saadanne Lejligheder, at det skal vise
sig, om éns Hoved er skruet fast paa; mit var det ikke i Aften. Men
hun saá saa bedaarende ud, og jeg følte mig lidt overlegen, og
maaske skammede jeg mig ved at vise, at jeg interesserede mig meget
for Lord Robert PER , særligt hvis han tilhører hende, hvad det nu end vil
sige, og saa sagde jeg, at det _var_ en Aftale, og at jeg naturligvis
aldrig havde tænkt paa at lege med ham; men bagefter kom jeg til at
tænke paa, at det er et Løfte, og nu kan jeg aldrig mere se paa ham
gennem mine Øjenvipper. Og jeg véd ikke, hvorfor jeg i Aften føler
mig helt lysvaagen og træt og temmelig dum, som om jeg havde Lyst til
at give mig til at græde.

Men hun var forfærdelig venlig imod mig og yndig, og hun har indbudt
mig til at komme og besøge sig og meget andet, saa det er nok
altsammen godt. Men da Lord Robert PER kom ind og kom hen til os, var det
meget haardt, at jeg straks maatte rejse mig og gaa og lade, som om
jeg vilde tale med Malcolm PER .

Jeg turde kun se op en Gang imellem, og jeg saá, at Lord Roberts Øjne PER var fæstede paa mig med et bebrejdende og bedende Udtryk, og den
sidste Gang var der ogsaa Harme i dem.

Lady Verningham PER beholdt ham hos sig, indtil de alle rejste sig for at
gaa i Seng.

Der var blevet musiceret og spillet Bridge ORG og dyrket andre
kedsommelige Adspredelser, men jeg sad stille. Og jeg véd ikke, hvad
Malcolm PER havde talt om, jeg havde ikke hørt efter, skønt jeg blev ved
med at mumle "Ja" og "Nej".

Han blev mere og mere _empressé_, indtil jeg pludselig, da vi rejste
os, hørte ham sige:

"De har lovet det! Husk det nu; jeg forlanger, at De skal holde det
-- i Morgen!"

Og der var saadan et forelsket, vammelt, usikkert Udtryk i hans Øjne,
at jeg fik ganske ondt. Det rædsomste ved det er, at jeg ikke mere
véd, hvad jeg har lovet, end Manden i Maanen! Det kan godt være, at
det er noget aldeles forfærdeligt! Hvis det er noget saa skrækkeligt
som at kysse ham, saa maa jeg bryde mit Ord, -- hvilket jeg ellers
aldrig gør.

Aa, du store Himmel! Det er ikke altid saa let at le ad Livet, som
jeg engang troede! Jeg vilde næsten ønske, at mit Liv PER var ordnet, og
at jeg ikke behøvede at være Eventyrerske MISC . Nogle Situationer er saa
vanskelige! Nu tror jeg, at jeg vil gaa i Seng.

Gud PER véd, om Lord Robert PER -- nej, hvad kan det nytte at tænke paa ham;
han kommer ikke længere mig ved.

Nu puster jeg Lyset ud.




LADY VERNINGHAM INDBYDER EVANGELINE TIL AT BESØGE SIG I LONDON LOC .

Hvor skønt vilde Livet ikke kunne være, hvis Skæbnen lod os møde
det Menneske, vi kunde elske, medens det endnu var Tid. To Sjæle,
der er skabt for hinanden, vilde kunne naa Lykkens højeste Tinde
og udrette store Ting paa Vejen LOC ; men Livet er som en strid Strøm PER ,
der raser af Sted, uden at man kan vælge, hvilke Lande den skal
igennem, indtil den løber ud i det store Verdenshav PER , der ganske
opsluger den. Hvis man kunde forudse -- hvis man blot i Tide
vidste -- maaske man saa kunde forandre dens Løb -- hvem véd.

_Hans Dronning._


_Park Street 300_,
Lørdag Aften LOC den 19. Novbr.

Jeg bryder mig ikke meget om at se tilbage paa Resten af mit Ophold
paa Tryland LOC . Det er et ubehageligt Minde LOC .

Dagen efter, at jeg sidst skrev, øsregnede det, og de kom alle ned
til Morgenmaaltidet ORG og var i daarligt Humør. Hele Selskabet kom, og
Maaltidet var lige saa stift og kedeligt som Middagen. Jeg havde
tilfældigvis sat mig, da Lord Robert PER kom, og Malcolm PER sad ved Siden af
mig. Lord Robert PER talte næsten ikke, han saá et Par Gange paa MISC mig med
optrukne Øjenbryn.

Jeg længtes efter at sige ham, at det var, fordi jeg havde lovet Lady Ver PER ikke at lege med ham, at jeg ikke talte med ham som Dagen før.
Gud PER véd, om han gættede det. Aa, hvor jeg den Gang ønskede, og jeg
har hundrede Gange senere ønsket det, at jeg slet ikke havde lovet
det. Det vilde vel nok være klogest at undgaa ham, for hvorledes
skulde jeg forklare, at jeg var saa forandret? Jeg hadede Maden, og
Malcolm paatog PER sig en saadan Besiddermine PER , at det ærgrede mig, lige
saa meget som jeg kunde se, at det ærgrede Lady Katherine PER . Jeg fnyste
ad ham og var saa ubehagelig som muligt.

Morgenteen er ikke straalende dèr, og Hr. Montgomerie PER nøder Folk til
at spise Grød. "Det er udmærket til at begynde Dagen med," siger han,
"Bur--r--r--r."

Lord Robert PER kunde ikke finde noget, som han vilde have, lod det til.
De var allesammen gnavne. Lady Katherine PER har en egen Maade at ordne
Folk paa ved alle Lejligheder; hun minder mig om en Høne med
Kyllinger, som slaar sine Vinger ud og klukker og jager, indtil de
alle er i en Krog PER . Hun har ogsaa den Skikkelse, saadan meget rund
forpaa! Den kvindelige Yngel befandt sig snart i Morgenværelset LOC , med
Døren lukket, og den mandlige Del havde det vist lige saadan med
deres Vært, i det mindste saá vi dem ikke mere, før vi fik Øje paa ORG dem, da de gik forbi Vinduerne, iførte Regnfrakker ORG og Gamascher ORG , som
et meget ynkeligt Selskab af Sportsmænd ORG .

Det eneste heldige var, at Malcolm PER ikke havde haft Tid til at minde
mig om mit Løfte, hvad det nu end var, og jeg følte mig sikrere.

Det var en rædselsfuld Formiddag, meget værre, end da vi var alene --
de begyndte næsten allesammen -- syv Damer foruden Familien -- at
beskæftige sig med Haandarbejde.

Een af dem, Lady Letitia Smith PER , broderede en Skrivemappe ORG med Silke,
jeg blev ganske galdesyg af at se paa hende, hun var meget nærsynet
og havde den irriterende Vane at bede alle og enhver om at træde
hendes Synaal PER for hende. De strikkede Slips og Strømper og hæklede
Veste og Uldtørklæder ORG og Huer til Nordsøfiskere MISC ; der var endogsaa én,
der slog Orchis. Ganske MISC saadant noget, som Stuepiger laver i deres
Fritid ORG til at pynte, Vorherre PER maa vide hvilket Klædningsstykke af
ubleget Bomuldstøj PER med.

Jeg spurgte hende, hvad det skulde bruges til, og hun sagde, at det
var til Børnenes Forklæder ORG i hendes Forening. Hvis det ikke er
Tidsspilde, Gud PER véd, hvad det saa er!

Fru Carruthers PER sagde, at det var meget nyttigere at lære at sidde
stille og ikke være nervøs, end at fylde Verden med saadant noget
Kram PER .

Mary Mackintosh PER førte Konversationen ORG an. Hun og Lady Letitia Smith PER ,
der begge har smaa Børn, fortalte Ammestuehistorier, og naar der var
noget, som vi, de unge Piger, ikke maatte høre, hviskede de. Vi
opfangede alligevel lidt af det, og det lød rædsomt, hvad det saa end
var om. Jeg gad nok vide, om jeg bliver saadan, naar jeg bliver gift.

Det haaber jeg ikke!

Det er ikke underligt, at gifte Mænd PER er nødt til at sige smukke Ting
til andre Damer, hvis deres Koner er saadan, naar de kommer hjem.

Jeg forsøgte paa at være elskværdig imod en Dame, som sad ved Siden
af mig. Hun var Bibelkritiker og gik med Briller. Hun prøvede paa at
omvende mig, men jeg var abnormt tykhovedet den Dag og maatte have
alting forklaret om og om igen; saa opgav hun mig til sidst.

Endelig, da jeg følte, at jeg maatte gøre noget rent ravgalt, kom der
en Tjener for at sige, at Lady Verningham PER ønskede at tale med mig i
sit Værelse; jeg sprang straks op -- men da jeg kom til Døren, saá
jeg, at de begyndte at ryste paa Hovedet ad hende.

"Det er sørgeligt, at den kære Janthe PER har den uregelmæssige Vane at
drikke Te paa sit Værelse LOC -- hun har slet ikke godt af det," etc.,
etc.; men Gud PER ske Lov, jeg var snart ude i Vestibulen LOC , hvor hendes
Pige stod og ventede paa mig.

Man skulde ikke have anet, at det store Værelse, som hun beboede, var
et af Familien Montgomeries LOC , saa forandret saá det ud! Hun havde
Masser af Fotografier staaende omkring, de nydeligste Guld Toiletsager PER og en Mængde pibede MISC Klædningsstykker og Blomster og
Lugteflasker PER , og sine egne Puder bag Ryggen ORG , de var alle af blaa
Silke og smukt broderet Musselin PER , og hun saá saa sød og hyggelig ud
imellem det altsammen. Hun havde sit mørke Haar i Krøller omkring
Ansigtet, og en bedaarende Kniplingskappe PER over det. Hun røg en
Cigaret og skrev Breve med en Guldpen. Det blaa Silketæppe ORG var
bedækket med Breve og Aviser og Telegrammer. Hendes Natkjole ORG var
naturligvis udskaaret i Halsen og af tyndt Tøj ligesom min. Jeg
spekulerede paa, hvad Alexander PER vilde have sagt, hvis han kunde have
set hende i Modsætning til Mary PER ! Jeg véd nok, hvem jeg vilde vælge,
hvis jeg var Mand!

"Naa, dèr er De," sagde hun og saá op under en Røgsky LOC . "Sid paa
Sengen, Slangepige PER . Jeg syntes, at jeg maatte frelse Dem fra den
hellige Horde MISC dernede, og saa vilde jeg se, hvorledes De saá ud ved
Dagslys. Ja, De har et mærkeligt Haar PER og ægte Øjenvipper og Teint. De
er en Heks, jeg kan se, at vi alle maa tage os i Agt for Dem!"

Jeg smilede, hun sagde det ikke uhøfligt, saa var jeg blevet
overlegen. Hun er vidunderlig yndig.

"De taler heller ikke meget," vedblev hun. "Jeg føler, at De er
farlig! Det er derfor, jeg er saa høflig imod Dem; jeg tror, det er
det klogeste. I Reglen kan jeg ikke udstaa unge Piger!" Og hun lo med
sin sølvklare Latter. "Sig nu, at De ikke vil gøre mig Fortræd!"

"Jeg vil ikke gøre nogen Fortræd, med mindre de gør mig Fortræd først
-- og jeg kan godt lide Dem, De er saa smuk."

"Saa er det godt. Saa er vi Kammerater. Jeg var bange for Robert PER i
Aftes PER , fordi jeg holder saa meget af ham; men De var sød efter
Middag, og nu bliver det nok godt altsammen; jeg fortalte ham, at De
sandsynligvis skulde giftes med Malcolm Montgomerie PER , og at han ikke
maatte blande sig i det."

"Nej, det kunde aldrig falde mig ind at gøre det!" udbrød jeg og gik
bort fra Sengen. "Jeg vilde hellere dø end tilbringe Resten af mit
Liv paa Tryland LOC ."

"Han bliver engang fabelagtig rig, véd De nok, og De kunde faa Fatter
Montgomerie paa Deres Side i en Haandevending ORG og vende op og ned paa
hele Huset. De skulde dog hellere tænke over det."

"Jeg vil ikke," sagde jeg, og jeg følte, at mine Øjne funklede. Hun
løftede sine Hænder som for at værge sig imod en ond Aand, og hun lo
igen.

"Ja, ja da, saa skal De heller ikke! Men lad bare ikke de Smaragder PER lyne imod mig, jeg kommer til at ryste over hele Legemet!"

"Vilde _De_ gerne giftes med Malcolm PER ?" spurgte jeg og satte mig igen.
"Tænk Dem at være saadan éns Ejendom! At skulle se ham hver Dag! Tænk
Dem at leve sammen fra Morgen til Aften ORG med et Menneske, som aldrig
kan forstaa en Spøg. Uha!"

"Hvad det angaar" -- hun udsendte en Røgsky LOC -- "er Ægtemænd en Race MISC
for sig -- der gives Mænd, Kvinder og Ægtemænd; og naar de bare
betaler Regninger og skyder stort Vildt i Afrika LOC , er det alt, hvad
man kan forlange af dem; at kunne forstaa Spøg, det er overflødigt.
Min er meget generende, fordi han i Almindelighed tilbeder mig, og i
bedste Tilfælde kun forlader mig for at tage paa en tre Ugers
Baderejse til Homburg LOC , eller nu og da en Uge til Paris LOC ; men Malcolm PER kunde man stadig sende til Klippebjergene LOC og den Slags Steder MISC ; han er
en hel Sportsmand PER ."

"Det er ikke mit Ideal af en Ægtemand," sagde jeg.

"Hvad er da Deres Ideal ORG , Slangepige PER ?"

"Hvorfor kalder De mig ' Slangepige MISC '?" spurgte jeg, "jeg hader
Slanger."

Hun tog Cigaretten ud af Munden og saá nogle Sekunder paa mig.

"Fordi De er saa smidig; der er ikke en stiv Linie i Deres Bevægelser
-- De ser meget skadelig ud, men ogsaa tiltrækkende og uengelsk, og
jeg kan ikke forstaa, hvorfor i Alverden Tante Katherine PER har indbudt
Dem til at komme her sammen med de hæslige Pigebørn. Jeg vilde ikke
have gjort det, hvis mine tre Engle var voksne og lignede dem." Saa
viste hun mig Fotografiet af sine tre Engle -- de er søde.

Men mit Udseende syntes at forurolige hende, for hun kom stadig
tilbage til det Emne.

"Hvor har De faaet det fra? Hørte Deres Moder til en anden Nation?"

Jeg fortalte hende, at stakkels Mama PER nærmest havde været et
Ulykkestilfælde og ikke havde været noget videre. "Man kan jo ikke
vide, om der havde været én eller anden mærkværdig Skabning blandt
hendes Forfædre -- maaske er jeg blandet sammen med røde Indianere MISC
eller Negre MISC ."

Hun saá undersøgende paa mig.

"Nej, De er ikke, De er venetiansk MISC -- det er De -- en Doges MISC skønne,
ryggesløse Veninde, der er kommet til Live LOC igen."

"Jeg véd, at jeg er slet," sagde jeg. "Det er altid blevet sagt mig,
men endnu har jeg ingenting gjort eller haft nogen Fornøjelse af det,
og det vil jeg gerne."

Hun lo igen.

"De maa komme med mig til London LOC , naar jeg tager herfra paa Lørdag LOC .
Saa skal vi se, hvad vi kan gøre."

Det lød godt nok, og dog havde jeg en Følelse af, at jeg hellere
vilde sige Nej, og hvis Tonen havde været Spor af beskyttende, havde
jeg straks gjort det. Vi talte længe sammen, og hun fortalte mig
mange interessante Ting. Hun forsikrede mig, at Verden var dejlig,
naar man kunde undgaa kedsommelige Mennesker og havde en god Kok og
et Par Venner MISC . Lidt efter gik jeg, for hun fandt pludselig paa, at
hun vilde komme ned til Lunch MISC .

"Jeg tror ikke, at det er sikkert paa det nuværende Stadium LOC at lade
Dem være alene med Robert PER ," sagde hun.

Jeg blev vred.

"Jeg har lovet ikke at lege med ham, er det ikke nok?" udbrød jeg.

"Jo, véd De hvad, det tror jeg, Slangepige PER !" sagde hun og saá
tankefuld ud, "men De er tyve Aar, og jeg er over tredive, og -- han
er en Mand! -- saa man kan ikke være for forsigtig!" Saa lo hun og
stak Fødderne i et Par blaa Silketøfler og ringede paa sin Pige.

Jeg tror ikke, at Alderen kan have meget at sige; hun er langt mere
indtagende end nogen ung Pige, og hun behøver ikke at lade, som om
hun var bange for mig. Men det, som slog mig, og som jeg har tænkt
paa lige siden den Gang, er, at det ikke maa være behageligt for éns
Selvagtelse at maatte gøre sig Umage for at holde paa en Mand. Det
vilde jeg aldrig nogensinde gøre. Hvis han ikke vilde blive, fordi
det var det i Verden, han helst vilde, saa kunde han gaa. Jeg vilde
sige "_Je m'en fiche!_"

Lunch, til hvilken Jægerne kom ind, var ikke en morsom Picnic MISC i et
Skovhus PER , som paa Branches ORG . Jeg sad forsætlig mellem to gamle Herrer
og gjorde mit Bedste for at være ærbødig og intelligent. Den ene var
en rigtig rar gammel Fyr, og han begyndte til sidst at sige mig
Komplimenter. Han lo ad alt, hvad jeg sagde. Lige overfor mig sad
Malcolm PER og Lord Robert PER , med Lady Ver PER imellem sig. De saá begge gnavne
ud. Det varede længe, inden hun kunde faa dem muntre og elskværdige.
Jeg morede mig ikke.

Da det var overstaaet, kom Lord Robert PER lige hen til mig.

"Hvorfor er De saa lunefuld?" spurgte han. "Jeg vil ikke behandles
paa den Maade, De véd godt, at jeg kun er kommet her for Deres Skyld.
Vi er saa gode Venner -- eller var det. Hvorfor?"

Aa, jeg vilde saa gerne sige, at jeg endnu var hans gode Ven, og at
jeg gerne vilde tale med ham. Han var saa bedaarende køn, og saa
velskabt, og der var det smukkeste Vredeslyn ORG i hans blaa Øjne.

Jeg kunde let nok have holdt mit Løfte nøjagtigt og dog have brudt
det i Aanden ved at lade ham underforstaa ORG min Mening -- men saa lavt
kunde jeg naturligvis ikke handle, da jeg skulde være Lady Vers Gæst PER .
Saa saá jeg ud ad Vinduet og svarede koldt, at jeg var meget
venskabeligsindet imod ham, og at jeg ikke forstod ham, og saa vendte
jeg mig straks om til min gamle Herre og gik med ham ind i
Biblioteket. Jeg var saa kold, som jeg kunde være, uden at være rent
ud grov, men jeg havde hele Tiden en flov, tung Følelse om Hjertet.
Han saá saa vred og bebrejdende ud, og jeg vilde nødigt, at han
skulde tro, at jeg var lunefuld.

Vi saá dem ikke igen før til Te, jeg mener Sportsmændene. Men Tetiden
paa Tryland LOC er ikke hyggelig. Den er lige saa stiv som de andre
Maaltider. Lady Ver PER tillod ikke Lord Robert PER at forlade sig, og straks
efter Te begyndte de, der var i Dagligstuen LOC , at spille Bridge ORG , og det
blev de ved med, indtil Klokken ringede til Omklædning.

Man skulde have troet, at Lady Katherine PER misbilligede Kortspil, men
jeg antager, at ethvert Menneske maa have én Modsigelse i sit Væsen,
for hun elsker Bridge ORG , og spiller om de laveste Indsatser, som en
"fattig Eventyrer PER ", som der staar i Bøgerne.

Jeg kan ikke skrive alle Enkeltheder fra Resten af Besøget. Jeg var
ulykkelig, og det er Sandheden. Skæbnen syntes at modsætte sig, at
Lord Robert PER talte til mig -- selv naar han forsøgte paa det -- og jeg
følte, at jeg maatte være ekstra kold og afskyelig, fordi jeg --
naa, jeg kan lige saa godt sige det -- synes, at han er saa
indtagende. Jeg saá ikke en eneste Gang paa LOC ham gennem mine
Øjenvipper, og efter den følgende Dag prøvede han ikke engang paa at
faa en Forklaring.

Han saá undertiden forbitret paa mig -- særligt naar Malcolm PER hang
over mig -- og Lady Ver PER sagde, at hans Humør var rædsomt.

Hun var saa sød imod mig, at det næsten saá ud, som om hun gerne
vilde gøre godt igen, at hun ikke vilde lade mig lege med Lord Robert PER .

(Naturligvis vilde jeg ikke lade hende se, at jeg brød mig om det.)

Endelig kom Fredag og den sidste Aften.

Jeg sad i mit Værelse fra Te til Middag. Jeg kunde ikke længere
udholde Malcolm PER . Indtil da havde jeg undgaaet hans Tilnærmelser
ganske godt; men det Løfte, jeg havde givet ham, hang stadig over
Hovedet paa mig. Jeg afbrød ham, hver Gang han vilde forklare mig,
hvad det var, og indtil dette Øjeblik véd jeg det ikke, men det
afholdt ham ikke fra at sige kedelige, forelskede Ting, blandet med
indbildske Raad. Jeg véd ikke, hvad der vilde være sket, hvis jeg
ikke, da han lige efter Te blev saa rædsomt kærlig, var blevet
rasende og havde udslynget denne Bombe:

"Jeg tror ikke et Ord af det, De siger -- De interesserer Dem i
Virkeligheden kun for Angela Grey PER ."

Han var lige ved at besvime og holdt straks inde. Saa det er
naturligvis ikke en Hest. Det var jeg ganske sikker paa. Det er
sandsynligvis en af disse Damer, som Fru Carruthers PER sagde, at alle
unge Mænd kendte. Hun kaldte dem deres Ungdoms Mæslinger og
Skoldkopper.

Alle de gamle Herrer talte med mig, og det gjorde ogsaa de to andre
unge Mænd, men i de sidste Dage havde jeg ikke mit sædvanlige gode
Humør. Netop da vi var ved at gaa i Seng Fredag Aften MISC , kom Lord Robert PER hen til Lady Ver ORG -- hun havde stukket sin Haand ind under min
Arm.

"Jeg kan godt gaa i Teatret LOC med Dem i Morgen Aften MISC ," sagde han. "Jeg
har telegraferet til Campion MISC om at gaa med, og De kan nok faa en
eller anden Dame med, ikke sandt?"

"Jeg skal prøve paa det," svarede Lady Ver PER , og hun saá ham lige ind i
Øjnene; saa vendte hun sig om til mig. "Jeg synes, det er grusomt at
lade Dem være alene, Evangeline ORG ," (hun kaldte mig næsten lige straks
Evangeline PER , det vilde jeg aldrig gøre overfor en Fremmed) "men det
kan vel ikke gaa an, at De gaar i Teatret LOC endnu?"

"Jeg holder meget af at være alene," sagde jeg, "jeg vil gaa tidligt
i Seng."

Saa bestemte de, at de alle skulde spise til Middag hos hende, og da
jeg altsaa vidste, at jeg skulde se Lord Robert PER igen, sagde jeg ikke
engang Farvel til ham, han rejste med det første Tog.

En Del af Gæsterne tog til London LOC sammen med os.

Min Afsked med Lady Katherine PER var koldt høflig. Jeg takkede hende
inderligt for den Venlighed, hun havde vist mig ved at indbyde mig.
Hun fornyede ikke sin Indbydelse; hun syntes formodentlig, at en ung
Pige som jeg, der skal sørge for sig selv, ikke var passende Selskab ORG for hendes Alterdugs- ORG og Sløjdarbejdersker LOC .

Indtil nu -- sagde hun til Lady Ver ORG -- havde Fru Carruthers PER naturligvis opdraget mig meget omhyggeligt og passet godt paa mig,
men hun bifaldt ikke hendes Anskuelser. Og da hun nu havde gjort sit
Bedste for mig ved denne Lejlighed, idet hun reddede mig fra at være
alene med Hr. Carruthers PER , syntes hun, at det var alt, hvad man kunde
forlange af hende. Hun antog, at min Stilling i Fremtiden vilde
blive alt for lidt konventionel for deres Kreds! Lady Ver PER fortalte
mig dette med stor Munterhed. Hun var overbevist om, at det vilde
more mig -- det morede hende selv saa meget -- men det fik mig til at
tænke paa Historien om MISC Drengene og Frøerne LOC !

Lady Ver ORG strækker engang imellem en Klo PER frem, som kradser, medens hun
klukker af Latter. ORG Maaske mener hun det ikke.

Dette Hus er kønt og fuldt af nydelige Ting, saa vidt jeg har kunnet
se. Vi kom lige tidsnok til at klæde os om til Middag i flyvende
Fart. Jeg har et lille bitte Værelse paa fjerde Sal, ved Siden af de
tre Engle. Jeg kom først ned, og Lord Robert PER og Hr. Campion PER var i
Dagligstuen. Sir Charles Verningham PER er for Øjeblikket i Paris LOC , saa
jeg har endnu ikke set ham.

Lord Robert PER stod og klappede den ældste Engel paa Haaret ORG , hun var
endnu ikke gaaet i Seng. Hun er noget af det yndigste, og saa høflig
og saa forskellig fra Mary Mackintosh PER ' Børn.

Han forestillede Hr. Campion PER for mig, og vendte saa tilbage til
Mildred PER -- Engelen.

Pludselig fik jeg Lyst til at gøre Ulykker, det var Reaktionen efter
de sidste kedelige Dage, saa saá jeg op paa Hr. Campion PER gennem mine
Øjenvipper, og det havde den Virkning, som det altid har paa Folk,
han blev straks interesseret. Jeg véd ikke, hvorfor det gør dem saa
løjerlige. Jeg kan huske, at jeg første Gang lagde Mærke til det i
Skolestuen paa Branches LOC . Jeg var ved at skrive en frygtelig Stil om
_le participe passé_ og følte mig meget _égarée_, da en af de gamle
Ambassadører kom ind for at tale med Mademoiselle PER . Jeg saa hurtigt op
med Hovedet lidt bøjet, og han sagde paa Tysk MISC til Mademoiselle LOC , at
jeg havde de mærkeligste Øjne, han nogensinde havde set, og at det
Blik op under Øjenvipperne LOC havde Fanden skabt!

Nu vidste jeg allerede den Gang, at hvad Fanden har skabt, er
tiltrækkende, saa jeg har aldrig glemt det, skønt jeg den Gang kun
var femten Aar. Jeg besluttede altid, at jeg vilde prøve det, naar
jeg blev voksen og vilde sætte Sindet i Bevægelse hos nogen. Men naar
undtages Hr. Carruthers PER og Lord Robert PER , har jeg ikke haft megen
Chance for at forsøge det.

Hr. Campion PER satte sig ved Siden af mig i Sofaen og begyndte straks
med at sige, at jeg burde gaa med dem i Teatret LOC ; jeg talte med min
Fløjlsstemme og sagde, at jeg var i alt for dyb Sorg PER , og han bad
næsten forvirret om Undskyldning.

Han ser ganske godt ud, fiks og velklædt som Lord Robert PER , men han har
ikke den smukke Skikkelse. Vi talte sammen i omtrent ti Minutter. Jeg
sagde meget lidt, men han tog ikke sine Øjne fra mit Ansigt. Jeg
mærkede hele Tiden, at Lord Robert PER var nervøs og legede med en
Porcelænsko PER , som stod paa Bordet, og lige før Tjeneren meldte Fru Fairfax PER , tabte han den paa Gulvet, og dens Hale PER knækkede af.

Fru Fairfax PER er ikke køn; hun har rødlig-gyldent Haar med brune Rødder
og en meget mørk Hud, men det er nydeligt arrangeret -- Haaret, mener
jeg, og maaske ogsaa Huden, for fra Siden kan man se den røde Sminke
paa den. Det maa være kedeligt at være nødt til at gøre alt det, men
det er unægtelig bedre end at se ud som Mary Mackintosh PER . Der er ingen
rigtig Ligevægt i hende, noget af hende er enten for langt eller for
kort. Jeg kan godt lide at se alt paa sin rette Plads LOC -- som i Lord Roberts Skikkelse PER . Saa kom Lady Ver PER , og vi gik alle ned til Middag.
Fru Fairfax PER gjorde sig meget behagelig for hende. Lady Ver PER kan ikke
videre godt lide hende, fortalte hun mig i Toget, men hun var nødt
til at telegrafere til hende om at komme, da hun ikke med saa kort
Varsel kunde faa MISC fat i en anden, som Hr. Campion PER kunde lide.

"Det er en af den Slags Damer ORG , som alle kender, og som ikke har Spor
af Stolthed," sagde hun.

Men ikke engang, naar jeg virkelig bliver en Eventyrerske MISC , vil jeg
være saadan.

Middagen var meget livlig.

Lady Ver PER er meget morsom, naar hun er borte fra sine stive
Slægtninge. Hun siger alt, hvad der falder hende ind. Fru Fairfax PER blev vred, fordi Hr. Campion PER vilde tale med mig, men da jeg ikke
syntes videre godt om hende, brød jeg mig ikke om det, men morede
mig. Da Selskabet ORG var saa lille, var Lord Robert PER og jeg nødt til at
tale lidt sammen, og et Par Gange MISC glemte jeg mig selv og var naturlig
og smilede til ham. Han trak Øjenbrynene op paa den spørgende,
rørende Maade, han har, og han saá saa indtagende ud -- det fik mig
til igen at huske mit Løfte, og jeg vendte mig bort fra ham. Da vi
kom ud i Vestibulen LOC , medens Lady Ver PER og Fru Fairfax PER tog deres Kaaber paa PER , kom Lord Robert PER tæt hen til mig og hviskede:

"Jeg _kan_ ikke forstaa Dem. Der er en eller anden Grund, hvorfor De
behandler mig saaledes, og jeg vil have den at vide. Hvorfor er De
saa grusom, lille ondskabsfulde Tigerkat PER ?" og han kneb mig i en af
mine Fingre, saa jeg kunde have skreget.

Det gjorde mig vred.

"Hvor tør De røre ved mig!" sagde jeg. "Det er, fordi De véd, at jeg
ingen har til at beskytte mig, at De tager Dem en saadan Frihed."

Jeg følte, at mine Øjne flammede imod ham, men jeg havde en Klump i
Halsen; jeg vilde ikke være blevet fornærmet, hvis det havde været
enhver anden -- kun vred -- men han havde været saa ærbødig og
hensynsfuld imod mig paa Branches ORG -- og jeg havde saa godt kunnet
lide ham. Derfor forekom det mig saa meget mere grusomt, naar han nu
var uforskammet.

Han blev bleg, og al Vreden forsvandt fra hans Ansigt, og han saá saa
inderlig ulykkelig ud.

"Aa! det maa De ikke sige!" sagde han med fortvivlet Stemme. "Jeg --
aa, det er det eneste, som De véd ikke er sandt."

Hr. Campion PER kom i det samme med sin Pels paa ORG , og han var galant og
sagde, at han haabede, at vi maatte ses igen, men jeg sagde roligt
Godnat og gik op ad Trappen uden at sige et Ord mere til Lord Robert PER .

" Godnat, Evangeline, Skat MISC ," sagde Lady Ver PER , da jeg mødte hende
udenfor Dagligstuedøren MISC . "Jeg véd, at det er skammeligt af mig at
forlade Dem, men i Morgen vil jeg virkelig forsøge paa at more Dem.
De ser bleg ud, Barn -- Rejsen MISC har vist trættet Dem."

"Ja, jeg er træt," forsøgte jeg paa at sige med naturlig Stemme; men
det sidste Ord dirrede lidt, og Lord Robert PER var lige bagved mig, da
han var løbet op ad Trappen efter mig, saa jeg er bange for, at han
maa have hørt det.

" Frøken Travers MISC -- hør --" sagde han bønligt, men jeg gik videre op
ad Trappen, og Lady Ver PER lagde sin Haand paa LOC hans Arm og drog ham med
sig ned, og da jeg kom op paa fjerde Sal, hørte jeg Gadedøren smække
i.

Nu er de borte, og jeg er alene. Mit lille Værelse er hyggeligt, og
Ilden brænder klart. Jeg har en stor Lænestol og Bøger samt MISC min
Dagbog, og det er altsammen meget rart -- men jeg føler mig saa
ulykkelig.

Jeg vil ikke græde og være en dum Kujon PER .

Naturligvis er det morsomt at være fri. Og jeg sørger _ikke_ over Fru Carruthers PER Død -- maaske er jeg kun ensom og vilde ønske, at jeg var
med i Teatret LOC . Nej, jeg vilde ikke -- jeg -- aa MISC -- det jeg vilde
ønske, er at -- at -- nej, jeg vil ikke engang skrive det.

Godnat, Dagbog! MISC _ Park Street 300 MISC _,
Onsdag den 23. Novbr.

Hvor det er dumt at ønske sig Maanen! Men det er øjensynligt det, der
er i Vejen LOC med mig. Her er jeg i et hyggeligt Hus, hos en elskværdig
Værtinde, og uden øjeblikkelig Pengemangel, og dog er jeg rastløs, og
sommetider ulykkelig.

I de fire Dage, siden jeg kom her, har Lady Ver ORG været saa venlig imod
mig og gjort sig al mulig Umage for at more mig og opmuntre mig. Vi
har kørt omkring i Butiker i hendes elektriske Brougham ORG , og her har
hver Dag været elskværdige Mennesker til Lunch MISC , og jeg har haft, hvad
jeg formoder er en _succés_. Det siger de da i det mindste.

Jeg begynder at forstaa alting bedre, og det lader til, at man ingen
virkelige Følelser maa have, hvis man vil nyde Livet. Netop saaledes,
som Fru Carruthers PER sagde.

Lady Ver PER har været ude to Aftener, hun gik med mange Beklagelser PER over, at hun lod mig blive hjemme, og jeg har opdaget, at hun havde
talt med Lord Robert PER , men han har ikke været her -- og det er jeg
glad over.

Jeg er blevet meget gode Venner med Englene, de er søde og meget
velopdragne. Lady Ver PER forstaar sig øjensynlig meget bedre paa det end
Mary Mackintosh PER , skønt hun ikke taler paa den Maade.

Jeg kan ikke tænke mig, hvad jeg skal gøre, naar jeg tager herfra.
Jeg antager, at denne Driven MISC for Vind og Vove MISC snart vil forekomme mig
ganske naturlig, men for Øjeblikket irriterer min nuværende Stilling LOC mig af forskellige Grunde. Jeg _hader_ at tænke paa, at Folk maaske
kun er venlige imod mig af Medlidenhed. Hvor det dog er dumt af mig!

Lady Merrenden PER kommer til Lunch MISC i Morgen. Jeg glæder mig til at se
hende, fordi Lord Robert PER sagde, at hun var saa elskelig. Gud véd,
hvad der er blevet af ham, siden han ikke har været her -- Gud véd.
Nej, jeg er _alt for_ taabelig.

Lady Ver staar ORG ikke op og drikker sin Morgente PER , saa jeg gaar ind til
hende i hendes Værelse og faar min paa en anden lille Bakke, og vi
taler sammen, og hun læser Brudstykker af sine Breve for mig.

Der synes at være en Mængde Mennesker, som er forelskede i hende --
det maa være morsomt.

" Paa den Maade MISC holder jeg bedre fast paa Charlie PER ," sagde hun, "fordi
han indser, at han ejer det, som de andre Mænd gerne vil have."

Hun siger ogsaa, at alle mandlige Væsener af Naturen ORG er Kamphaner, de
sætter ikke Pris paa det, de opnaar let, og som de ikke har
Ulejlighed med at beholde. Man skal altid lade dem forstaa, at man er
væk som en Sneppe, hvis de et eneste Øjeblik slapper deres
Anstrengelser for at behage én.

Naturligvis gives der en Mængde ganske almindelige, dagligdags
Ægteskaber, hvor Manden holder meget af sin Kone, men det faar ikke
hans Hjerte til at banke, og Lady Ver PER siger, at hun ikke kunde holde
det ud med en Mand, hvis Hjerte PER hun ikke kunde faa til at banke, naar
hun vilde.

Jeg er nysgerrig efter at se Sir Charles PER .

De spiller en hel Del Bridge LOC om Eftermiddagen, og det morer mig lidt
at tale med den Herre, som sidder over, og faa ham til ikke at have
Lyst til at gaa tilbage til Spillebordet LOC igen.

Jeg lærer en Masse Ting ORG .


Aften.

Hr. Carruthers PER kom og gjorde Visit i Eftermiddag. Han var det sidste
Menneske, jeg ventede at se, da jeg gik ind i Dagligstuen LOC efter
Lunch for at vente paa Lady Ver PER . Jeg havde mit Overtøj paa, og en
stor, sort Hat, som, det glæder mig at kunne sige det, er meget
klædelig.

"Er De her?" udbrød han, da vi gav hinanden Haanden.

"Ja, hvorfor ikke?" sagde jeg.

Han saá meget behersket og tilbageholdende ud, som om det aldeles
ikke var hans Hensigt at lade sig forlede til at vise Spor af
Interesse. Det vakte straks den Beslutning hos mig, at jeg vilde
forandre alt det.

" Lady Verningham PER var saa venlig at indbyde mig til at tilbringe nogle
Dage hos hende, da vi forlod Tryland ORG ," sagde jeg stille.

"Aa! saa bor De her! Jeg var ovre paa Tryland LOC i Forgaars LOC . Jeg fik en
omhyggeligt udarbejdet Indbydelse fra Lady Katherine PER til at 'spise
til Middag og sove roligt', der var ikke stort Selskab. Jeg tog kun
imod den, fordi jeg troede, at jeg skulde træffe Dem."

"Hvor det var pænt af Dem," sagde jeg mildt. "Og fortalte de Dem
ikke, at jeg var rejst med Lady Verningham PER ?"

"Nej, slet ikke. De meddelte mig kun, at De var taget til London LOC ; saa
antog jeg, at det var Deres oprindelige Plan med Claridges PER , og det
var min Hensigt at gaa derhen ved Lejlighed for at træffe Dem."

Jeg sagde igen, at det var pænt af ham, idet jeg slog Øjnene ned.

Han talte ikke i et Par Sekunder, og jeg sad ganske stille.

"Hvilke Planer har De?" spurgte han pludselig.

"Jeg har ingen Planer --"

"Men det maa De have -- det er latterligt -- De maa have taget en
eller anden Bestemmelse om, hvor De vil bo!"

"Nej, det forsikrer jeg Dem, at jeg ikke har," sagde jeg roligt,
"naar jeg tager herfra paa Lørdag LOC , vil jeg stige ind i en Droske ORG og
tænke paa et eller andet Sted, hvor den kan køre mig hen,
formodentlig naar vi drejer om ad Park Lane LOC ."

Han bevægede sig roligt, og jeg saá op paa ham under min Hat. Jeg véd
ikke, hvorfor han ikke mere er saa tiltrækkende for mig som i
Begyndelsen. Der er noget saa koldt og kynisk i hans Ansigt.

"Hør engang, Evangeline PER ," sagde han endelig, "der maa tages en
Bestemmelse for Dem -- jeg kan ikke tillade Dem at drive saaledes af
Sted for Vind og Vove ORG . Jeg er jo mere eller mindre Deres Formynder --
det maa De jo kunne forstaa."

"Nej, det kan jeg slet ikke," svarede jeg.

"De umulige lille Heks!" Han kom nærmere hen til mig.

"Ja, Lady Verningham PER siger, at jeg er en Heks og en Slange og alle
Slags slemme, tiltrækkende Ting, og jeg vil gerne tage et eller andet
Sted hen, hvor jeg kan vise disse Egenskaber! England LOC er kedeligt --
hvad mener De om Paris LOC ?"

Hvor det morede mig at udslynge disse Bemærkninger! De vilde aldrig
være faldet mig ind overfor nogen anden!

Han gik én Gang op og ned i Stuen. Hans Ansigt PER var forstyrret.

" De maa MISC ikke tage til Paris LOC -- alene. Hvor kan saadan noget falde Dem
ind?" spurgte han.

Jeg svarede ikke. Han blev ude af sig selv.

" Deres Faders Familie ORG er allesammen døde, siger De, og De véd intet
om Deres Moders Slægtninge ORG , men hvem var hun? Hvad hed hun? Maaske
kunde vi finde nogle af Deres Paarørende."

" Min Moder MISC kaldtes Frøken Tomkins PER ," sagde jeg.

"_Kaldtes_ Frøken Tomkins PER ."

"Ja."

"Saa var det altsaa ikke hendes Navn -- hvad mener De?"

Jeg hadede disse Spørgsmaal.

"Jeg formoder, at det var hendes Navn. Jeg har aldrig hørt, at hun
havde noget andet."

" Tomkins PER ," sagde han, " Tomkins PER ?" og han saá ransagende paa mig med
samme Mine som en Munk PER fra Inkvisitionen.

Naar jeg vil, kan jeg være saa irriterende og ikke sige Folk det, de
gerne vil vide, og det varede temmelig længe, før han fik fravristet
mig de Kendsgerninger, som Fru Carruthers PER saa ofte havde slynget mig
i Ansigtet, naar hun var vred, at stakkels Mamas Fader ORG var Lord Brandreth PER og hendes Moder Vorherre PER maa vide hvem!

"De indser altsaa," sluttede jeg, "at jeg slet ingen Slægtninge har,
ikke sandt?"

Han satte sig i Sofaen.

"Evangeline, der er ikke andet at gøre, De maa gifte Dem med mig,"
sagde han.

Jeg satte mig lige overfor ham.

"Hvor De er komisk!" sagde jeg. "De, en klog Diplomat, kender saa
lidt til Kvinder! Hvem i Alverden vil tage imod et saadant Tilbud!"
og jeg lo.

"Hvad skal jeg gøre med Dem?" udbrød han vredt.

"Ingenting!" Jeg lo endnu, og jeg saá paa ham med det Blik PER , som
"Fanden har skabt". Han kom hen til mig og tog min Haand med Magt.

"Ja, De er en Heks," sagde han. "En Heks, som kaster Runer og
kuldkaster Beslutninger og Principper. Jeg besluttede at glemme Dem
og jage Dem ud af mit Liv PER -- De passer slet ikke til mig, véd De nok,
men saa snart jeg ser Dem, er jeg opfyldt af et eneste Ønske MISC . Jeg
_maa_ have Dem for mig selv -- jeg har Lyst ORG til at kysse Dem -- at
røre ved Dem. Jeg vil forhindre alle andre Mænd i at se paa Dem --
hører De, Evangeline PER ?"

"Ja, jeg hører det," svarede jeg. "Men det har slet ingen Virkning
paa mig. De vilde blive rædsom som Ægtemand PER . Jeg véd, hvordan de alle
er!" og jeg saá op. "Jeg saá flere Slags paa Tryland ORG , og Lady Verningham PER har fortalt mig om de øvrige; saa jeg véd, at De ikke
vilde du til nogen Verdens Ting LOC i den Rolle."

Han kunde ikke lade være med at le, men han holdt endnu min Haand.

"Beskriv de forskellige Typer for mig, at jeg kan se, hvilken der
vilde passe paa mig," sagde han med stor Alvor.

"Der er Mackintosh-Arten PER -- ydmyg og vrøvlet, og en Slags
Underbarnepige," sagde jeg.

"Det er ikke min Slags, er jeg bange for."

"Saa er der Montgomerie-Arten MISC , egenkærlig og grov og gerrig --"

"Men jeg er ikke Skotte PER ."

"Naa -- nej, men Lord Kestervin PER var Englænder MISC , og han vimsede omkring
og var utaalelig og studerede hele Tiden Togplanerne MISC ."

"Men jeg vilde have en Kammertjener MISC ."

"Og de var alle ubehagelige og ligegyldige imod deres stakkels Koner!
Og de kedede sig og var kedelige! Een fortalte lange Historier, og én
proppede sig med Mad, og én aabnede sin Kones Breve MISC , før hun kom
ned!"

"Sig mig, hvorledes en fuldkommen Ægtemand PER skal være, saa kan jeg
maaske lære det," sagde han.

"Han skal betale alle Regningerne."

"Det kunde jeg nok gøre."

"Og han maa ikke blande sig i éns Foretagender. Og man maa være i
Stand til at faa hans Hjerte til at banke."

"_Det_ kunde De gøre!" og han bøjede sig nærmere hen imod mig. Jeg
trak mig tilbage.

"Og han skal gøre lange Rejser til Rocky Mountains LOC i flere Maaneder
ad Gangen med Venner."

"Nej, paa ingen Maade!" udbrød han.

"Dèr kan De selv se!" sagde jeg, "det allervigtigste vilde De ikke
gaa ind paa. Det kan ikke nytte at tale mere om det."

"Jo, det kan! De har ikke sagt halvt nok. -- Skal han ogsaa kunne faa
Deres Hjerte til at banke?"

"De klemmer min Haand."

Han slap den.

"Skal han?"

" Lady Ver MISC sagde, at det kan ingen Ægtemand -- den Kendsgerning, at
han er det, holder éns Hjerte ganske roligt og faar ofte én til at
gabe -- men hun sagde, at det er ikke nødvendigt, saa længe man bare
kan faa hans til det, saa han gør alt, hvad man forlanger."

" Banker Kvinders Hjerter MISC da aldrig -- sagde hun Dem ikke det?"

"Jo, naturligvis banker de! Hvor De er naiv, af tredive Aar. De
banker uophørligt for -- aa MISC -- for Folk, som ikke er Ægtemænd."

"Det er altsaa Resultatet af Deres Iagttagelser? De har sandsynligvis
Ret; og jeg er en Daare."

"I Gaar ved Lunch MISC var der nogen, der sagde, at der var en smuk Dame i
Paris LOC , hvis Hjerte PER bankede for Dem," sagde jeg og saá igen paa ham.

Det gjorde Indtryk paa LOC ham -- kun ganske lidt, han fo'r ikke sammen
eller blev urolig -- men jeg saá, at det ramte.

"Folk er alt for gode," sagde han. "Men vi er ikke kommet nærmere
til Sagen. Hvornaar vil De gifte Dem med mig?"

"Jeg vil -- aldrig gifte mig med Dem, Hr. Carruthers PER ," sagde jeg;
"med mindre jeg snart bliver gammel Jomfru og ingen andre frier til
mig. Hvis De saa falder paa Knæ, vil jeg maaske række Dem mine
Fingerspidser!" og jeg gik henimod Døren, idet jeg nejede dybt for
ham.

Han fo'r efter mig.

" Evangeline, MISC " udbrød han, "jeg er i Reglen ikke voldsom, jeg er i
Virkeligheden snarere rolig, men De kunde gøre én fuldstændig gal,
det ender med, at en eller anden engang kvæler Dem -- Heks!"

"Saa maa jeg hellere løbe min Vej for at redde min Hals," sagde jeg
og lo over Skulderen, medens jeg aabnede Døren og løb op ad Trappen,
og jeg kiggede paa ham over Rækværket, da han var kommet ud i
Vestibulen.

"Farvel," raabte jeg, og uden at vente paa Lady Ver PER traskede han ned
ad Trappen og ud paa Gaden LOC .

"Evangeline, hvad _har_ De bestilt?" spurgte hun, da jeg kom ind i
hendes Værelse, hvor hendes Pige var ved at sætte hendes Slør fast
foran Spejlet, medens hun rystede ved det -- Lady Ver PER er undertiden
gnaven imod hende, meget værre end jeg er imod Véronique PER .

"Evangeline, De ser uartigere ud end nogensinde, bekend straks."

"Jeg har været saa god som Guld ORG ," sagde jeg.

"Hvorfor funkler da de to Smaragder saadan, maa jeg spørge?"

"De funkler af bevidst Dyd," sagde jeg uskyldigt.

"De har været oppe at skændes med Hr. Carruthers PER . Gaa Deres Vej,
Welby ORG ! Dumme Kvinde, kan De ikke se, at Sløret tager fat i min Næse?"

Welby ORG gik ydmygt sin Vej (naar Lady Ver PER har været vred, sender hun
Welby ORG i Teatret LOC ). Welby ORG tilbeder hende.

"Evangeline, hvor tør De! Jeg ser det altsammen. Jeg hørte lidt om
det af Robert PER . De har været oppe at skændes med den Mand, som De
netop maa gifte Dem med!"

"Hvad véd Lord Robert PER om mig?" spurgte jeg. Jeg blev vred.

"Ingenting, han sagde kun, at Carruthers PER beundrede Dem paa Branches LOC ."

"Naa!"

" Christopher PER er ogsaa indtagende! Han er et af 'de gifte Damers Kælebørn PER ', som Ada Fairfax PER siger, og han har aldrig før talt til en
ung Pige. De burde være taknemlig over, at vi har ladet ham se paa
Dem -- Vildkat! -- i Stedet for at skændes med ham, som jeg kan se,
De har!" Hun lo, medens hun lod, som om hun skændte paa mig.

"Jeg kan da nok tillade mig den uskyldige Adspredelse," sagde jeg,
"jeg kan jo ikke gaa i Teatret LOC !"

"Fortæl mig om det," befalede hun og trampede med Foden.

Men jeg har tidligere, i Fru Carruthers Tid PER , lært, at det er klogere
at beholde sine egne Sager hos sig selv -- saa forsvarede jeg mig
lidt og lo, og endelig kørte vi ud, uden at hun var blevet klogere.
Paa Vejen LOC ind i Parken LOC mødte vi en Afdeling af det tredie
Livgarderegiment, som havde eskorteret Kongen et eller andet Sted LOC hen, og dèr red Lord Robert PER i sin smukke Uniform og med vajende Fjer MISC -- han saá saa smuk ud -- og mit Hjerte begyndte pludselig at banke;
jeg kunde føle det, og jeg skammede mig, og det trøstede mig ikke at
tænke paa, at den Sindsbevægelse, som en Uniform fremkalder, ikke
indskrænker sig til Barnepiger PER alene.

Det maa naturligvis have været Uniformen og den sorte Hest -- Lord Robert PER betyder intet for mig. Men jeg kan ikke lide at tro, at jeg,
fordi Mamas Moder LOC var af lav Herkomst, skulde have arvet disse
plebejiske MISC Instinkter.


_Park Street 300_,
Torsdag den 24. Novbr. Aften.

Lady Merrenden PER er saa nydelig -- hun har et af disse gode Ansigter,
som en stram Frisure i et Net ORG ikke ødelægger. Hun er høj og yndefuld,
maaske over halvtreds, og hun har et Udtryk i Øjnene, som ligner Lord Roberts PER . Ved Lunchen LOC var hun straks saa sød imod mig og saá ikke ud,
som om hun mente, at jeg maatte være slet, blot fordi jeg har rødt
Haar, saaledes som ældre Damer i Almindelighed plejer.

Jeg fik straks Lyst PER til at være god og elskværdig. Hun hentydede ikke
til min forladte Stilling eller sagde noget taktløst, men hun indbød
mig til Lunch MISC , som om jeg kunde have været en Dronning og vilde gøre
hende en Ære ved at modtage Indbydelsen. Jeg kunde se, at Lady Ver PER af
en eller anden Grund ikke ønskede, at jeg skulde gaa dèr, og hun
fandt paa alle mulige Undskyldninger og sagde, at hun gerne selv
vilde beholde mig, men Lady Merrenden PER havde ogsaa af en eller anden
Grund bestemt, at jeg skulde komme, og hun ordnede til sidst, at det
skulde være paa Lørdag LOC , naar Lady Ver PER tager ned til Northumberland LOC til sin Fader, og jeg tager -- hvorhen? Ak, det véd jeg ikke endnu!

Da hun var gaaet, sagde Lady Ver PER , at gamle Damer uden farvet Haar PER eller Tilbøjelighed for Bridge ORG var kedelige, og hun røg tre
Cigaretter, den ene efter den anden, saa hurtigt hun kunde. ( Welby MISC skal igen i Teatret LOC i Aften LOC .)

Jeg sagde, at jeg syntes, Lady Merrenden PER var yndig. Hun var for
første Gang lige ved at bide Hovedet af mig, og saa tav hun, men lidt
efter begyndte hun at tale og sætte sig i Sofaen paa LOC den klædeligste
Maade -- vi var i hendes Dagligstue, der er meget køn, med blaa Silke PER og franske MISC Møbler ORG og mange smukke Ting. Hun sagde, at hun var
forkølet og maatte blive hjemme. Hun havde straks skiftet Dragt --
men jeg kunde ingen Hoste høre.

" Charlie PER har lige telegraferet, at han kommer i Aften," sagde hun til
sidst.

"Hvor det er rart for Dem," sagde jeg, "saa kan De faa hans Hjerte PER til at banke."

"Det er i Virkeligheden meget ubelejligt, og jeg vil gerne have, at
De skal være elskværdig imod ham og more ham og drage hans
Opmærksomhed bort fra mig som en sød Pige, Evangeline ORG ," kurrede hun.
"Hvor Vejret dog er dejligt i Eftermiddag! Jeg vilde ønske, jeg kunde
gaa en Tur i Parken LOC ," tilføjede hun.

Jeg indsaa, at det vilde være grusomt at drille hende mere, og saa
meddelte jeg hende, at det var min Hensigt at gaa ud at spadsere med
Englene.

"Ja, det vil De have godt af, kære Barn," sagde hun fornøjeligt, "saa
vil jeg hvile mig her og pleje min Forkølelse."

"De har indbudt mig til Te i Barnestuen PER ," sagde jeg, "og jeg har sagt
Ja."

"De er en Juvel, Slangepige PER !" sagde hun og lo -- hun er ikke dum.

"Kender De Torquilstones Historie ORG ?" spurgte hun, da jeg var lige ved
at gaa ud af Døren.

Jeg kom tilbage -- jeg kan ikke begribe hvorfor, men det
interesserede mig.

" Roberts Broder PER -- Halvbroder, mener jeg -- Hertugen, er Krøbling ORG ,
véd De nok, og han er ogsaa forrykt paa et Punkt -- deres blaa Blod.
Han vil aldrig gifte sig, og han kan næsten tage alt fra Robert PER ,
undtagen akkurat Titlen, hvis han gør ham imod."

"Ja," sagde jeg.

" Torquilstones Moder MISC var en af Familiens Stuepiger LOC , den gamle Hertug
giftede sig med hende, før han var enogtyve, og hun gik heldigvis til
sine øllede Fædre omtrent et Aar efter, og saa, længe efter, giftede
han sig med Roberts Moder PER , Lady Ethelrida Fitz Walter PER -- der er
seksten Aar imellem dem -- Robert PER og Torquilstone PER , mener jeg."

"Hvorfor er han saa forrykt med Hensyn til det blaa Blod, naar han
selv har saadan en Plet paa LOC sig?" spurgte jeg.

"Det er netop Sagen. Han synes, det er en saadan Vanære, at han
siger, at han, selv om han ikke var pukkelrygget, aldrig vilde gifte
sig og overføre denne Skamplet MISC til de fremtidige Torquilstoner ORG --
hvis Robert PER gifter sig med en Kvinde, der ikke har en Stamtavle, der
er god nok til at tilfredsstille en østrigsk MISC Prins, vil han gøre ham
arveløs og efterlade hver _ sou ORG _ til Velgørenheden ORG ."

"Stakkels Lord Robert PER ," sagde jeg, men jeg følte, at mine Kinder
brændte.

"Ja, er det ikke kedeligt for ham? Saa han kan naturligvis ikke gifte
sig, før hans Broder er død; der findes næsten ikke et eneste
passende Parti for ham i England LOC ."

"Det er nu alligevel ikke saa sørgeligt," sagde jeg, "den meget
behagelige Rolle som 'de gifte Damers Kælebarn ORG ' staar ham altid
aaben, ikke sandt?" og jeg lo.

" Lille Kat MISC !" men hun var ikke vred.

"Jeg har sagt Dem, at jeg kun kradser, naar man har kradset mig
først," sagde jeg og gik ud af Stuen.

Englene var gaaet ud paa deres Tur, og Véronique maatte PER gaa med mig i
Begyndelsen, indtil jeg havde fundet dem. Vi gik hurtigt ned ad
Gaden, da vi kunde se deres blaa Fløjls Pelse paa Frastand ORG ; pludselig
mødte vi Hr. Carruthers PER .

Han standsede og vendte om med mig.

" Evangeline, jeg var saa vred paa Dem i Gaar MISC ," sagde han, "jeg var
lige ved at rejse fra London LOC og overlade Dem til Deres Skæbne, men
nu, da jeg har set Dem igen --", han tav.

"Saa synes De, at Paris LOC ligger langt borte!" sagde jeg uskyldigt.

"Hvad har de fortalt Dem?" spurgte han strengt, men han følte sig
ikke rigtig tilfreds.

"De har sagt, at det er en dejlig November, og at Børsen ORG ikke er et
Sted, hvor man kan spille, og at hvis de ikke havde Bridge ORG , vilde de
alle begaa Selvmord! Det er det, vi taler om i Park Street LOC ."

"De véd meget godt, hvad jeg mener, hvad har de fortalt Dem om mig?"

"Ikke andet, end at der er en henrivende fransk MISC Dame, som tilbeder
Dem, og som De holder forfærdelig meget af -- og jeg sympatiserer med
Dem -- jeg kan godt lide franske MISC Damer, de sætter deres Hatte saa
nydeligt."

"Hvilken latterlig Sladder -- jeg tror ikke, at Park Street LOC er et
godt Sted for Dem at bo. Jeg troede, De var for fornuftig til at høre
efter den Slags Snak."

"Jeg retter mig efter det Selskab, jeg er i!" sagde jeg leende og
ventede paa Véronique PER , som ærbødigt var blevet staaende bagved -- hun
kom tøvende. Hun misbilliger al engelsk MISC Inkonveniens, men hun føler,
at det er hendes Pligt at opmuntre Hr. Carruthers PER .

Skulde hun løbe hen og standse de unge Damer? foreslog hun og pegede
paa Englene, der gik forude.

"Ja, gør det," sagde Hr. Carruthers PER , og før jeg kunde forhindre det,
var hun væk.

Forræderske! Hun tænkte paa sin egen behagelige Stilling paa ORG
Branches, véd jeg nok.

Den skarpe, friske Luft steg mig til Hovedet. Jeg følte mig glad og
sorgløs. Jeg sagde Masser af Ting til Hr. Carruthers PER , akkurat som jeg
engang havde gjort til Malcolm PER , men dette var meget morsommere,
fordi Hr. Carruthers PER ikke er en rødhaaret Skotte PER og ikke er
tykhovedet.

Da vi var kommet ned til Enden af Gaden LOC , mødte vi Lord Robert PER , der
kom gaaende i Ro ORG og Mag ORG henimod os. Han saá saa trist ud som Natten PER ,
da han fik Øje paa MISC os.

"Halløj, Bob PER !" sagde Hr. Carruthers PER venligt. "Det er Aarhundreder
siden jeg har set dig -- vil du komme og spise til Middag med mig i
Aften? Jeg har en Loge i Operaen LOC , og jeg er ved at forsøge paa at
overtale Frøken Travers PER til at komme med. Hun siger, at Lady Verningham PER ikke er optaget i Aften LOC , det véd hun, og saa kan vi spise
til Middag i Stilhed og gaa derhen allesammen, synes du ikke ogsaa?"

Lord Robert PER sagde, at han vilde gerne, men han tilføjede: " Frøken Travers PER har aldrig før villet gaa med ud; hun sagde, at hun var i alt
for dyb Sorg PER ." Han syntes bedrøvet.

"Jeg vil sidde bag i Logen, dèr kan ingen se mig," sagde jeg, "og jeg
holder saa meget af Musik ORG ."

"Saa er det bedst, at vi lader Lady Verningham PER det vide straks,"
sagde Hr. Carruthers PER .

Lord Robert PER sagde, at han var paa Vej LOC dèr hen, og han skulde nok sige
det.

Det vidste jeg! Det var ikke for ingenting, at hun havde den blaa
Eftermiddagskjole paa med de lyserøde Roser, og Kniplingskappen LOC , og
den slemme Forkølelse. (Det vilde jeg ønske, at jeg ikke havde
skrevet, det er ondskabsfuldt af mig, og i Reglen er jeg ikke
ondskabsfuld. Det maa være Østenvinden LOC .)




LORD ROBERT PAADRAGER SIG EN FARLIG FORKØLELSE.

Alle Kvaler og al Sjæleangst PER tilhører Fremtiden. Kærlighed er en
Gud PER , og naar han nærmer sig sit Rige, taaler han ingen Rival MISC .

_ Theodoras Ægteskab MISC ._


Torsdag Aften LOC den 24. Novbr.

"Nu, da De har indladt Dem paa dette," sagde Lady Ver PER , da jeg vovede
mig ind i hendes Dagligstue, omtrent Klokken seks, for jeg hørte ikke
Stemmer der inde fra ( Hr. Carruthers PER havde fulgt mig til Døren efter
vor Spadseretur, og jeg havde været til Te hos Englene lige siden) --
"da De nu har indladt Dem paa at tage til denne Opera MISC , saa bliver De
ogsaa nødt til at spise til Middag hos Willis ORG med os. Jeg vil ikke
være hjemme, naar Charlie PER kommer fra Paris LOC . Paa en blæsende Dag som
denne er jeg sikker paa, at hans Humør er umuligt."

"Ja, det kan jeg godt," sagde jeg.

Naar alt kommer til alt, hvad kan det saa nytte, at en Eventyrerske MISC
som jeg har fine Følelser.

"Jeg tager hjemme fra Klokken tre Kvarter LOC til syv. Det vil jeg lade
Dem vide, Evangeline ORG , Skat ORG !" raabte hun efter mig, da jeg fløj af
Sted for at klæde mig om.

I Reglen bruger Lady Ver ORG en god Time MISC til at blive til det indtagende
Væsen, som hun er om Aftenen -- hun behøver ikke at gøre meget, for
hun er yndig af Naturen, men hun roder og trættes med Welby ORG , for at
adsprede sig, antager jeg.

Men i Aften, i sin Rædsel for en Ægtemand, der skulde komme Klokken
syv, fra en kold Overfart over Kanalen LOC , var hun helt færdig paaklædt
og nede i Vestibulen LOC , da jeg kom der ned præcis Klokken tre Kvarter
til syv, og i en Haandevending ORG var vi af Sted og rullede i Automobil ORG til Willis ORG . Jeg har kun været der én Gang før, og det var til Lunch MISC ,
i Fru Carruthers Tid PER , med en eller anden af Ambassadørerne, og det er
morsomt at komme paa en Restaurant om Aftenen. Jeg var mere nervøs,
end jeg nogensinde i mit Liv PER havde været, men hvilken Situation var
det ikke ogsaa.

Lord Robert PER _fruit défendu_! og Hr Carruthers PER _empressé_, og de
skulde begge holdes indenfor de rette Grænser!

Det var mere end tilstrækkeligt til at give en ung Pige paa LOC seksten
Aar, der lige er kommet ud af Klostret LOC , nok at bestille, som den
gamle Grev Samaroff PER sagde, naar han vilde betegne et rigtig
vanskeligt Stykke Arbejde ORG .

De ventede paa os lige indenfor Døren, og jeg lagde igen Mærke til,
at de begge er meget kønne, og at de begge saá ualmindelig
destingverede ud.

Lady Ver PER nikkede til en Mængde Mennesker, før vi indtog vore Pladser
i et lille hyggeligt Hjørne LOC . Det maa være behageligt for hende at
have saa mange Venner. I en af vore Samtaler sagde hun noget, der lød
saa sandt, og det kom jeg til at tænke paa.

"Det er klogere at gifte sig med det Liv PER , man holder af, fordi
Manden, naar der er gaaet en kort Tid, er én ligegyldig." Det har hun
øjensynlig gjort -- men jeg vilde ønske, at det var muligt at faa
begge Dele -- Manden og Livet! -- Naa, vi faar at se!

Man maa sidde temmelig tæt ved hinanden i disse Sofaer ORG , og da Lord Robert PER ikke var Vært, blev han sat ved Siden af mig. Jeg var
overordentlig glad, til Trods for, at jeg havde en næsten højhalset
Kjole paa LOC , og ikke engang nogle Violer!

Det var frygtelig vanskeligt ikke at tale venligt med min Nabo. Hans Ligefremhed PER og Jevnhed PER er saa indtagende, men jeg gjorde alt, hvad
jeg kunde, for at koncentrere mig om Christopher PER og lade være med at
tale med ham -- men jeg véd ikke hvorfor -- Fornemmelsen af, at han
var mig saa nær, fik mig til at føle -- jeg véd ikke hvad. Men jeg
talte neppe til ham, Lady Ver PER skal aldrig kunne sige, at jeg ikke
holdt Ord, skønt hun selv, uden at tænke over det, drog mig ind i en
venskabelig Samtale, og saa saá Lord Robert PER ud som en lykkelig
Skoledreng.

Vi havde det dejligt.

Hr. Carruthers PER er en fuldkommen Vært. Han har de gamle Diplomaters PER hele glatte, udsøgte Væsen, uden at have deres forlorne Tænder og
saadan noget, jeg vilde ønske, at noget indeni mig vilde lade mig
føle, at det var min Pligt at gifte mig med ham, men hver Gang jeg
vil tale med mig selv om det, er der noget, der farer op og siger:
"Absolut umuligt."

Da vi skulde til at tage af Sted til Operaen LOC , sagde Lady Ver PER : " Hr. Carruthers PER vil tage Dem med i sin Vogn, Evangeline ORG , saa passer Robert PER paa mig. Kom saa, Robert PER !" Han tøvede.

"Jeg vil forfærdelig gerne tage Dem med, Lady Ver PER ," sagde han, "men
vil det ikke se lidt underligt ud, at Frøken Evangeline PER kommer alene
med Christopher PER . Tænk paa hans Rygte!"

Lady Ver PER sendte ham et flammende Blik PER og steg ind i sit Automobil ORG ,
medens Christopher PER uden Tøven hjalp mig ind i sin Vogn. Lord Robert PER og jeg var to Marionetter, en Rolle, som jeg ikke holder af at
spille.

Jeg var meget vred. Hun vilde ikke have vovet at sende mig af Sted LOC paa den Maade, hvis jeg havde været en vigtigere Person. Hr. Carruthers PER steg ind og svøbte sit Zobelskind omkring mig. I lang Tid
sagde jeg ikke et Ord, og Covent Garden LOC er ikke saa langt borte,
sagde jeg til mig selv. Jeg kan ikke sige, hvorfor jeg havde en
Følelse af _malaise_.

Der var et underligt Udtryk i hans Ansigt, da en stor Lygte kastede
sit Lys paa det. "Evangeline," sagde han med en Stemme, jeg ikke
havde hørt før, "hvornaar vil De holde op med at lege med mig -- jeg
er ved at komme til at elske Dem, hører De!"

"Det gør mig ondt at høre det," sagde jeg blidt. "Jeg vil ikke gerne
have, at De skal det -- aa MISC ! gør det ikke!" Han tog min Haand. "Jeg --
jeg -- hvis De blot vidste, hvor jeg hader, at nogen rører ved mig!"

Han lænede sig tilbage og saá paa mig. Der er noget, der stiger lidt
til Hovedet, naar man er alene med et Menneske om Aftenen i en Vogn PER med smukke Skindtæpper PER . Med Lysene, der skinner ind ad Vinduerne, og
saa den svage Duft af en god Cigar. Jeg var frygtelig nervøs. Hvis
det havde været Lord Robert PER , saa tror jeg -- naa --

Han bøjede sig meget nær hen til mig. Det var, som om han det næste
Øjeblik vilde kysse mig -- og hvad skulde jeg saa gøre, jeg kunde da
ikke skrige eller springe ud midt i Leicester Square LOC , vel?

"Hvorfor kalder De mig Evangeline PER ?" sagde jeg for at afvise ham, "det
har jeg aldrig sagt, at De maatte."

" Taabelige Barn MISC -- jeg kalder Dem, hvad jeg har Lyst til. De gør mig
gal -- jeg véd ikke, hvad De er født til. Har De altid den Virkning
paa Folk?"

"Hvilken Virkning?" spurgte jeg for at vinde Tid, vi var næsten
kommet til Long Acre LOC .

"En Virkning, der faar én til at miste al Selvbeherskelse ORG . Jeg føler,
at jeg vilde give min Sjæl for at kunne holde Dem i mine Arme."

Jeg sagde, at jeg ikke syntes, det var pænt eller ærbødigt af ham at
tale saadan, og at jeg fandt en saadan Kærlighed oprørende.

"I Deres lyse Øjeblikke siger De, at jeg aldeles ikke passer til Dem
-- De forsøger paa at holde Dem borte fra mig, og saa, naar De
kommer i Nærheden af mig, begynder De at sige alt det Vrøvl! Jeg
synes, at det er en Fornærmelse!" sagde jeg vredt og ringeagtende.
"Naar jeg vækker Hengivenhed og Kærlighed hos nogen, skal jeg høre
paa dem, men paa Dem og paa dette -- aldrig!"

"Bliv ved!" sagde han, "selv i dette dunkle Lys ser De smuk ud, naar
De er vred."

"Jeg er ikke vred," svarede jeg, "men kun saa inderlig led ved det
hele."

Nu var vi Gudskelov kommet ind i Vognrækken LOC lige ved Operahuset LOC . Men
Hr. Carruthers PER syntes ikke at lægge Mærke til det.

" Søde Barn MISC ," sagde han, "jeg vil forsøge paa ikke at ærgre Dem, men
De er saa forfærdelig udæskende. Og jeg siger Dem, at ingen Mand i
Verden vilde finde det let at være kold overfor Dem."

"Aa! jeg véd ikke, hvad det er at være kold eller ikke kold!" sagde
jeg træt. "Jeg er ked af alle, selv saadan en lille bitte Fyr som
Malcolm Montgomerie PER bliver løjerlig paa samme Maade!"

Han lænede sig tilbage og lo, saa sagde han vredt: " Den uforskammede Knægt MISC ! Jeg skal dreje Halsen om paa ham!"

"Gudskelov, nu er vi der!" udbrød jeg, da vi kørte ind under
Søjlegangen, og jeg drog et Lettelsens Suk LOC .

Mænd er virkelig utaalelige og kedsommelige, og hvis jeg altid skal
være nødt til at finde mig i den Slags Scener MISC , fordi jeg har rødt
Haar, saa vilde jeg næsten ønske, at det var musegraat som Cicely Parkers PER . Fru Carruthers PER sagde ofte: "Du skal ikke tro, Evangeline ORG , at
du kommer til at føre et roligt Liv PER med din Farvesammensætning -- det
eneste man maa haabe, er, at du vil skrue dit Hoved fast."

Lady Ver PER og Lord Robert PER ventede allerede paa os i Vestibulen LOC , men i
det Sekund jeg saá dem, vidste jeg, at hun havde sagt noget til Lord Robert PER , hans Ansigt, der under hele Middagen havde været saa muntert
og godmodigt, saá nu haardt og strengt ud, og han tog ikke den
mindste Smule Notits LOC af mig, da vi gik hen til Logen.

Lady Ver PER saá triumferende ud; hendes Øjne skinnede med store, sorte
Punkter midt i, og der var saadanne kønne lyserøde Pletter paa hendes
Kinder, hun saá yndig ud, og jeg kan ikke begribe hvorfor, men jeg
syntes pludselig, at jeg hadede hende. Det var afskyeligt af mig, for
hun var saa venlig og anbragte mig i Hjørnet LOC , bag Gardinet LOC , hvor jeg
kunde se uden at blive set, det var temmelig langt tilbage, medens
hun og Lord Robert PER sad helt foran. Det var Operaen "Carmen". Jeg
havde aldrig hørt den før.

Musik har en saadan Virkning paa LOC mig -- hver Tone PER synes at vække en
indre Bevægelse i mig. Jeg føler mig slet eller god, eller henrykt,
eller -- eller -- aa MISC , en underlig Følelse, som jeg ikke véd hvad er
-- en Slags elektrisk Strøm ORG ned ad Ryggen, og som om -- som om jeg
gerne vilde elske nogen, og at de skulde kysse mig. Aa! det lyder
aldeles rædselsfuldt, det jeg har skrevet -- men jeg kan ikke gøre
for det -- det er den Virkning én Slags Musik MISC har paa mig, og jeg har
altid sagt, at jeg vilde sige Sandheden her.

Lige fra den første Tone indtil Slutningen følte og følte jeg. Aa,
hvor jeg forstaar hende -- Carmen! -- Den forbudne Frugt tiltrak
hende saadan -- den smukke, slette, fortryllende Slange. Jeg havde
ogsaa Lyst MISC til at danse og til at bevæge mig paa den Maade, og maaske
skælvede jeg ubevidst. Jeg var kold som Is og frygtelig spændt. Lord Roberts PER smukke Hoved forhindrede mig af og til i at se. Hvor han er
vidunderlig velskabt, og man kan med et eneste Blik PER se, at _hans_
Moder ikke har været Stuepige. Jeg har aldrig set nogen se saa
højbaaren ud.

Lady Ver PER talte til ham med en dæmpet, kurrende Stemme efter første
og anden Akt, og endogsaa da tredie Akt var begyndt. Han syntes at
være meget mere optaget af hende, end han plejede at være. Det -- det
saarede mig -- det og Musiken PER og Dansen PER , og Hr. Carruthers PER , der af og
til hviskede lidenskabelige Ord til mig, selv om jeg ikke hørte efter
dem, bevirkede alt i alt, at jeg ogsaa følte en Slags Vanvid MISC .

Pludselig vendte Lord Robert PER sig om og saá paa mig i fem Sekunder.
Hans dejlige, udtryksfulde blaa Øjne var fulde af Harme ORG og
Bebrejdelse, og -- aa MISC , hvor det gør mig ondt! -- Ringeagt!
Christopher PER stod bøjet over Ryggen paa LOC min Stol, ganske tæt ved mig,
i en kærlig Stilling.

Lord Robert PER talte ikke, men hvis et Blik kunde MISC faa noget til at
visne, maatte jeg være blevet til et vissent Egeblad MISC . Det vækkede en
eller anden Djævel PER inde i mig. Hvad havde jeg gjort, at jeg saaledes
skulde tilintetgøres? Jeg handlede fuldkommen ærligt -- idet jeg
holdt mit Ord til Lady Ver PER , og aa! det var, som om det knuste mit
Hjerte.

Men det Blik PER fra Lord Robert PER drev mig til Fortvivlelse, og ethvert
Instinkt, jeg ejer til at være ond og tiltrækkende, kom op i mig. Jeg
bøjede mig over til Lady Ver ORG , saa jeg kom nærmere hen til ham, og jeg
gjorde smaa Bemærkninger til hende uden at sige et eneste Ord til
ham, men jeg flyttede min Stol, saa den stod saaledes, at han ikke
kunde undgaa at se mig, og jeg bevægede mine Skuldre ganske lidt til
den spanske MISC Musik. Aa, jeg kan ogsaa danse som Carmen! Fru Carruthers PER lod mig lære det, hver Gang vi kom til Paris LOC , hun holdt selv af at se
det.

Jeg kunde høre Christopher aande PER meget hurtigt. "De kunde faa et
Menneske til at gaa til Helvede LOC for Dem," hviskede han.

Lord Robert PER rejste sig pludselig og gik ud af Logen.

Saa var det, som om Don Josés Dolk PER blev boret i mit Hjerte, ikke i
Carmens. Det lyder højtravende, men jeg mener det -- det var en
pludselig kold Følelse, som om alt var dødt. Lady Ver PER vendte sig
ærgerlig om til Christopher PER . "Hvad i Alverden er der i Vejen LOC med
Robert PER ?" sagde hun.

"Der er et persisk MISC Ordsprog, som siger, at en Djævel PER smutter ind
mellem to Vinde," sagde Christopher PER ; "det er maaske det, der er
hændet i denne Loge i Aften."

Lady Ver PER lo bittert, og jeg sad der stille som Døden. Og Musiken PER og
Komedien PER fortsattes hele Tiden paa Scenen LOC . Jeg er glad over, at hun
bliver myrdet til Slutning, glad --! Men jeg vilde gerne have set
Blodet flyde. Jeg er vild -- vild -- sommetider.


_Park Street 300_,
Fredag Morgen den 25. Novbr.

Nu forstaar jeg først, hvad Meningen er med _Støv og Aske PER _ -- for det
er, hvad jeg følte, jeg havde faaet til Frokost i Morges ORG , Dagen efter
"Carmen".

Lady Ver PER havde givet Ordre til, at man ikke maatte forstyrre hende,
saa jeg kom ikke i Nærheden af hende, men gik ned i Spisestuen LOC ,
medens jeg helt glemte, at Husets Herre LOC var kommet. Dèr sad han -- en
underlig, høj, mager Mand PER , med lyst Haar og bedrøvede, fortrædelige
brune Øjne, og en Næse, der var tilbøjelig til at blive rød paa
Tippen -- han saá i det hele taget ud, som om han havde en daarlig
Fordøjelse. Han sad foran en _ Daily Telegraph ORG _, der var stillet op
imod Tepotten, og der laa noget kold, urørt Fisk paa MISC hans Tallerken.

Han saá meget forbavset ud, da jeg kom ind i Stuen.

"Jeg -- jeg er Evangeline Travers PER ," sagde jeg.

Han sagde kejtet Goddag; man kunde se, at han ingen Anelse havde om,
hvad det vilde sige.

"Jeg bor her," fortsatte jeg, "vidste De ikke det?"

"Vil De saa ikke have noget at spise? Fisken er kold, er jeg bange
for," tvang Høfligheden LOC ham til at sige. "Nej, Janthe PER skriver aldrig
til mig -- jeg havde ikke hørt fra hende i fjorten Dage, og jeg har
ikke set hende endnu."

Gode Manerer er blevet trommet ind i mig fra min tidligste Barndom,
og jeg sagde høfligt: "De kom først fra Paris LOC sent i Aftes, ikke
sandt?"

"Jeg kom omtrent Klokken syv, tror jeg," svarede han.

"Vi maatte gaa saa tidligt, vi skulde i Operaen LOC ," sagde jeg.

"En Wagner MISC , der begynder paa en urimelig Tid, antager jeg," mumlede
han fraværende.

"Nej, det var 'Carmen' -- men vi spiste først til Middag med min --
min -- Formynder, Hr. Carruthers PER ."

" Aa. MISC "

Vi spiste begge i nogen Tid -- Teen var grønligt sort -- og lunken --
det er intet Under, at han er dyseptisk.

"Mon Børnene er hjemme?" spurgte han lidt efter.

"Ja," svarede jeg, "jeg var inde hos dem, før jeg kom ned."

I samme Øjeblik kom de tre Engle styrtende ind i Stuen, og de gik
pænt hen og omfavnede deres Fader. Men de syntes ikke at tilbede ham,
som de tilbeder Lady Ver PER .

" Godmorgen, Papa MISC ," sagde den ældste, og de andre to gentog det i Kor.
"Vi haaber, du har sovet godt og har haft en behagelig Rejse over
Søen."

De var øjensynligt blevet instruerede udenfor.

Saa gik Naturen over Optugtelsen ORG , de klappede ham beskyttende.

"Lille, søde Papa PER , har du bragt nogle ny Dukker med til os fra
Paris LOC ?"

"Og jeg vil gerne have en med rødt Haar, ligesom Evangeline ORG ," sagde
Yseult PER , den yngste.

Sir Charles PER syntes at kede sig og finde Situationen ubehagelig; han
kyssede sine tre nydelige smaa Dresdener Porcelænsdukker MISC , der lignede
ham, og dog ikke lignede ham -- de har Lady Vers PER Hudfarve, men brune
Øjne og gyldent Haar PER ligesom hans.

"Ja, bed Harbottle ORG om Pakkerne," sagde han. "Jeg har ingen Tid til at
tale med jer -- sig til jeres Moder, at jeg kommer hjem til Lunch MISC ,"
og idet han gjorde en Undskyldning, fordi han gik saa pludselig --
han skulde til et Møde i City LOC -- forsvandt han ud af Stuen.

Jeg gad vide, hvorledes Lady Ver PER faar hans Hjerte til at banke. Jeg
kan godt forstaa, at hun foretrækker -- Lord Robert PER .

"Hvorfor er Papas Næse ORG saa rød?" spurgte Yseult PER .

"Ti dog stille!" bad Mildred PER . "Stakkels Papa PER er kommet fra Søen LOC ."

"Jeg holder ikke saa meget af Papa PER ," sagde Corisande PER , den mellemste.
"Han er gnaven, og sommetider faar han den søde Mama PER til at græde."

"Vi maa altid elske Papa PER ," sagde Mildred PER med en Stemme, som om hun
fremsagde en Lektie. "Vi maa altid elske vore Forældre, og
Bedstemoder PER , og Bedstefader PER , og Tanter og Kusiner MISC -- Amen." Dette
"Amen" smuttede uforvarende ud, og hun saá forvirret ud og rettede
sig selv, da hun havde sagt det.

" Lad os gaa MISC og finde Harbottle ORG , Harbottle ORG er Papas Kammertjener PER ,"
sagde Corisande PER , "og han er meget mere opmærksom end Papa PER . Sidste
Gang bragte han mig en højlandsk Drengedukke, skønt Papa PER havde glemt,
at jeg havde bedt om den."

De gik alle tre ud af Stuen, først kyssede de mig, og saa nejede de
sødt, da de kom hen til Døren. De er aldrig uhøflige eller støjende
-- de tre Engle, jeg holder meget af dem.

Da jeg blev alene, følte jeg mig som en død Fisk. Mine Øjne faldt paa
Spalten " London LOC fra Dag til Dag LOC " i _ Daily Telegraph ORG _, og jeg saá
ligegyldigt ned ad den -- uden at lægge Mærke til Ordene, indtil jeg
læste: "Hertugen af Torquilstone PER er ankommet til Vavasour House ORG , St.
James PER , fra Udlandet LOC ."

Men hvad kom det egentlig mig ved? Hvad kom nogenting mig ved? Lord Robert PER havde mødt os igen, i Forhallen LOC , da vi kom ud fra Operaen LOC ; han
saá meget bleg ud, og han gjorde Lady Ver PER en Undskyldning, fordi han
var gaaet saa pludselig bort. Han var blevet forkølet, sagde han, og
var gaaet ud for at faa et Glas Cognak ORG , og nu havde han det helt
godt, og vilde vi nu ikke komme med og spise til Aften, og mange
andre elskværdige Ting, medens han saá paa hende med den inderligste
Hengivenhed -- det var, som om jeg ikke eksisterede.

Hun var lunefuld, som hun sommetider er. "Nej, Robert PER , jeg vil i
Seng. Jeg er ogsaa blevet forkølet," sagde hun.

Og da Tjeneren i samme Øjeblik meldte Automobilet, fløj vi af Sted og
forlod dem. Christopher PER havde knappet min Zobelskindskrave MISC med en
Besiddermine PER , der til enhver anden Tid vilde have irriteret mig ud
over alle Grænser, men jeg følte mig kold og død og fuldkommen
følelsesløs.

Lady Ver PER sagde ikke et Ord paa Vejen LOC hjem, og hun kyssede mig køligt,
da hun gik ind i sit Værelse -- saa raabte hun ud:

"Jeg er træt, Slangepige PER -- tro ikke, at jeg er gnaven -- Godnat!" og
jeg gik op i Seng.

I Morgen er det Lørdag, og mit Besøg her er forbi. Efter min Lunch
hos Lady Merrenden PER er jeg en Vandrer paa Jordens Overflade LOC .

Hvor skal jeg vandre hen -- jeg føler, at jeg gerne vil gaa bort
alene -- bort til et Sted, hvor jeg ikke ser et menneskeligt Væsen,
der er engelsk MISC . Jeg vil gerne glemme, hvordan de ser ud -- jeg vil
ikke se deres velformede Hoveder -- jeg vil, aa MISC , jeg véd ikke, hvad
jeg vil.

Skal jeg gifte mig med Hr. Carruthers PER ? Han vilde spise mig op, og saa
tage tilbage til Paris LOC til den Dame, han elsker -- men saa kunde jeg
leve det Liv PER , jeg holder af -- og Carruthers Smaragderne PER er smukke --
og jeg elsker Branches ORG -- og -- og --

" Hendes Naade MISC vilde gerne tale med Dem, Frøken PER ," sagde en Tjener.

Saa gik jeg op ad Trappen.

Lady Ver PER sad i et halvmørkt Værelse, der var rullet bløde, lyserøde
Gardiner ned bagved de halvt sammentrukne blaa Silkegardiner.

"Jeg er saa forfærdelig tung i mit Hoved, Evangeline PER ," sagde hun.

"Saa vil jeg stryge Dem over Haaret," og jeg satte mig op ved Siden
af hende og begyndte at stryge hende over Panden med mine
Fingerspidser.

"De er virkelig sød, Slangepige PER ," sagde hun, "og De kan ikke gøre ved
det."

"Hvad kan jeg ikke gøre ved?"

"At De er en Heks. Jeg vidste, da jeg første Gang saá Dem, at De
vilde gøre mig Fortræd, og jeg forsøgte paa at beskytte mig ved at
være venlig imod Dem."

"Aa, kære Lady Ver PER ," sagde jeg dybt rørt, "jeg vilde ikke for alt i
Verden gøre Dem Fortræd PER , og De miskender mig virkelig; jeg har holdt
mit Løfte, baade bogstavelig og -- i Aanden."

"Ja, det véd jeg, at De har, bogstaveligt, i det mindste -- men
hvorfor gik Robert PER ud af Logen i Aftes ORG ?" spurgte hun træt.

"Han sagde jo, at han var forkølet, ikke sandt?" svarede jeg sagte.
Hun slog Hænderne lidenskabeligt sammen.

"Forkølet!!! De kender ikke Robert PER ! Han har aldrig i sit Liv PER været
forkølet," sagde hun. "Aa, han er det kæreste, kæreste Væsen i
Verden. Han faar mig til at tro paa alt, hvad der er godt og
hæderligt. Han er ikke lastefuld, han er ikke lapset, og han kender
Verden, og han lever i den, som alle vi andre, og dog begynder han
ikke med at tro, at enhver Kvinde er et let Bytte, og underminerer
den Smule Selvagtelse PER , hun maaske har tilbage."

"Ja," sagde jeg, jeg kunde ikke finde andet at sige.

"Hvis jeg havde haft saadan en Mand, vilde jeg aldrig have gabet,"
vedblev hun, "og desuden er Robert PER alt for bydende skinsyg til at
lade én more sig med en anden."

"Ja," sagde jeg igen, og blev ved med at stryge hendes Pande.

"Han har ogsaa Følelse -- han er ikke dagligdags og brutal -- og aa MISC ,
De skulde se ham paa en Hest, han er alt for smuk, alt for smuk!" Hun
strakte sine Arme ud med en træt Bevægelse, der var patetisk og rørte
mig.

"De har vel kendt ham meget, meget længe?" sagde jeg blidt.

" Maaske i fem Aar MISC , men kun flygtigt indtil denne Sæson. For tidligere
havde jeg travlt med andre. Jeg har leget med saa mange." Saa tog hun
sig sammen. "Men Robert PER er den eneste, som aldrig har gjort Kur PER til
mig. Han har altid været sød og kær og har behandlet mig som en
Dronning, som om jeg stod for højt til det, og han har altid gjort,
som han selv vilde, og ikke brudt sig en Døjt ORG om andres Mening. Jeg
har ofte gerne villet have, at han skulde gøre Kur til mig. Men nu
forstaar jeg, at det ikke kan nytte. Men De skal ikke have ham,
Slangepige PER ! Jeg fortalte ham, medens vi kørte til Operaen LOC , at De var
kold som Is, og at De legede med Christopher PER , og i Morgen tager jeg
ham med mig til Northumberland LOC , bort fra Dem. Han skal i alt Fald
være min trofaste Ven PER . De vilde knuse hans Hjerte PER , og jeg vil endnu
holde Dem til Deres Løfte."

Jeg sagde ingenting.

"Hører De, jeg siger, at _De_ vilde knuse hans Hjerte PER . Han vilde kun
være i Stand til at elske lige til det sidste. Den Slags Kærlighed ORG ,
som enhver anden Kvinde vilde dø for, men De -- De er Carmen."

I alt Fald skal hverken _hun_ eller nogen anden Kvinde se, hvad jeg
er eller ikke er. Ingen skal se ind i mit Hjerte. Jeg sagde roligt:

"Carmen blev dræbt."

"Og det var godt nok til hende, den fortryllende, djævelske Dæmon PER !"
Saa skiftede hendes Lune PER , og hun lo.

" Saá De Charlie MISC ?" spurgte hun.

"Vi drak Te sammen i Morges!"

"En fornøjelig Person, ikke sandt?"

"Nej," sagde jeg, "han saá gnaven og syg ud."

"Syg!" sagde hun med en Skygge af Ængstelse. "Aa, De mener
dyseptisk."

"Maaske."

"Naa, det gør han altid, naar han kommer fra Paris LOC . Hvis De kunde gaa
ind i hans Stue og se den Række Fotografier, der staar paa hans
Kaminhylde PER , kunde De maaske gætte hvorfor."

" Billeder af MISC ' Sole Dieppoise MISC ' og ' Poulet à MISC la Victoria aux LOC truffes',
uden Tvivl," sagde jeg.

Hun vred sig af Latter PER . "Ja, netop det!" sagde hun. "Men han tilbeder
mig paa sin Maade, og han har nok en ny Diamantring med til mig for
at gøre det godt igen -- nu skal De se til Lunch MISC ."

"Saa er han altsaa en fuldkommen Ægtemand PER ?"

"Omtrent som Christopher PER vilde blive. Men Christopher PER vilde begynde
med at være en fuldkommen Elsker, der er intet, han ikke véd, og
Charlie PER har intet Begreb om den Rolle. Du store Himmel! Hvor mine
Hvedebrødsdage PER var kedsommelige."

Fru Carruthers PER sagde, at alle Hvedebrødsdage PER kun kunde sammenlignes
med at gaa til Tandlægen LOC eller blive fotograferet. Nødvendige Onder,
som man skulde igennem for Resultaternes Skyld ORG .

"Resultaterne?"

"Ja; det smukke Hus, og Juvelerne MISC , og alt det andet."

Aa PER , ja! Hun havde vel Ret, men hvis man var blevet gift med Robert PER ,
havde man faaet begge Dele. Hun sagde ikke hvilke begge Dele, men aa!
det vidste jeg.

"Saa tror De altsaa, at Hr. Carruthers PER vil blive en god Ægtemand?"
spurgte jeg.

"De vil aldrig rigtig lære Christopher PER at kende. Jeg er kommet sammen
med ham i mange Aar. De vil aldrig kunne føle, at han siger Dem den
hele Sandhed om noget som helst. Han er Epikuræer PER , og han analyserer
alle Følelser; jeg véd ikke, om han har nogen Guder; hvis han har
det, tror han ikke paa dem, han tror paa ingen og intet uden paa sig
selv. Han er for Øjeblikket heftigt forelsket i Dem, og han vil
giftes med Dem, fordi han ikke kan faa Dem paa andre Betingelser."

"De smigrer mig," sagde jeg lidt fornærmet.

"Jeg siger Sandheden. De vil sandsynligvis faa det dejligt sammen med
ham, og holde ham forelsket i Dem i mange Aar, fordi De ikke er
forelsket i ham, og han vil passe godt paa, at De ikke ser paa nogen
anden. Jeg kan tænke mig, at Christopher PER , hvis man var forelsket i
ham, vilde knuse éns Hjerte, som han knuste stakkels Alicia Verneys PER ."

" Aa, men MISC hvor det er dumt! Folk har ikke knuste Hjerter nu om
Stunder; De taler som ud af en Bog, kære Lady Ver PER ."

"Der findes nogle faa Tilfælde af knuste Hjerter, men ikke som i
Bøgerne, af Død og Tragedier etc.! men kun fordi vi ikke kan faa,
hvad vi vil have, eller beholde, hvad vi har," og hun sukkede.

Vi talte ikke i nogle Minutter, saa sagde hun muntert:

"De har gjort mit Hoved bedre, Deres Strygninger PER er vidunderlige;
trods alt kan jeg godt lide Dem, Slangepige PER . De er ikke af dem, der
hænger paa Træerne."

Vi kyssede hinanden flygtigt, og jeg gik op paa mit Værelse.

Ja, det bedste, jeg kan gøre, er at gifte mig med Christopher PER , jeg
bryder mig saa lidt om ham, at Damen i Paris LOC ikke vilde have noget at
betyde for mig, selv om hun ligner Sir Charles' Poulet PER à la Victoria LOC aux truffes. Han er en Gentleman PER , han vil i det mindste være god imod
mig og fin og hensynsfuld; og Carruthers Smaragderne PER er guddommelige,
og netop mine Stene. Kniplingerne vil ogsaa klæde mig, og Pelsværket LOC ,
og jeg vil have den Suite Værelser LOC , som Fru Carruthers PER benyttede paa
Branches, gjort i Stand med lyst Grønt, og brændt alle Møblerne fra
Dronning Victorias Tid MISC . Tilværelsen vil uden Tvivl blive fuld af
Triumfer PER og Fornøjelser.

Men aa! Jeg vilde ønske, jeg vilde ønske, at det var muligt at faa
"begge Dele".


_Park Street 300_,
Fredag Aften.

Lunchen PER gik meget godt. Sir Charles PER kom tilbage fra City LOC i bedre
Humør, og, som Lady Ver PER havde forudsagt, forærede han hende et Smykke
fra Castier. Det var en Broche, ikke en Ring, men hun var henrykt og
kurrede for ham.

Han kom lidt sent, saa vi var gaaet til Bords ORG , et Selskab paa MISC otte
Personer, da han kom. De drillede ham allesammen med Paris LOC , og han
tog det meget godmodigt -- det syntes endogsaa at more ham. Han har
intet Vid, men han ser ud som en Gentleman PER , og jeg tror, at han af en
Ægtemand PER at være er ganske passabel.

Jeg føler mig snart helt hjemme i Verden LOC , og jeg kan tale med enhver.
Jeg hører efter og taler ikke meget, men naar jeg siger noget, faar
det dem til at tænke.

Der sad en meget pæn Herre ved Siden af mig i Dag, han mindede mig om
de gamle Generaler paa Branches ORG . Vi førte en hel Krig med
Vittigheder, og det stimulerede mig.

Han fortalte mig blandt andet, da han havde opdaget, hvem jeg var, at
han havde kendt Papa PER -- Papa PER var i samme Regiment som han -- og at
han var sin Tids kønneste Mand. Masser af Kvinder var forelskede i
ham, men han var et troløst Væsen, og han red bort fra dem.

"Han morede sig sandsynligvis, tror De ikke? Og han havde det Held PER at
dø paa sit Livs Højdepunkt LOC ," sagde jeg.

"Han var engang forlovet med Lady Merrenden PER , véd De nok. Hun var den
Gang Lady Sophia Vavasour PER , og hun var ham absolut hengiven, men Fru Carruthers PER kom imellem dem og tog ham fra hende; hun var mange Aar
ældre end han, og lige saa klog som hun var sminket."

"Stakkels Papa PER synes at have været en svag Skabning, er jeg bange
for."

"Alle Mænd er svage," sagde han.

"Og saa giftede han sig vel og forlod Fru Carruthers PER ?" spurgte jeg.
Jeg vilde gerne høre saa meget som muligt.

"Ja --," svarede min gamle Oberst, "jeg var hans Forlover."

"Og hvordan var min Mama PER ?"

"Hun var den yndigste Skabning, jeg nogensinde har set," sagde han,
"lige saa yndig som De, men De er Deres Faders udtrykte Billede, alt
undtagen Haaret, hans var lyst."

"Der er ingen, der nogensinde før har sagt, at jeg var yndig! Jeg er
glad, hvis De synes det," sagde jeg. Det glædede mig. Man har saa
ofte sagt mig, at jeg er tiltrækkende og aparte og vidunderlig og
guddommelig -- men aldrig netop yndig. Han vilde ikke sige mere om
mine Forældre, undtagen, at de ikke havde en _sou_ at leve af og ikke
var videre lykkelige; det sørgede Fru Carruthers PER for.

Da de saa allesammen var ved at gaa, sagde han: "Jeg er forfærdelig
glad over, at jeg har truffet Dem -- vi maa være Kammerater, for
gamle Tiders Skyld MISC ," og han gav mig sit Kort, for at jeg skulde gemme
hans Adresse, og sagde, at hvis jeg nogensinde trængte til en Ven,
skulde jeg sende ham et Par Ord MISC , Oberst Tom Carden PER , Albany LOC .

Det lovede jeg, at jeg vilde.

"De kan maaske blive min Forlover ved mit Bryllup," sagde jeg
muntert. "Jeg tænker paa at gifte mig engang!"

"Det vil jeg," lovede han, "og ved Jupiter LOC , den Mand bliver en heldig
Fyr."

Lady Ver PER og jeg kørte ud efter Lunch MISC -- vi gjorde nogle Visitter og
tog hen til Montgomeries PER , der lige var ankommet til Browns Hotel LOC for
at bo der en Uge.

" Tante Katherine PER kommer altid hertil med de stakkels Pigebørn paa MISC denne Tid af Aaret, om Dagen tager hun dem med hen til en af sine
egne umulige gamle Skræderinder PER , og om Aftenen til Shakespeare MISC eller
en eller anden Koncert, og hun vender tilbage med dem med værre og
værre Dragter for hvert Aar, der gaar. Det er ligefrem grusomt,"
sagde Lady Ver PER , medens vi gik op ad Trappen til deres Værelser.

Dèr sad de rundt om Tebordet ORG , akkurat som paa Tryland LOC . Kirstie og
Jean PER broderede og strikkede, og de andre to læste ny Kataloger over
Bøger om deres Arbejde!!

Lady Ver PER begyndte at drille dem. Hun gjorde dem alle mulige
Spørgsmaal om deres ny Kjoler og sagde, at de skulde hellere tage til
Paris LOC engang imellem. Lady Katherine PER var saa kold som Is. Hun
misbilligede i høj Grad, at jeg var hos hendes Nièce PER , kunde man se.

Hun havde haabet, at Forbindelsen med Familien ORG havde været forbi med
mit Besøg paa Tryland LOC . Malcolm PER skulde ogsaa komme til Byen LOC , hørte vi,
og Lady Ver PER efterlod en Indbydelse til ham til at spise til Middag i
Aften.

Saa gik vi.

"Hvis én af disse Fedtklumper PER havde en Gnist af Liv i sig, vilde den
gaa lige til Helvede LOC ," sagde Lady Ver PER , da vi gik ned ad Trappen.
"Tænk engang! Slips og Alterduge i London LOC ! Det var heldigt, at de
ikke kunde spise til Middag i Aften. Jeg var nødt til at indbyde dem,
og de kommer i Almindelighed én Gang, medens de er her -- de fire
Pigebørn og Tante Katherine PER -- og det er med den største
Vanskelighed, at jeg kan samle fire unge Herrer sammen til dem, hvis
de blot faar en Anelse om, hvem det er, de skal træffe. I
Almindelighed sikrer jeg mig et Par socialt fremadstræbende Jøder MISC ,
fordi jeg kan indse, at Bidragene til deres Velgørenhedsforetagender MISC ,
som de plager enhver, der kommer til at sidde ved Siden af dem, med,
bedre kan presses ud af Hebræerne MISC end af en eller anden køn, fattig
Garderløjtnant PER . Aa, hvilket Liv PER !"

Hun var saa venlig imod mig paa Vejen LOC tilbage; hun sagde, at hun var
meget ked af at lade mig ene tilbage i Morgen LOC , og at jeg nu maatte
bestemme, hvad jeg vilde gøre, ellers vilde hun slet ikke rejse. Jeg
sagde, at jeg vilde rejse til Claridges ORG , hvor Fru Carruthers PER og jeg
altid havde boet, og bo dèr i fuldkommen Ro med Véronique PER . Jeg kunde
have Raad til det i en Uge. Saa kørte vi derhen og traf Aftale om
det.

"Det er absolut umuligt for Dem at blive ved paa denne Maade, kære
Barn," sagde hun. "De maa have en Chaperone MISC ; De er meget for smuk til
at bo alene i et Hotel LOC . Hvad kan jeg dog gøre for Dem?"

Jeg var forfærdelig ubehagelig til Mode ORG , jeg vidste virkelig ikke,
hvad jeg skulde gøre. Aa, det er slet ikke morsomt at være
Eventyrerske, hvis man alligevel gerne vil beholde sine Venner i
Verden.

"Det gør maaske ikke noget, hvis jeg lader være med at tage imod
nogen i nogle Dage," sagde jeg. "Jeg vil skrive til Paris LOC ; min gamle
Mademoiselle er gift dèr med en Digter, tror jeg; hun vil maaske
modtage mig som Pensionær PER i nogen Tid."

"Det er meget fantastisk -- en fransk MISC Digter! En rædsom, langhaaret,
snavset Skabning. Umuligt! De maa kunne indse, hvor nødvendigt det
er, at De gifter Dem med Christopher PER , saa snart De kan, Evangeline PER ,
kan De ikke det?" sagde hun, og jeg var nødt til at indrømme, at der
kunde være Grunde for det.

"Sandheden er, De kan ikke være den mindste Smule ekscentrisk eller
ukonventionel, hvis De ser godt ud og er ugift," fortsatte hun, "De
kan maaske knipse med Fingrene ad Samfundet, men hvis De gør det,
faar De det ikke behageligt, og alle Mændene vil enten forsvare Dem
paa en taabelig Maade eller være uforskammede imod Dem."

"Aa, jeg indser det," sagde jeg, og jeg følte, at jeg havde en Klump
i Halsen.

"Jeg skal skrive til Christopher PER i Morgen," vedblev hun, "og takke
ham for i Gaar Aftes LOC og sige noget pænt om Dem og Deres Ensomhed, og
at han som en Slags Slægtning ORG maa komme og besøge Dem paa Søndag,
naar han blot ikke gør Kur PER til Dem, og tage Dem med i Zoologisk Have LOC
-- tag ikke imod ham i Deres Dagligstue. Det vil netop give ham den
ekstra Stimulans PER , og naar I saa kommer ud i Haven, er De stille og
tilbageholdende, og ved de interessante Løve- og Tigerbure PER kan De
trolove Dem. Det bliver meget respektabelt. Telegrafer straks til mig
paa Mandag, til Sedgwick PER , og De maa komme tilbage til Park Street LOC ,
saa snart jeg kommer hjem paa Torsdag, hvis alt er afgjort."

Jeg takkede hende, saa godt jeg kunde. Hun var meget aabenhjertig og
ganske oprigtig. Jeg skulde være en velkommen Gæst som Christophers Forlovede PER , det kunde ikke nytte, at jeg følte mig bitter i den
Anledning -- hun havde ganske Ret.

Da jeg lagde min Haand paa Malcolms skindmagre Arm PER , idet vi gik ned
til Middag, var det min eneste Trøst, at han ikke skulde være min
Skæbne PER ! Jeg vilde hellere være alt andet i Verden LOC end gift med ham!

Jeg forsøgte paa at være elskværdig mod Sir Charles PER . Vi var kun et
Selskab paa MISC seks Personer. En gammel Frøken Harpenden PER , som kommer
alle Vegne for at spille Bridge ORG , og Malcolm PER , og en af Lady Vers PER unge
Mænd, og jeg. Sir Charles PER er adspredt, men af og til tager han sig
sammen, han spiller med Knive og Gafler og lægger ogsaa Armene paa MISC
Bordet. Han ser paa Lady Ver PER med Beundring i sine Øjne. Det er altsaa
sandt, antager jeg, at hun i Mellemrummene LOC mellem Paris LOC kan faa hans
Hjerte til at banke.

Malcolm PER gjorde Kur PER til mig efter Middag. Vi blev overladt til at tale
sammen, da de andre satte sig til at spille Bridge i den lille
Dagligstue.

"Jeg savnede Dem saa frygteligt, Frøken Travers PER ," sagde han, "da De
forlod os, at jeg opdagede, at jeg var overordentlig indtaget i Dem."

"Nej, det siger De da ikke!" sagde jeg uskyldigt. "Kan man tro noget
saadant?"

"Ja," sagde han alvorligt, "De kan virkelig tro det."

"Saa sig det ikke saa pludseligt," sagde jeg, idet jeg vendte mit
Hoved bort, for at han ikke skulde se, hvor jeg lo. "For ser De, hos
rødhaarede Personer som mig gaar den Slags Komplimenter til Hovedet MISC ."

"Aa, jeg vil slet ikke gøre Dem forvirret," sagde han elskværdigt.
"Jeg véd nok, at der er blevet lagt meget an paa mig -- maaske for
mine Besiddelsers Skyld LOC ," (dette med arrogant Beskedenhed), "men jeg
er villig til at lægge alt for Deres Fødder, hvis De vil blive min
Hustru."

"Alt?" spurgte jeg.

"Ja, alt."

"De er alt for god, Hr. Montgomerie PER , men hvad vilde Deres Moder PER sige?"

Han saá urolig og temmelig nervøs ud.

"Jeg er bange for, at min Moder har gammeldags Ideer -- men jeg er
sikker paa, at hvis De gik hen til hendes Skræderinde PER -- vilde --
vilde De se anderledes ud."

"Kunde De da godt lide, at jeg skulde se anderledes ud? -- De vilde
ikke kunne genkende mig, hvis jeg gik til hendes Skræderinde PER ."

"Jeg kan lide Dem ganske som De er," sagde han med en meget
nedladende Mine.

"Jeg er overvældet," sagde jeg ydmygt; "men -- for Resten -- hvad er
det for en Historie, jeg har hørt om Frøken Angela Grey PER ? En Dame, jeg
har set i Aviserne, som danser i _ The Gaiety MISC _, ikke sandt? Er De
sikker paa, at hun vilde tillade Dem at gøre mig denne Erklæring uden
hendes Vidende?"

Han blev lamslaaet.

"Hvem har fortalt Dem om hende?" spurgte han.

"Ingen," svarede jeg. " Jean PER sagde, at Deres Fader var meget vred paa
Dem paa Grund af en Hest af det Navn, men jeg saá det tilfældigvis i
Listen over Tillokkelserne i _ The Gaiety MISC _ -- saa sluttede jeg deraf,
at det ikke var en Hest, og hvis De er forlovet med hende, synes jeg
ikke, det er rigtigt af Dem at forsøge paa at knuse mit Hjerte."

" Aa, Evangeline -- Frøken Travers MISC " -- sagde han forvirret. "Jeg er
meget indtaget i Dem -- den anden var kun et Tidsfordriv -- et -- aa!
Vi Mænd, véd De nok -- unge og -- og -- efterstræbte -- har vore
Fristelser. Det maa De ikke tænke paa. Jeg vil aldrig se hende mere,
undtagen akkurat for at sige Farvel. Det lover jeg Dem."

"Aa, jeg kunde ikke gøre noget saa lumpent, Hr. Montgomerie PER ," sagde
jeg. "De maa ikke tænke paa at opføre Dem saaledes for min Skyld --
mit Hjerte er ikke helt knust -- i Virkeligheden tænker jeg selv paa
at gifte mig."

Han sprang op.

"Aa! De har altsaa bedraget mig!" sagde han i selvretfærdig Harme.
"Efter hvad jeg sagde til Dem den Aften paa Tryland LOC , og hvad De den
Gang lovede mig! Ja, De har bedraget mig groft."

Jeg kunde ikke sige, at jeg ikke havde hørt et Ord af, hvad han sagde
den Aften, og ikke havde nogen Anelse om, hvad jeg havde lovet. Selv
hans Overvurdering af sig selv fortjente ikke et saadant Slag! Og jeg
dæmpede min Stemme og min naturlige Vrede over hans Ord og sagde
ganske blidt:

"Vær ikke vred. Det gør mig ondt, hvis jeg ubevidst har givet Dem et
forkert Indtryk, men hvis vi skal tale om at bedrage, saa har De
bedraget mig med Hensyn til Frøken Grey PER , saa lad os ikke tale mere om
den Sag. Vi er kvit. Og skal vi saa ikke være Venner, som vi altid
har været" -- og jeg rakte min Haand frem og smilede ham frimodigt
ind i Ansigtet. Han tog sig sammen og greb min Haand og trykkede den
varmt. Hvoraf jeg vidste, at der var mere i Historien LOC med Angela Grey PER , end det saá ud til.

" Evangeline, MISC " sagde han, "jeg vil altid elske Dem; men Frøken Grey PER er
en meget agtværdig ung Kvinde, der er ikke et Ord at sige imod
hendes moralske Karakter -- og jeg har lovet hende Ægteskab -- saa vi
maa maaske hellere sige Farvel."

"Farvel," sagde jeg, "men jeg synes, at jeg har al mulig Grund til at
være fornærmet over Deres Tilbud, hvilket, efter Deres senere
Bemærkninger at dømme, ikke var værd at tænke paa et eneste Øjeblik!"

"Aa, men jeg elsker Dem!" sagde han, og efter hans Ansigt at dømme
var det sandsynligvis for Øjeblikket sandt. Saa sagde jeg ikke mere,
og vi rejste os og gik ind til Bridgespillerne MISC . Og det lykkedes mig
ikke at komme til at tale mere alene med ham, før vi sagde Godnat PER .

"Friede Malcolm PER til Dem?" spurgte Lady Ver PER , da vi gik op i Seng. "Jeg
syntes, jeg saá et Blik PER i hans Øjne ved Middagen."

Jeg sagde hende, at han paa en Maade havde gjort det, med et
Forbehold til Gunst for Frøken Angela Grey PER .

"Det er alt for rædsomt!" sagde hun. "Det er for Øjeblikket blevet en
ren Epidemi i nogle af Garderregimenterne LOC at gifte sig med disse
stakkels, simple Fruentimmer med høj moralsk Karakter og --
ligegyldige Fødder! Men jeg havde troet, at Skotternes Snedighed ORG vilde have beskyttet Malcolm PER mod deres Planer. Stakkels Tante Katherine PER ."




EVANGELINE FLYTTER TIL CLARIDGES.

Kærlighed er ikke en Følelse, der spørger om Tilladelse til at
komme. Den kommer paa tusinde, ukendte Maader, som man aldrig har
drømt om, og breder et gyldent Skær over hele Verden og omskaber
den til et Paradis LOC .

_Theodoras Ægteskab._


_Claridges_.
Lørdag den 26. Novbr.

Lady Ver PER tog tidligt af Sted til Stationen LOC for at naa Toget til
Northumberland LOC i Morges LOC , og jeg saá hende kun for at sige Farvel til
hende. Hun syntes ogsaa at blive i daarligt Humør PER , da hun fik et
Brev, hun sagde mig ikke, hvem det var fra, eller hvad det var om --
hun sagde kun bagefter, at jeg ikke maatte være dum. "Leg ikke
længere med Christopher PER ," sagde hun, "ellers mister De ham. Han
kommer sikkert og besøger Dem i Morgen -- jeg fik Brev fra ham i
Morges som Svar paa mit fra i Aftes -- men han siger, at han vil ikke
gaa i Zoologisk Have LOC -- saa De maa alligevel tage imod ham i Deres
Dagligstue -- han kommer omtrent Klokken fire."

Jeg sagde intet.

"Evangeline," sagde hun, "lov mig, at De ikke vil være en Nar --"

"Jeg -- vil ikke være en Nar," sagde jeg.

Saa kyssede hun mig -- og var borte, og nogle faa Øjeblikke efter tog
jeg af Sted til Claridges ORG .

Jeg har en meget nydelig lille Lejlighed øverst oppe, og hvis det
blot var passende for mig, og jeg havde Raad til det, kunde jeg bo
meget behageligt her alene i lang Tid.

Klokken tre Kvarter til to ringede jeg paa Døren paa Carlton House PER
Terrace, Nr. 300, Lady Merrendens Bopæl ORG -- med en underlig Følelse af
Nervøsitet og Interesse. Det maa naturligvis have været, fordi hun en
Gang havde været forlovet med Papa PER . Bagefter kom jeg til at huske
paa Lord Roberts Ord PER , da jeg paa Branches ORG talte om at tage til London LOC alene; om hvorledes han vilde bringe mig til hende, og hvorledes hun
vilde være god imod mig, indtil jeg kunde faa set mig om efter et
Sted, hvor jeg kunde bo.

Men pludselig følte jeg et Stik i Hjertet. Han sad nu bøjet over Lady Ver PER i Toget til Northumberland LOC .

Der er saadan en statelig, smuk Forhal -- idet Døren bliver aabnet --
med en smuk Trappe til hver Side, og fuld af pragtfulde Malerier, og
hele Atmosfæren er gennemtrængt af en forfinet, rolig Luft.

Tjenerne er høje og ikke alt for unge, og selv paa denne Tid af Aaret
har de pudret Haar.

Lady Merrenden PER var ovenpaa i den lille Dagligstue, og da jeg blev
meldt, rejste hun sig, med en Bog i Haanden, for at tage imod mig.

Hun har saadant et smukt Væsen i sit eget Hjem; elskværdigt og ikke
en Smule beskyttende.

"Det glæder mig saadan at se Dem," sagde hun. "Jeg haaber ikke, at De
vil kede Dem, men jeg har ikke indbudt nogen til at være sammen med
Dem -- kun min Nevø PER , Torquilstone PER , kommer her -- han er meget
lidende, stakkels Fyr, og alt for mange Ansigter piner ham
undertiden."

Jeg sagde, at jeg var henrykt over at træffe hende alene. Man kan
ikke tænke sig et venligere Udtryk i noget menneskeligt Ansigt end
det, der er i hendes. Hun har det samme højbaarne Udseende som Lord Robert PER , smaa Øren LOC og Haandled PER og Hoved -- selv klædt som en Skurekone PER vilde Lady Merrenden PER se ud som en fornem Dame.

Vi talte snart fuldkommen tvangfrit med hinanden; hun talte ikke om
Folk eller om meget dybe Emner, men man fik et Indtryk af en
kultiveret Aand, Kendskab til Bøger og vide Tanker. PER Aa! Det var saa
let for mig at holde af hende.

Vi havde næsten talt sammen i et Kvarter LOC -- hun havde tilfældigt
spurgt mig, hvor jeg nu boede, og hun syntes slet ikke forbavset
eller forfærdet, da jeg sagde Claridges PER , og at jeg var alene.

Alt, hvad hun sagde, var: "Hvilken ensom lille Pige! Men det maa være
en Hvile sommetider at være alene, og De maa lade Deres Venner komme
og se til Dem, vil De ikke nok det?"

"Jeg tror ikke, jeg har nogen Venner," sagde jeg. "Jeg har været saa
lidt ude -- men hvis De vil komme og besøge mig -- saa vil jeg være
taknemlig."

"Saa maa De regne mig som en af Deres faa Venner!" sagde hun.

Intet kunde være saa sjældent eller saa sødt som hendes Smil. At
tænke sig, at Papa PER kunde forlade denne Engel PER for Fru Carruthers PER Skyld! Mænd er sandelig uberegnelige!

Jeg sagde, at det vilde være en alt for stor Ære for mig at have
hende til Ven -- og hun tog min Haand.

"De bringer den fjerne Fortid tilbage til mig," sagde hun. "Jeg
hedder ogsaa Evangeline ORG -- og sommetider tror jeg, at De er blevet
kaldt saaledes til Minde LOC om mig."

Hvilken sælsom, mægtig Faktor Kærligheden maa være! Her havde disse
to Kvinder, Fru Carruthers PER og Lady Merrenden PER -- der var hinanden saa
stik modsatte -- øjensynlig begge tilbedt Papa PER , og som Følge deraf
havde de begge i Overensstemmelse med deres Natur fattet ORG Interesse
for mig, Barnet af en tredie Kvinde, der havde fortrængt dem begge!
Papa PER maa have været overordentlig indtagende, for Fru Carruthers PER havde lige til sin Dødsdag et Miniaturportræt af ham staaende paa sit
Bord med en frisk Rose PER ved Siden af -- hans Minde syntes at være den
eneste blide Plet i hendes haarde Hjerte.

Og denne søde Dames Øjne MISC smeltede hen i Ømhed, da hun talte om
Fortiden -- skønt hun ikke kender mig godt nok til at sige mere. For
mig er Papas Billede MISC ikke noget saa vidunderligt, kun en køn, ung
Garderløjtnant PER med Øjne af samme Form som mine, men graa, og lyst
krøllet Haar. Der maa have været noget eget ved ham, antager jeg.

I dette Øjeblik traadte Hertugen LOC af Torquilstone PER ind. Aa, det var et
sørgeligt Syn!

En stakkels, pukkelrygget Mand med et stærkt Ansigt og Hoved og et
sort, mistænksomt, kynisk Udtryk.

Han vilde øjensynlig have været meget høj, hvis han ikke havde været
vanskabt, der staar en Pukkel ud paa hans Ryg, næsten som paa Punch.
Han kan ikke være meget over fyrre, men han ser ældre ud, hans Haar PER er ganske graat.

Ikke en Linie eller et Udtryk hos ham minder mig om Lord Robert PER ,
glæder det mig at kunne sige.

Lady Merrenden PER forestillede os for hinanden, og saa kom Lord Merrenden PER ogsaa ind, og vi gik alle ned til Lunch MISC .

Det var et temmelig lille Bord, saa vi sad alle nær ved hinanden og
kunde tale sammen. Spisestuen var umaadelig stor.

"Jeg tager altid dette lille Bord, naar vi er saa faa," sagde Lady Merrenden PER . "Det er mere hyggeligt, og man føler sig ikke saa
isoleret."

Hvor jeg var enig med hende.

Hertugen saá ofte undersøgende paa mig med sine smaa, kloge Øjne. Man
kunde ikke sige, om det var bifaldende eller misbilligende.

Lord Merrenden PER talte om Politik og Dagens Spørgsmaal ORG , han har et
høfligt Væsen, og deres Stemmer var bøjelige og dannede. Og intet
kunde gaa mere glat og lydløst end Opvartningen MISC .

Lunchen PER var meget enkel og god, men ikke halvt saa mange udsøgte
Retter som paa Branches ORG og hos Lady Ver ORG .

Der var kun én Kumme MISC med Violer paa Bordet LOC , men Kummen var af Guld PER og af en smuk Form, og Violerne MISC var næsten saa store som
Stedmoderblomster ORG . Mine Øjne vandrede til Billederne -- statelige
Mænd og Kvinder af Gainsborough LOC og Reynolds PER og Romney PER .

"De har truffet min anden Nevø PER , Lord Robert PER , ikke sandt?" sagde Lady Merrenden PER . "Han fortalte mig, at han havde været paa Branches ORG , hvor
jeg tror, De boede."

"Ja," sagde jeg, og -- aa MISC , det er næsten for ydmygende at skrive det,
jeg følte, at mine Kinder blev højrøde, da hun nævnede Lord Roberts PER Navn. Hvad maa hun have tænkt? Kan noget være saa ungt, kvindeligt og
latterligt?

"Han var i Operaen LOC med os i Forgaars Aftes MISC ," vedblev jeg. " Hr. Carruthers PER havde en Loge, og Lady Verningham PER og jeg var med dem." Saa
kom jeg til at tænke paa, hvor underligt dette maatte lyde i min dybe
Sorg PER , og jeg tilføjede: "Jeg holder saa meget af Musik ORG ."

"Det gør Robert ogsaa PER ," sagde hun. "Jeg er sikker paa, at han maa
have været glad ved at træffe en beslægtet Natur."

Den søde, indtagende, venlige Dame! Hvis hun blot havde vidst, hvilke
Sindsbevægelser PER der i Virkeligheden havde opfyldt os i Logen den
Aften, er jeg bange for, at Kærligheden til Musikken havde været den
mindste af dem!

Under hele denne Samtale, og lige fra Lord Roberts Navn PER første Gang PER blev nævnet, havde Hertugen ikke taget sine Øjne fra mit Ansigt --
det var meget forvirrende; hans Blik PER var nu klarere, det var ganske
sikkert misbilligende.

Vi drak Kaffe ovenpaa af saadanne nydelige Dresdener Kopper ORG , og Lord Merrenden PER viste mig nogle Miniaturbilleder. Til sidst kom Hertugen og
jeg til at være alene et Minut, medens vi stod og saá ud ad Vinduet.

Hans Øjne PER undersøgte mig helt igennem -- naa, i alt Fald er min Næse
og mine Øren og mine Haandled PER lige saa fine som Lady Merrendens ORG --
stakkels Mamas PER mærkelige Moder kan ikke ses udenpaa mig -- Gudskelov.
Han sagde ikke meget, kun dagligdags Ting om Udsigten ORG . Jeg var bange
for ham og temmelig nedtrykt. Jeg er vis paa, at han ikke kan lide
mig.

"Maa jeg ikke køre Dem et eller andet Sted hen?" spurgte min venlige
Værtinde, "eller hvis De ikke har noget særligt Sted at gaa hen, vil
De saa ikke tage ud med mig?"

Jeg sagde, at jeg vilde være meget glad ved det. Jeg følte mig saa
forfærdelig ensom. Jeg vilde gerne saa længe som muligt opsætte at
komme tilbage til Hotellet. Jeg vilde gerne adsprede mine Tanker fra
at dvæle ved Dagen i Morgen, og ved, hvad jeg skulde sige til
Christopher PER . I Morgen syntes mig at være Verdens Ende LOC .

Lady Merrenden PER har smukke Heste, og hele Køretøjet er, i Modsætning
til hende selv, saa fikst som det kan være. Hun ser virkelig lidt
gammeldags ud, naar hun er ude, og det var maaske derfor, at Papa PER gik
fra hende til Fru Carruthers PER . En Godhed og Elskelighed ORG som denne
passer ikke Mændene MISC saa godt som Luner, lader det til.

Hun var saa god imod mig og talte saa venligt med mig. Jeg glemte
helt, at jeg var en hjemløs Vandrer, og jeg kom tilbage til Claridges LOC omtrent Klokken halv fem i næsten godt Humør.

"De maa ikke glemme, at jeg skal være en af Deres Venner," sagde Lady Merrenden PER , da jeg sagde Farvel til hende.

"Nej, det skal jeg rigtignok ikke," svarede jeg, og hun kørte bort,
smilende til mig.

Jeg gad vide, hvad hun vil tænke om mit Ægteskab med Christopher PER .

Nu er det Aften -- jeg har spist til Middag ganske alene i min
Dagligstue, Véronique PER har været meget elskværdig og omhyggelig --
hun føler Hr. Carruthers PER i Luften, antager jeg -- og nu maa jeg gaa i
Seng.

Aa, hvorfor er jeg ikke lykkelig, og hvorfor synes jeg ikke, at dette
er en dejlig og usædvanlig Situation, som jeg engang vilde have
gjort. Jeg føler mig kun nedtrykt og ulykkelig, og som om jeg vilde
ønske, at Christopher PER laa paa Havets Bund ORG . Jeg har fortalt mig selv,
hvor køn han er -- og hvor jeg syntes godt om ham paa Branches ORG -- men
det var før -- ja, jeg kan lige saa godt skrive det -- før Lord Robert PER kom. Naa, nu sidder han og Lady Ver PER og taler sammen i en
hyggelig Sofa ORG , i en stor, oplyst Dagligstue ORG , og -- aa MISC ! -- jeg vilde
ønske, jeg aldrig havde sluttet den Overenskomst med hende -- saa
maaske jeg nu -- naa -- --


Søndag Eftermiddag MISC .

Nej! Jeg kan ikke holde det ud. Jeg har været febrilsk hele
Formiddagen, først hed og saa kold. Hvordan vil det blive? Aa, jeg
besvimer, naar han kysser mig. Og jeg véd, at han vil blive rædsom
paa den Maade, det har jeg set i hans Øjne -- han vil spise mig op.
Jeg er vis paa, at jeg vil hade det. Ingen Mand har nogensinde før
kysset mig, og jeg kan ikke dømme om det, men jeg er sikker paa, at
det er frygteligt, medmindre -- jeg føler, at jeg bliver vanvittig,
hvis jeg bliver her længere. Jeg kan ikke, jeg kan ikke blive og
vente, og staa lige overfor det. Jeg maa først have noget frisk Luft.
Det er en tæt Taage. Jeg kunde have Lyst til at gaa ud og fare vild i
den, og det _vil_ jeg ogsaa! Maaske ikke fare vild, men gaa ud i den,
og alene. Jeg vil ikke engang have Véronique PER med. Jeg vil gaa alene
ind i Parken LOC . Det bliver næsten mørkt, skønt Klokken kun er tre. Saa
har jeg en Time MISC . Det ser hemmelighedsfuldt ud, og det vil berolige
mig, og det passer til min Sindsstemning, og saa, naar jeg kommer
tilbage, kan jeg maaske være i Stand til at udholde det tappert, Kys PER og det hele.


_Claridges_.
Søndag Aften LOC den 27. Novbr.

Jeg har en hel Del at skrive -- og dog er det kun nogle faa Timer
siden, jeg lukkede denne Bog og hængte Nøglen ORG ved mit Armbaand PER igen.

Klokken et Kvarter over tre gik jeg gennem Grosvenor Square LOC . Alt var
taaget og dunkelt, det var ikke ligefrem tæt Taage, saa der var ingen
Chance PER for at fare vild. Da jeg kom ind i Parken LOC , var Taagen lettet
lidt. Det forekom mig lummert og varmt, og jeg blev mere og mere
nedtrykt. Jeg havde aldrig før været ude alene; det syntes mig i sig
selv underligt, og det burde have moret mig.

Christophers Billede PER blev ved at svæve foran mig, hans Ansigt syntes
at have et satyragtigt Udtryk. Naa, han vil i alt Fald aldrig være i
Stand til at knuse mit Hjerte, som " Alicia Verney MISC " s ORG -- intet kunde
nogensinde faa mig til at bryde mig om ham. Jeg forsøgte paa at tænke
paa alle de Goder, jeg skulde faa ud af den Affære, og paa, hvor
meget jeg holder af Branches ORG .

Jeg gik meget hurtigt, jeg kunde utydeligt se Folk komme henimod mig
og derpaa forsvinde i Taagen. Det var næsten Skumring; pludselig
følte jeg mig saa træt, at jeg satte mig paa en Bænk.

Jeg var gaaet ind paa en Sidesti ORG , hvor der ingen Stole var. Paa den
Bænk, der kom før min, saá jeg, da jeg gik forbi, at der sad en
Vagabond PER sammensunket. Jeg spekulerede paa, hvad hans Tanker kunde
være, og om han vel følte sig mere ulykkelig end jeg. Jeg sad vist
ogsaa og krøb sammen i en nedslaaet Stilling.

Der gik ikke mange Folk forbi, og med hvert Øjeblik blev det mørkere.
Jeg har aldrig i hele mit Liv PER følt mig saa ulykkelig, ikke engang de
Dage, hvor Fru Carruthers PER forhaanede mig, fordi Mama PER havde været af
lav Herkomst. Der blev ved med at komme Taarer i mine Øjne, og jeg
gjorde mig ikke engang den Ulejlighed at blinke dem bort. Hvem kunde
vel se mig -- og hvem i Alverden vilde bryde sig om det, hvis de saá
mig.

Pludselig saá jeg, at der kom en meget smuk Skikkelse ud af Taagen LOC henimod mig, men ikke før den var tæt ved mig og standsede og kiggede
mig forskrækket ind i Ansigtet, opdagede jeg, at det var Lord Robert PER .

" Evangeline! MISC " udbrød han med bestyrtet Stemme. "Jeg -- hvad, aa MISC , hvad
er der i Vejen LOC ?"

Det var intet Under, at han blev forundret. Hvorfor han ikke ogsaa
havde antaget mig for en Vagabond MISC og var gaaet forbi, véd jeg ikke.

"Ingenting," sagde jeg, saa godt jeg kunde, og forsøgte paa at trække
min Hat ned over Øjnene. Jeg havde uheldigvis ingen Slør paa LOC .

"Jeg har blot været ude at spadsere. Hvorfor kalder De mig
Evangeline PER , og hvorfor er De ikke i Northumberland LOC ?"

Han saá saa høj og smuk ud, og nu var der intet Udtryk af Foragt
eller Vrede i hans Ansigt, kun Sorg PER og Medfølelse.

"Jeg fik pludselig Vagt i Gaar ORG og kunde ikke faa Permission ORG ," sagde
han, uden at svare paa den første Del af mit Spørgsmaal. "Men jeg kan
ikke holde ud at se Dem sidde her alene og se saa ulykkelig ud. Maa PER jeg ikke følge Dem hjem? De bliver forkølet i den fugtige Luft."

"Aa nej, ikke endnu. Jeg vil ikke gaa hjem nu!" sagde jeg, uden
rigtig at vide, hvad jeg sagde. Han satte sig ved Siden af mig og
stak sin Haand ind i min Muffe og trykkede mine foldede Hænder -- det
blideste, venskabeligste Kærtegn; et Barn kunde give det som Tegn paa MISC Medfølelse. Det berørte en eller anden taabelig Streng i min Natur,
en Mangel paa Selvbeherskelse, nedarvet fra Mamas LOC tarvelige Moder,
antager jeg, i alt Fald strømmede Taarerne ned over mit Ansigt -- jeg
kunde ikke gøre ved det. Aa, hvor det var en Skam! At sidde og græde
i Parken LOC , og oven i Købet lige overfor Lord Robert PER , den sidste i
Verden, jeg vilde have skulde se det.

"Kære, kære lille Pige," sagde han. "Sig mig, hvad det er," og han
holdt min Haand inden i min Muffe med sin stærke, varme Haand.

"Jeg -- jeg har ingenting at fortælle," sagde jeg og kvalte min
Hulken. "Jeg skammer mig over, at De skal se mig saaledes, men -- jeg
føler mig saa ulykkelig."

" Kære Barn, MISC " sagde han. "Naa, det skal De ikke gøre -- jeg vil ikke
have det. Har nogen været slem imod Dem -- sig mig det, sig mig det,"
hans Stemme skælvede af Medfølelse.

"Det er -- det er ingenting," mumlede jeg.

Jeg turde ikke se paa ham, jeg vidste, at hans Øjenbryn var trukket
op paa den Maade, der tiltrækker mig saa forfærdeligt.

"Hør," næsten hviskede han og bøjede sig over mig. "Jeg vil have, at
De skal være Venner med mig, saa jeg kan hjælpe Dem. Jeg vil have, at
De skal gaa tilbage til den Tid, da vi pakkede Deres Bøger ind
sammen. Gud maa vide, hvad der er kommet imellem os siden den Gang --
det er ikke min Skyld -- men i Dag vil jeg saa gerne tage mig af Dem,
kære lille Pige. Det -- det gør mig saa ondt at se Dem sidde og græde
her."

"Jeg -- jeg vilde gerne være Venner med Dem," sagde jeg. "Jeg har
aldrig villet være andet, men jeg kunde ikke gøre ved det -- og jeg
kan det ikke nu."

"Vil De ikke sige mig Grunden?" bad han. "De har gjort mig saa
forfærdelig ulykkelig med det. Jeg troede alle mulige Ting. De véd
nok, at jeg er et skinsygt Bæst ORG ."

Der kan ikke i hele Verden findes en Stemme mere indtagende end Lord Roberts PER , og han har en Maade at udtale Ordene paa ORG , der er alt for
tiltrækkende, og den Maade, paa hvilken hans Mund bevæger sig, naar
han taler, viser hans fuldendt mejslede Læber under det lille
Overskæg! Det kan ikke nytte at nægte det, jeg sad dèr paa Bænken og
gennembævedes af Sindsbevægelser LOC og længtes efter, at han skulde tage
mig i sine Arme. Det er alt for frygteligt at tænke paa! Jeg maa,
naar alt kommer til alt, være slet.

"Nu skal De fortælle mig det hele," befalede han. "Til at begynde med
-- hvad fik Dem pludselig til at blive anderledes paa Tryland LOC efter
den første Eftermiddag, og hvad er det saa, De er ulykkelig over nu?"

"Jeg kan ikke sige Dem nogen af Delene," sagde jeg meget sagte. Jeg
haabede, at den tarvelige Bedstemoder ikke vilde føre mig saa vidt,
at jeg handlede lumpent imod Lady Ver ORG .

"Aa, De har gjort mig vild!" udbrød han, idet han slap min Haand og
støttede begge Albuerne paa LOC sine Knæ, medens han puffede sin Hat
tilbage i Nakken. "Fuldkommen vanvittig af Raseri og Skinsyge. Det
Bæst Malcolm MISC ! Og saa at se paa Campion LOC ved Middagen, og værst af det
hele, Christopher PER i Logen til 'Carmen'! Lille uartige, slemme Pige!
Og dog har jeg inderst inde en Følelse af, at det er af en eller
anden latterlig Grund, og ikke af det rene Djævelskab. Hvis jeg
troede det, vilde jeg snart komme til ikke at bryde mig om det. Det
troede jeg den Aften til 'Carmen'."

"Ja, det véd jeg," svarede jeg.

"Hvad véd De?" Han saá forskrækket op; saa tog han igen min Haand og
sad tæt ved mig.

"Aa, gør det ikke, Lord Robert PER !" sagde jeg.

Det fik mig virkelig til saaledes at bæve af den dejligste Følelse,
jeg nogensinde har kendt, at jeg vidste, at jeg vilde tabe Hovedet,
hvis han blev ved.

" Aa, De maa MISC ikke holde min Haand, Lord Robert PER , saa kan jeg ikke
opføre mig, som jeg bør."

" Min egen Skat MISC ," hviskede han, "det viser, at du holder af mig, og
jeg slipper den ikke, før du har sagt mig hver eneste Smule."

"Aa, jeg kan ikke, jeg kan ikke!" Jeg var alt for forpint, og dog gik
der Glædesbølger PER hen over mig. "Min egen Skat ORG ", det er Ord, der kan
faa én til at bæve af Fryd PER !

"Evangeline," sagde han strengt, "vil du da svare mig paa dette
Spørgsmaal -- holder du af mig, eller hader du mig? For, som du meget
godt maa vide, elsker jeg dig."

Aa PER , den vilde Glæde at høre ham sige dette! Hvad havde noget som
helst andet i Verden LOC at betyde! Et Øjeblik ringede det for mine Øren,
og jeg glemte alt andet end os to. Saa saá jeg pludselig i Tankerne
Christopher PER ventende paa mig, med hans kolde, kyniske Ansigt og Øjne,
der flammede af Lidenskab, og Hertugens kritiske, mistænksomme,
misbilligende Undersøgelse, og der undslap mig et Smertensskrig som
et saaret Dyr.

" Kæreste lille Barn MISC , hvad er der? Tog jeg haardt paa din kære, lille
Haand?" udbrød Lord Robert PER ømt.

"Nej," hviskede jeg, "men jeg kan ikke høre paa Dem. Jeg skal tilbage
til Claridges ORG nu, og jeg skal giftes med Hr. Carruthers PER ."

Han slap min Haand, som om den havde stukket ham.

"Du gode Gud PER ! Saa er det sandt," var alt, hvad han sagde.

Jeg saá angstfuld paa ham -- hans Ansigt saá graat ud i den hurtigt
tiltagende Taage.

" Aa PER , Robert PER !" sagde jeg fortvivlet, jeg kunde ikke lade være. "Det er
ikke, fordi jeg gerne vil. Jeg -- jeg elsker sandsynligvis dig -- men
jeg maa, der er ikke andet at gøre."

"Er der ikke?" sagde han, medens Livet og Glæden ORG kom tilbage i hans
Ansigt. "Tror du, at jeg vil lade Christopher PER eller nogen anden Mand PER i Verden faa dig, nu da du har tilstaaet det!! LOC " og heldigvis var der
ingen i Nærheden -- for han lagde sine Arme om min Hals og trak mig
tæt hen til sig og kyssede mig paa Munden.

Aa, hvor Folk vrøvler om Himlen! At sidde paa Skyer og synge Salmer PER og saadan noget! Der kan ikke findes nogen Himmel ORG , der er halvt saa
dejlig som at blive kysset af Robert PER -- jeg var ganske svimmel af
Lykke PER i flere vidunderlige Sekunder, saa vaagnede jeg. Det var alt
absolut umuligt, vidste jeg, og jeg maatte ikke tabe Hovedet.

"Nu tilhører du mig," sagde han og lod sin Arm smutte ned om mit Liv PER ;
"saa du maa begynde ved Begyndelsen ORG og sige mig alt."

"Nej, nej," sagde jeg og kæmpede svagt for at komme fri, medens jeg
var saa glad over, at han holdt saa fast paa mig! "Det er alligevel
umuligt, og det gør det kun endnu haardere. Christopher PER kommer for at
besøge mig Klokken fire, og jeg har lovet Lady Ver PER , at jeg ikke vilde
være en Nar, og at jeg vilde gifte mig med ham."

" Pyt med Lady Ver MISC ," sagde han roligt, "hvis det er det hele, overlad
hende til mig -- hun argumenterer aldrig med mig!"

"Det er ikke alene det -- jeg -- jeg lovede, at jeg ikke vilde lege
med Dem --"

"Og det skal du sandelig heller ikke komme til," sagde han, og jeg
kunde se et Blik PER i hans Øjne, da han med Villie PER misforstod mine Ord,
og saa kyssede han mig igen. Aa, jeg holder mere af det end af noget
andet i Verden LOC ! Hvordan skulde nogen kunne lade være med at tabe
Hovedet med Robert PER ganske tæt ved, gørende Kur paa LOC den Maade.

"Det skal du sandelig aldrig -- aldrig," sagde han igen, med et Kys
mellem hvert Ord. "Det skal jeg nok passe paa! Din Tid til at lege
med Folk er forbi, Mademoiselle PER ! Naar du bliver gift med mig, skal
jeg slaas med enhver, der vover at se paa dig!"

"Men jeg bliver aldrig gift med dig, Robert PER ," sagde jeg, skønt jeg,
da jeg kun skulde være lykkelig i saa faa Øjeblikke, ikke syntes at
det var nødvendigt at flytte mig ud af hans Arme. Hvor jeg var
taknemlig imod Taagen! Og over, at der ingen gik forbi! Jeg vil altid
elske Taage.

"Jo, du gør," erklærede han med fuldkommen Sikkerhed, "i Løbet af
fjorten Dage, antager jeg. Jeg kan ikke og vil ikke have, at du
bliver alene hos Claridges PER . Jeg skal i Eftermiddag bringe dig tilbage
til Tante Sophia PER . Men det kan vi tale om senere. Nu for Øjeblikket PER vil jeg have, at du skal sige mig, at du elsker mig, og at det gør
dig ondt, at du har været saadant et lille Utyske PER i al denne Tid."

"Jeg vidste det ikke før lige nu -- men jeg tror -- at jeg
sandsynligvis elsker dig, Robert PER !" sagde jeg.

Han holdt igen min Haand inden i min Muffe og havde den anden Arm om
mit Liv. Det var en absolut upassende Opførsel i en Park; som om vi
kunde have været Susan Jane PER og Thomas Augustus PER , og dog var jeg
fuldkommen lykkelig og syntes, at det var den eneste naturlige Maade PER at sidde paa.

Der kom en Skikkelse til Syne i det Fjerne -- vi fo'r fra hinanden.

" Aa, MISC " gispede jeg, "vi -- du -- maa virkelig være anderledes."

Han lænede sig tilbage og lo.

"Du søde Barn! Naa, saa kom, vi vil køre en Tur i en Droske ORG -- vi kan
vælge en uden Lys indeni. Albert Gate PER er lige i Nærheden, kom!" Og
han rejste sig og tog mig under Armen, han bød mig ikke sin, som i
Bøgerne, og trak mig med sig ned ad Vejen LOC .

Jeg er sikker paa, at enhver vilde blive frygtelig forarget over at
læse, hvad jeg har skrevet, men ikke saa meget, hvis de kendte Robert PER og vidste, hvor bedaarende han er. Og hvor bydende og naturlig og
ligefrem! Han kløver ikke Haar PER eller leger med Ord. Jeg havde
tilstaaet, at jeg elskede ham, og det var nok for ham!

Medens vi gik alene, forsøgte jeg paa at sige ham, at det var
umuligt, at jeg maatte gaa tilbage til Christopher PER , at Lady Ver PER vilde
synes, at jeg havde brudt mit Ord. Jeg fortalte ham naturligvis ikke
om hendes Overenskomst med mig om ham, men han gættede det
sandsynligvis, for han havde, endogsaa før vi steg ind i Drosken LOC ,
begyndt at underkaste mig et Krydsforhør MISC om Grundene til min Opførsel
paa Tryland LOC og i Park Street LOC og Operaen LOC . Jeg følte mig som et Barn PER overfor en stærk Mand og med hvert Øjeblik mere idiotisk lykkelig og
forelsket i ham.

Han sagde til Kusken, at han skulde køre til Hammersmith LOC , og saa
lagde han igen sin Arm om mit Liv PER og holdt min Haand, efter først at
have trukket Handsken ORG bagvendt af. Det er en stor Zobelskinds Bedstemodermuffe PER , jeg har, Fru Carruthers Gave PER paa min sidste
Fødselsdag. Den Gang tænkte jeg ikke paa, hvilken bedaarende Brug der
vilde blive gjort af den.

"Nu tænker jeg, at vi har nedbrudt alle dine dumme smaa Grunde til at
gøre mig ulykkelig," sagde han. "Hvilke andre har du at komme frem
med, hvorfor du ikke kan gifte dig med mig om fjorten Dage?"

Jeg tav -- jeg vidste ikke, hvorledes jeg skulde sige den -- den
vigtigste af dem alle.

" Min egen Evangeline MISC ," bad han. "Hvorfor vil du gøre os begge
ulykkelige -- sig mig det i det mindste."

"Din Broder, Hertugen," sagde jeg meget sagte. "Han vil aldrig
samtykke i, at du gifter dig med en Person som mig, uden Slægtninge."

Han var tavs i et Sekund, saa sagde han: "Min Broder er en
forfærdelig god Fyr, men hans Sind PER er paavirket af hans Sygdom. Du
maa ikke tænke noget ondt om ham -- han vil holde af dig, saa snart
han ser dig, ligesom alle andre."

"Jeg saá ham i Gaar," sagde jeg.

Robert PER blev saa forundret.

"Hvor saá du ham?" spurgte han.

Saa fortalte jeg ham, at jeg havde truffet Lady Merrenden PER , at hun
havde indbudt mig til Lunch MISC , og at hun havde elsket Papa PER , og at
Hertugen havde set lige igennem mig med et Udtryk af Mishag.

" Aa, nu MISC ser jeg det hele," sagde Robert PER og holdt endnu fastere paa
mig. " Tante Sophia PER og jeg er meget gode Venner, véd du nok; hun har
altid været, som om hun var min Moder, der døde, da jeg var ganske
lille. Jeg fortalte hende om dig, da jeg kom fra Branches ORG , og at jeg
straks var blevet dybt forelsket i dig, og jeg sagde, at hun maatte
hjælpe mig til at faa dig at se paa Tryland LOC , og det gjorde hun, og
saa troede jeg, at du var kommet til ikke at kunne lide mig, og da
jeg saa kom tilbage, gættede hun, at jeg var ulykkelig over noget, og
dette er hendes første Skridt til at finde ud af, hvorledes hun kan
gøre noget for mig -- hun er saa kær!"

"Ja, det er hun rigtignok," sagde jeg.

"Naturligvis interesserer hun sig særligt for dig, naar hun har
elsket din Fader! Saa det er godt nok, min Skat ORG , hun maa jo vide alt
om din Familie, og kan fortælle det til Torquilstone PER . Vi har ikke
noget at frygte!"

"Aa jo, vi har!" sagde jeg. "Jeg kender hele Historien PER om, hvad der
er din Broders svage Side. Lady Ver PER har fortalt mig det. Det slemme
ved Sagen er, at Mama PER virkelig var en meget ubetydelig Person, hendes
Fader og Moder glemte at blive gift, og skønt Mama PER var yndig og var
blevet udmærket opdraget af to gamle Damer i Brighton LOC , var det en
Vanære for Papa PER at gifte sig med hende -- det har Fru Carruthers PER ofte
forhaanet mig med!"

"Min egen lille Pige!" sagde han og begyndte igen at kysse mig, saa
jeg slet ikke kunde samle mine Tanker til at gaa videre med det, jeg
var ved at sige. Vi var begge to saa dumme -- hvis det er dumt at
være vanvittig vildt lykkelig -- og glemme alt andet i Verden LOC .

"Jeg vil gaa lige til Tante Sophia PER nu, naar jeg har bragt dig tilbage
til Claridges ORG ," sagde han lidt efter, da vi blev lidt roligere.

"Hvad er Klokken?" spurgte jeg.

Han tændte en Tændstik og saá paa sit Ur.

" Ti Minutter over fem, MISC " udbrød han.

"Og Christopher skulde PER komme Klokken fire," sagde jeg, "og hvis du
ikke tilfældigvis havde mødt mig i Parken LOC , vilde jeg nu have været
forlovet med ham og sandsynligvis have forsøgt paa at udholde, at han
kyssede mig."

"Min Gud PER !" sagde Robert PER rasende, "jeg bliver vanvittig af at tænke
paa det," og et Øjeblik holdt han saa fast paa mig, at jeg knap kunde
aande.

"Du faar aldrig i Verden LOC nogensinde nogen andens Kys, det siger jeg
dig," sagde han gennem Tænderne.

"Jeg -- jeg vil heller ikke have dem," hviskede jeg og krøb tættere
ind til ham; "og jeg har aldrig faaet nogen, aldrig af andre end dig,
Robert PER ."

" Min Elskede MISC ," sagde han, "hvor jeg er glad for det!"

Hvis jeg vilde, kunde jeg naturligvis blive ved med at skrive Side op
og Side ned om alt, hvad vi sagde til hinanden, men det vilde,
endogsaa naar jeg selv læste det, lyde som saadan noget Vrøvl, at jeg
ikke vil det, og jeg kunde ikke gengive Klangen af Roberts Stemme PER eller hans bedaarende Væsen -- ømt og tilbedende og bydende. Det
maatte altsammen blive i mit Hjerte; men det var, som om en PER var
gaaet forbi med sin Tryllevaand MISC og havde sagt, "Du skal blomstre",
til et Træ midt om Vinteren. En Mængde Følelser, som jeg aldrig havde
drømt om, gennemstrømmede mig -- alle min Sjæls Sluser LOC syntes at
aabne sig for en Strøm af Kærlighed og Glæde. Medens vi var sammen,
syntes intet at have noget at sige -- alle Skranker smeltede bort.

Skæbnen vilde sikkert være god imod et Par Elskende som os.

Vi kom tilbage til Claridges Klokken LOC omtrent seks, og Robert PER vilde
ikke lade mig gaa op i min Dagligstue, før han havde forvisset sig
om, at Christopher PER var gaaet.

Jo, han havde været der Klokken fire, opdagede vi, og havde ventet i
tyve Minutter, derpaa var han gaaet og havde sagt, at han kom igen
Klokken halv syv.

"Saa maa du skrive et Brev til ham og lade Portieren PER give ham det og
sige, at du er forlovet med mig, og ikke kan tage imod ham," sagde
Robert PER .

"Nej, det kan jeg ikke gøre -- jeg er ikke forlovet med dig, og kan
ikke være det, før din Familie har givet sit Samtykke og er venlige
imod mig," sagde jeg.

"Min egen Skat ORG ," stammede han, og hans Stemme skælvede af
Sindsbevægelse, "der er Kærlighed mellem dig og mig, den er vort Liv PER -- hvordan det end gaar, hvordan min Familie end tager det, skal
intet skille dig fra mig eller mig fra dig, det sværger jeg paa.
Skriv til Christopher PER ."

Jeg satte mig ved Bordet i Vestibulen LOC og skrev:

"Kære Hr. Carruthers PER ! Det gør mig ondt, at jeg var ude," saa bed jeg
i Penneskaftet ORG . "Kom ikke og besøg mig i Aften. Om et Par Dage MISC skal
jeg sige Dem hvorfor.

Deres hengivne
_ Evangeline Travers MISC _."

"Er det godt?" spurgte jeg og rakte det til Robert PER , medens jeg skrev
udenpaa Konvolutten.

"Ja," sagde han og ventede, medens jeg forseglede det og gav det til
Portieren. Saa trykkede han ubemærket min Haand og forlod mig for at
gaa til Lady Merrenden PER .

Jeg er kommet op i min lille Dagligstue som et andet Menneske. Hele
Verden drejer sig for mig om en anden Akse PER , og alt det i et Tidsrum
af tre korte Timer.


_Claridges_.
Søndag Aften LOC den 27. Novbr.

Sent i Aften, da jeg havde lukket min Dagbog, fik jeg et Brev fra
Robert PER . Jeg var lige begyndt at spise til Middag.

Jeg rev det op, inden i det laa der et andet, jeg ventede ikke for at
se fra hvem, jeg var alt for ivrig efter at læse hans. Jeg klistrer
det ind her.

" Carlton House Terrace ORG .

Min egen Evangeline!

Jeg har haft en lang Samtale med Tante Sophia PER , og hun er saa sød og
god som vel muligt, men hun er bange for, at Torquilstone PER vil være
lidt vanskelig (det bryder jeg mig ikke om, intet skal skille os ad
nu). Hun beder mig om ikke at gaa hen og besøge dig i Aften, da hun
tror, at det er bedre for dig, at jeg ikke kommer til Hotellet saa LOC
sent. Læs hendes Brev, og du skal se, hvor sød hun er. Jeg kommer i
Morgen, saa snart jeg er færdig med Tjenesten, omtrent Klokken tolv.
Pas godt paa dig selv! Hvilken Forskel paa i Aften og i Aftes! Jeg
var saa forfærdelig ulykkelig og rastløs -- og i Aften! Du kan nok
gætte det! Jeg er ikke halvt god nok til dig, min yndige, smukke
Dronning -- men jeg tror, jeg véd, hvorledes jeg skal gøre dig
lykkelig. Jeg elsker dig! Godnat, min egen.

_ Robert PER _."

"Send mig et Par Ord med min Tjener, jeg har sagt, at han skulde
vente."

Jeg har aldrig før faaet et Kærlighedsbrev MISC . Hvor det var
vidunderligt! Og jeg bævede af Henrykkelse over det! Nu kan jeg
naturligvis indse, at jeg hele Tiden har været frygtelig forelsket i
Robert PER , men jeg vidste det ikke rigtigt! Jeg faldt hen i en Slags
lyksalig Drøm, og saa tog jeg mig sammen for at læse Lady Merrendens ORG Brev. Jeg sætter ikke hendes ind i Bogen, det fylder alt for meget,
og jeg kan ikke lukke Laasen ORG -- det er et meget sødt lille Brev, hun
siger, at Robert PER har fortalt hende Nyheden PER , og at hun er beredt til
at tage imod mig som sin kæreste Nièce PER , og at gøre alt, hvad hun kan
for os. Hun haaber, at jeg ikke vil synes, at hun er kedelig og
gammeldags, fordi hun har sagt, at Robert PER hellere ikke maa se mig
mere i Aften, og hvis det ikke er mig ubelejligt, vil hun selv komme
i Morgen Formiddag LOC og tale om, hvad der er bedst at gøre.

Véronique PER sagde, at Lord Roberts Tjener PER ventede udenfor Døren, saa
jeg fløj hen til mit Bord og begyndte at skrive. Min Haand rystede,
saa jeg slog en Klat, og jeg maatte rive det Ark itu, saa skrev jeg
et andet. Blot MISC et Par Ord. Jeg var forskrækket; jeg kunde ikke sige
kærlige Ting i et Brev, jeg havde ikke engang sagt mange til ham --
endnu.

"Jeg blev glad for dit Brev," begyndte jeg, "jeg synes, at Lady Merrenden PER har Ret. Jeg vil være hjemme Klokken tolv og være meget
glad ved at se dig." Jeg vilde gerne have sagt, at jeg elskede ham,
og at jeg syntes, der var meget længe til Klokken tolv, men saadan
noget kan man naturligvis ikke skrive -- saa endte jeg blot med "en
kærlig Hilsen fra Evangeline ORG ".

Saa læste jeg det igennem, og det lød affektert og dumt -- men med
Tjeneren ventende der ude i Gangen og Véronique PER vimsende ud og ind af
mit Soveværelse og Tjeneren, der bragte min Middag op, kunde jeg ikke
blive ved med at rive Breve itu og skrive andre, det saá alt for
forvirret ud, saa det blev puttet i en Konvolut. Saa tog jeg i et af
de Sekunder, hvor jeg var alene, en Viol fra en Buket paa Bordet LOC og
puttede den i med. Gud PER véd, om han vil synes, at det er sentimentalt
af mig! Da jeg havde skrevet Navnet PER , havde jeg ingen Anelse om,
hvortil jeg skulde adressere det. Hans var skrevet fra Carlton House Terrace ORG , men dèr var han øjensynlig ikke nu, da hans egen Tjener
havde bragt det. Jeg følte mig saa nervøs og urolig, det var alt for
latterligt -- jeg er i Reglen meget rolig. Jeg kaldte paa Tjeneren og
spurgte ham, hvor Hans PER Herlighed var nu? Jeg kunde ikke lide at sige,
at jeg ikke vidste, hvor han boede.

" Hans Herlighed er i MISC Vavasour House ORG , Frøken PER ," sagde han ærbødigt, men
med den svageste Skygge af Forbavselse ORG over, at jeg ikke vidste det.
" Hans Herlighed spiser hjemme i Aften MISC sammen med Hans Naade PER ."

Jeg skrev et Brev til Lady Merrenden PER -- det vilde glæde mig meget at
se hende om Formiddagen, paa hvilken som helst Tid der passede hende
bedst. Jeg vilde slet ikke gaa ud, og jeg takkede hende. Det var
meget lettere at skrive til hende end til Robert PER .

Da jeg blev alene, kunde jeg ikke spise. Véronique PER kom ind for at
forsøge paa at overtale mig. Jeg saá saa bleg ud, sagde hun, hun var
bange for, at jeg var blevet forkølet, hun var i en af sine "gamle
Moder" Sindsstemninger, hvor hun sommetider opgiver tredie Person og
kalder mig "_mon enfant_".

" Aa, Véronique MISC , jeg er ikke blevet forkølet, jeg er kun vildt
lykkelig!" sagde jeg.

"Mademoiselle er uden Tvivl _fiancé_ med Hr. Carruthers PER . _Oh! mon
enfant adorée_," udbrød hun, "_ que je PER suis contente PER _!"

" Gud bevares, MISC nej!" udbrød jeg. Dette fik mig til med Forfærdelse at
tænke paa Christopher PER . Hvad vilde han sige, naar han hørte det?

"Nej, Véronique PER , med én, der er meget bedre -- Lord Robert Vavasour PER ."

Véronique PER var frygtelig interesseret -- hun vilde have foretrukket
Hr. Carruthers PER , indrømmede hun, han var mere solid -- mere _rangé_ --
_plus à fin de ses bêtises_, men uden Tvivl var " Milor ORG " ogsaa
indtagende, og saa vilde Mademoiselle PER ganske sikkert en Gang blive
Duchesse PER . Hvad Slags Krone ORG vilde Mademoiselle PER imidlertid have paa sit
Udstyr?

Jeg var nødt til at forklare hende, at jeg ikke skulde have nogen
Krone -- eller noget Udstyr for ubestemt Tid, da intet endnu var
afgjort. Det dæmpede hende lidt.

"_ Un frère PER de duc et pas de couronne!_" Efter at have været syv Aar i
England LOC var hun endnu ikke i Stand til at forstaa disse underlige
Sædvaner, sagde hun.

Hun vilde endelig putte mig i Seng lige efter Middag -- "for at være
smukkere for ' Milor MISC ' _demain_!" og saa, da hun havde pakket mig ind
og var ved at slukke Lyset midt i Stuen, saá hun sig tilbage.
"Mademoiselle er alt for smuk saaledes," sagde hun, som om det slap
hende ud af Munden -- "_Mon Dieu! il ne s'embêtera pas PER , le Monsieur PER !_"


_Claridges_.
Mandag Morgen.

Jeg kan ikke begribe, hvorledes jeg levede, før jeg traf Robert PER . Jeg
gad vide, hvad Nytte Dagene var til. Og Gud PER véd, Gud PER véd, om jeg,
hvis Hertugen bliver ved med at være halsstarrig med Hensyn til mig,
nogensinde kan faa Sjælsstyrke PER nok til at skilles fra ham for ikke at
ødelægge hans Fremtid.

Det er saa kort Tid siden -- endnu ikke fire Uger -- at jeg endnu var
paa Branches og spekulerede paa, hvad der fik Uret til at gaa rundt
-- Livets store Urværk.

Aa, nu véd jeg det! Det er at være forelsket -- frygtelig forelsket,
som vi er det. Men jeg maa forsøge paa ikke at tabe Hovedet og huske
alle Lady Vers Bemærkninger om Ting og Mænd ORG . De er allesammen
Kamphaner PER , og de maa aldrig føle sig ganske sikre. Det vil blive
frygtelig vanskeligt at drille Robert PER , fordi han er saa ligefrem og
naturlig; men jeg maa vel prøve det. Maaske er det nok til at plage
Robert PER , at jeg er saa køn, som jeg er, og at alle de mandlige Væsener PER ser paa mig med Interesse, saa jeg ikke selv behøver at være kedelig.
Det haaber jeg, for jeg elsker ham virkelig saa højt, at jeg gerne
vil være naturlig og være saa elskværdig som muligt.

Jeg gør alt det, som jeg før fandt fuldkommen dumt, naar jeg hørte om
det. Jeg kyssede hans Brev og sov med det paa Puden ved Siden af mig,
og i Morges PER vaagnede jeg Klokken seks og tændte det elektriske Lys
for at læse det igen. Der er enkelte Steder, hvor Ordene er helt
udviskede, det er dèr, hvor jeg har kysset mest!

Jeg synes at være ufølsom for alt andet. Jeg er ligeglad, om Lady Ver PER er vred eller ikke. Jeg har handlet ærligt. Hun kunde ikke vente, at
jeg skulde handle anderledes, naar Robert PER havde sagt rent ud, at han
elskede mig. Men jeg er sikker paa, at hun alligevel bliver vred over
det, og sandsynligvis lidt ondskabsfuld.

Jeg vil simpelthen skrive Sandheden til hende om et Par Dage MISC , naar vi
ser, hvordan det gaar. Hun gætter det maaske, fordi Robert PER ikke
kommer til Sedgwick PER .


_Claridges_.
Mandag Eftermiddag.

Klokken halv tolv i Formiddags kom Lady Merrenden PER , og Stuen var fuld
af Blomster, som Robert PER havde sendt -- Masser af Violer og Roser. Hun
kyssede mig og holdt mig et Øjeblik tæt ind til sig, og vi talte
ikke. Saa sagde hun med en Stemme, der skælvede lidt:

"Jeg holder saa meget af Robert PER -- næsten som om han var mit eget
Barn -- at jeg gerne vil have, at han skal være lykkelig, og De
ogsaa, Evangeline ORG -- det maa jeg nok kalde Dem, ikke sandt?"

Jeg trykkede hendes Haand.

"De er Genklangen af min egen Ungdom, da jeg ogsaa kendte
Kærlighedens vilde Foraarstid. Og jeg behøver ikke at sige, at jeg
vil gøre alt, hvad jeg kan, for jer begge."

Saa talte og talte vi.

"Jeg maa tilstaa," sagde hun til sidst, "at jeg var forud indtaget
til Gunst for Dem for Deres kære Faders Skyld PER , men i alt Fald er min
Mening om Roberts Dømmekraft PER saa høj, at jeg vilde have været beredt
til at finde Dem indtagende uden det. Han har de sjældneste
Egenskaber, han er den mest trofaste, mest uplettede Sjæl i denne
Verden."

"Jeg siger ikke," vedblev hun, "at han ikke er akkurat som de andre
unge Mænd paa LOC hans Alder og i hans Samfundsklasse PER ; han er intet
Dydsmønster, hvilket ingen kan være, som er menneskelig og lever i
Verden. Og jeg er vis paa, at venlige Venner vil fortælle Dem
Historier om Skuespillerinder og andre Adspredelser, men jeg, som
kender ham, siger Dem, at De har vundet den bedste og største Skat ORG i
Verden."

"Aa, det er jeg sikker paa!" sagde jeg. "Jeg véd ikke, hvorfor han
holder saa meget af mig, han har set mig saa lidt, men det begyndte
lige fra det første Minut hos os begge, tror jeg. Han har saadan en
smuk Skikkelse."

Hun lo. Saa spurgte hun mig, om hun havde Ret i at antage, at alle
disse Genvordigheder, som vi havde haft, var Lady Vers Værk ORG . "De
behøver ikke at svare, kære Barn," sagde hun. "Jeg kender Janthe PER --
hun er selv forelsket i Robert PER , hun kan ikke gøre ved det; hun mener
ikke noget ondt, men hun faar ofte den Slags Anfald, og de gaar
over. Jeg tror, at hun i Virkeligheden holder meget af Sir Charles PER ."

"Ja--a--a," sagde jeg.

"Det er en underlig Verden, vi lever i, Barn," fortsatte hun, "og
sand Kærlighed og Overensstemmelse i Karakter er saa sjældent
forenede, men efter hvad jeg kan dømme, ejer De og Robert PER dem."

" Aa, hvor MISC jeg er glad over, at De siger det!" udbrød jeg. "De tror
altsaa ikke, at jeg _maa_ være slet paa Grund LOC af mine Farver?"

"Hvilken latterlig Idé, De søde Barn!" sagde hun og lo. "Hvem har
sagt det til Dem?"

"Det sagde Fru Carruthers PER -- og -- og -- de gamle Herrer, og selv Hr. Carruthers PER hentydede til, at jeg sandsynligvis havde nogle underlige
Egenskaber. Men De tror nok, at jeg er i Stand til at være temmelig
god, ikke sandt?"

Jeg kunde se, at hun morede sig, men jeg var alvorlig.

"Jeg tror, at De sandsynligvis kunde være blevet lidt slem, hvis De
var blevet gift med en Mand som Hr. Carruthers PER ," sagde hun smilende;
"men med Robert PER er jeg sikker paa, at De bliver god. Han vil aldrig
forlade Dem et Øjeblik, og han vil elske Dem saa højt, at De ikke vil
faa Tid til noget andet."

"Aa, det er det, jeg vil kunne lide -- at blive elsket," sagde jeg.

"Jeg tror, at alle Kvinder kan lide det," sukkede hun. "Vi kunde
allesammen være gode, hvis den Person, som vi elsker, blev ved med at
være demonstrativ. Det er den kolde, dagligdags Hengivenhed, der
dræber Kærligheden og faar én til at se efter den andre Steder for at
finde den igen."

Saa talte vi om Mulighederne med Hertugen. Jeg sagde hende, at jeg
kendte hans _toquade_, og hun kendte naturligvis fuldt ud Mamas Historie ORG .

"Jeg maa sige Dem, kære Barn PER , at jeg er bange for, at han bliver
vanskelig," sagde hun. "Han er en underlig fordomsfuld Person, og
meget halstarrig ORG , og han tilbeder Robert PER , som vi alle gør det."

Jeg vilde ikke spørge, om Hertugen havde fattet Uvillie PER imod mig, for
jeg vidste, at han havde det.

"Jeg indbød Dem med Villie til at møde ham i Lørdags MISC ," vedblev hun.
"Jeg var sikker paa, at Deres Ynde vilde gøre Indtryk paa LOC ham,
ligesom paa mig og min Mand -- men nu spekulerer jeg paa, om det
maaske ikke havde været bedre at vente. Han sagde, da De var gaaet,
at De var meget for smuk for en Families Fred MISC , og han beklagede Hr. Carruthers PER , hvis han blev gift med Dem! Det er ikke min Mening at
saare Dem, Barn, jeg siger Dem kun alt, for at vi kan tale om, hvad
der er bedst at gøre."

"Ja, det véd jeg," sagde jeg, og jeg trykkede igen hendes Haand, hun
stikker ikke Kløerne frem som Lady Ver ORG .

"Hvor vidste han noget om Hr. Carruthers PER ?" spurgte jeg, "eller om mig
-- eller om nogenting?"

Hun saá skamfuld ud.

"Man kan aldrig sige, hvor han hører noget fra. Han interesserede sig
uhyre for at træffe Dem, og han syntes at kende mere til Sagen end
jeg. Jeg er næsten bange for, at han maa faa sine Oplysninger fra
Tjenestefolkene."

" Aa, viser det ikke Stuepigen MISC i ham, stakkels Menneske!" sagde jeg.
"Saa kan han ikke gøre ved det, ikke mere end jeg kunde gøre ved, at
jeg græd i Gaar i Parken LOC , medens Robert saá PER paa det. Naturligvis
kunde ingen af os have gjort den Slags Ting, hvis det ikke var for
den Plet paa LOC vor Oprindelse, men heldigvis var min ikke en Stuepige,
og den var én Generation længere tilbage, saa det er ikke
sandsynligt, at jeg skulde gøre den Slags Ting."

Hun lænede sig tilbage i Stolen og lo.

"De sælsomme, sælsomme Barn, Evangeline ORG ," sagde hun.

Saa var Klokken akkurat tolv, og Robert PER kom.

Aa! man taler om Hjertebanken LOC . Hvis mit Hjerte skal blive ved med at
hoppe saaledes, hver Gang Robert PER træder ind i Stuen LOC , saa faar jeg en
Hjertesygdom, før der er gaaet et Aar.

Han saá saa indtagende ud, han var i almindelig Formiddagsdragt, og
hans Ansigt straalede, og hans Øjne skinnede som blaa Stjerner MISC .

Vi opførte os pænt; han kyssede kun min Haand, og Lady Merrenden PER saá
hen paa Uret imedens. Hun har Takt!

"Er min Evangeline ikke yndig, Tante Sophia PER ?" sagde han. "Og elsker
du ikke hendes røde Haar?"

"Det er meget smukt," sagde Lady Merrenden PER .

"Naar du gaar fra os, vil jeg tage det hele ned," og han hviskede:
"Min egen Skat ORG , jeg elsker dig," saa tæt, at hans Læber rørte ved mit
Øre, medens han lod, som om han ingenting gjorde! Jeg siger igen,
Robert PER har et Væsen, som kunde fortrylle en Stenstøtte PER .

"Hvordan var Torquilstone PER i Aftes?" spurgte Lady Merrenden PER . "Og
fortalte du ham noget?"

"Ikke et Ord," svarede Robert PER . "Jeg vil vente og raadføre PER mig med jer
begge om, hvad der vilde være det bedste. Skal jeg gaa til ham
straks, eller skal vi igen lade ham træffe min Evangeline ORG og lade
hende fortrylle ham, som hun er nødt til, og saa sige ham det?"

"Nej, sig det rent ud!" udbrød jeg, da jeg huskede hans Tilbøjelighed
til at tale med Tjenestefolkene, og at Véronique PER vidste det. "Saa kan
han aldrig nogensinde sige, at vi har narret ham."

"Det synes jeg ogsaa," sagde Robert PER .

"Tag du Evangeline PER med hjem til Lunch MISC , Tante Sophia PER , saa vil jeg gaa
hjem og spise sammen med ham og sige ham det, og saa bagefter komme
til dig."

"Ja, det vil være det bedste," og det blev bestemt, at hun skulde
komme igen og hente mig om en Time MISC , naar Robert skulde PER gaa hjem til
Vavasour House LOC . Han fulgte hende ud til Elevatoren og kom saa
tilbage.

Nej -- ikke engang i denne lukkede Bog vil jeg skrive om den Time MISC --
den var for guddommelig. Hvis jeg havde syntes, at det var Himlen at
sidde i Parken LOC , saa véd jeg nu, at der er Grader af Himlen, og at
Robert PER underviser mig op imod den syvende.


Mandag Eftermiddag (fortsat).

Jeg glemte at sige, at der kom et Brev fra Christopher PER med
Morgenposten PER -- det fik mig til at le, da jeg læste det, saa glemte
jeg det igen, men da Lady Merrenden PER kom tilbage efter mig, og vi var
mere eller mindre fornuftige igen -- Robert PER og jeg -- tænkte jeg paa
det; og det gjorde han tilsyneladende ogsaa.

"Har du tilfældigvis hørt fra Christopher PER , om han har faaet dit Brev
fra i Gaar Aftes LOC eller ikke?" spurgte han.

Jeg gik og hentede det fra mit Soveværelse, da jeg tog min Hat paa.
Robert PER læste højt:

_" Travellers MISC " Klub_, Søndag Aften LOC .

"_Souvent femme varie, fol qui se fie PER !_" Jeg haaber, at De har fundet
Deres Variation Umagen værd.

" C. C. MISC "

" Pokkers uforskammet! MISC " sagde han paa sin gamle Maade; han havde ikke
benyttet noget " Krydderi paa Samtalen MISC ", siden vi blev -- aa, jeg vil
saa gerne sige det -- forlovede!

"Vær forsigtig, kære Evangeline